¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹Huan TOUPA thu ka kiangah a hong tunga,

²Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?

²Mihing tapa, Israelte belamchingte tungah thu gen in, thu gen inla, a kiang uah, belamchingte kiang mahmahah, hichiin TOUPA PATHIANIN a chi ahi: Israelte belamching, amau kivak maimahte tung a gik hi: belamchingten belam te vak lou dinga hi uhia?

³Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.

³A thaute na ne ua, a mulin na kizem ua; a thauthau na gou ua, belamte lah na vak ngal kei ua.

⁴Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.

⁴Natna veite mangte na honpi sam kei uh; a mangte lah na zong kei ua; khauh tak leh namahmahin na thunun zaw uh.

⁵Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.

⁵Belampute a om louh jiak un dalhsakin a naomta ua; a nadalh ua, gam sahangte an lel a honghita uh.

⁶Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.

⁶Ka belamte tang chih leh mual chih ah a vak mang ua; ahi, ka belamte leitung tengteng ah a na dalh khin uh; limsakmi leh zongmi himhim a om kei uh, chiin gen in, a chi a.

⁷Hør derfor Herrens ord, I hyrder!

⁷Huaijiakin belamchingte aw, TOUPA thu ngaikhia un,

⁸Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -

⁸A hina ka hin laiteng, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, belamching a omlouh ua, belamchingten ka belamte a zon louh ua, belamchingten ka belamte a vak louh ua, amau a kivak zawksop jiakun ka belamte gam sahangte an lel a hong hi ua; ka belamte samat lel a honghi petmah uh.

⁹derfor, I hyrder, hør Herrens ord!

⁹huaijiakin nou belamchingte aw, TOUPA thu za un.

¹⁰Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.

¹⁰Hichiin TOUPA PATHIANIN a chi ahi: ngai un, belamchingte ka dou ahi; a khut ua kipan ka belamte ka sut dinga, ka belamte a kepna uh ka tawpsak dinga, belamchingte leng amau a kivak ta kei ding uh; a angsung ua kipan ka belamte ka la khe dinga, amau dia nek dinga hih nawn louhna ding un, chiin.

¹¹For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.

¹¹Hichiin TOUPA PATHIANIN a chi ngala: ngai un, kei, keimah mahin ka zong dinga, ka zong khe ding.

¹²Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.

¹²Belamchingin a belam dalhte laka a belam honte a zon lai bangin ka belamte ka zong khe ding; khonim ni leh mial nuaia a dalhna tengteng ua kipan ka zong khe ding,

¹³Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.

¹³Huan mite laka kipan ka la khe dinga; gam chiha kipan ka kaikhawm dinga; amau gam ngei ah ka pi lut ding; Israel tangte ah, lui geite ah, mi tenna mun tengtengte ah ka ta sak ding.

¹⁴På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beite på Israels fjell.

¹⁴Loupa hoihtak munte ah ka ta sak dinga; a huangsung uh Israel tang sangte ah a om ding; huang hoih tak sung ah leng a om ding ua, Israel tang tunga loupa dawng munte ah a ta ding uh.

¹⁵Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.

¹⁵Kei mahmahin ka belamte ka vak dinga; ka kualsak kinken dinga, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹⁶Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.

¹⁶A mang ka zong dinga, delh mangte ka pi kik nawn dinga, a khe kitante uh ka tuam dinga, ka hatsak ding: a thau leh a hatte leng ka ching dinga; dik takin ka vak ding.

¹⁷Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.

¹⁷Huan nou tungthu a hihleh, aw ka belam honte, hichiin TOUPA PATHIANIN a chi ahi: ngai un, ka belamte kalthu ka gensak dinga, belamtalte, keltalte leng.

¹⁸Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?

¹⁸Gan tatna mun hoihtak tunga tat nou din thil bangthamlou banga langin, na tatna neih sun na chil se zosop uh ahi maw?

¹⁹Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?

¹⁹Huan tui chim mahmahte na dawn khit un na ngap nin mawkmawk maimah uh ahi maw? Ka belamten na siksa uh a ne un, na ngah sa uh a dawn ding umaw?

²⁰Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.

²⁰Huaijiakin hichiin TOUPA PATHIANIN a kiang uah a chi ahi: Ngai un, kei, keimah mahmahin gan gawng te leh gan thaute kalthu ka ngaihtuah sak ding.

²¹Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,

²¹A hatloute na liang un leh na sikte un na phu ua, na khete un na pik ua, na dalhsak ua;

²²så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.

²²huaijiakin ka belamte ka humbit ding; samat lel ahi nawn kei ding ua, belamte kalthu ka gensak ding.

²³Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David*; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde. / {* d.e. Kristus, hvis stamfar og forbillede David var.}

²³Huan a tunguah belamching khat ka koih dinga, ka nasempa David ngei; aman amaute a vak dinga; amah amau chingpa ahi dinga, amau a vak ding.

²⁴Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.

²⁴Huan kei TOUPA a PATHIAN uh ka hi dinga, ka nasempa David a tung ua heutu ahi ding; kei TOUPA ngeiin ka chita ahi.

²⁵Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.

²⁵Huan amau toh lemna thukhun ka bawl dinga, sahangte gam akipan ka hihmang ding: huan gamdai ahte leng bit takin a teng ding ua, gammang nuai ahte a ihmu hihit ding uh.

²⁶Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.

²⁶Amau leh ka tang kim munte ka vualzawl dinga; a hun geihgeihin vuah ka zusak dinga, vualzawl vuahte a zu ding hi.

²⁷Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.

²⁷Huan gama singin gah a suang dinga, leiin a punna a suah dinga; a gam uah bit takin a om ding uh; a hakkolte uh ka kitansaka, sikhaa bawlmite khut akipan ka hutkhiak hun chiangin kei TOUPA ka hi chih a thei ding uh.

²⁸Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.

²⁸Nam dangte samat lel ahi nawnta kei ding ua, gam sahangte nek mang mai ahi nawn sam kei ding uh; bit takin a omzo ta ding ua, kuamahin a lausak ngei nawn kei ding uh.

²⁹Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.

²⁹Thilsuan min thang mahmah ka bawlsak dinga; huai gamah kialin a hihmang nawn kei dinga, nam dangte muhsitna leng a thuak nawn sam kei ding uh.

³⁰Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.

³⁰Huan kei TOUPA a Pathian uh a kianguah ka om chih a thei un, amau Israel inkote leng ka mite ahi uh chih a thei ding uh, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.Huan nou ka belamte, ka gan tatna muna belamte na hi ua; huan, kei na PATHIAN uh ka hi, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin.

³¹Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.

³¹Huan nou ka belamte, ka gan tatna muna belamte na hi ua; huan, kei na PATHIAN uh ka hi, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chiin.