¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawna

²Og du menneskesønn! Så sier Herren, Israels Gud, til Israels land: Ende! - Enden kommer over landets fire hjørner.

²Nang mihing tapa, TOUPA PATHIANIN Israel gam kiangah hichiin a chi ahi: Tawpna, tawpna gam ning liah a hongtung hi.

³Nu kommer enden over dig, og jeg vil sende min vrede mot dig og dømme dig efter din ferd, og jeg vil la dig bøte for alle dine vederstyggeligheter.

³Tu nang adingin tawpna ahi, na tungah ka hehna ka hontungsak dinga, na omdan bangjelin vai ka hon hawmsak dinga, na kihhuaina tengteng na tungah ka hontung ding.

⁴Jeg vil ikke vise skånsel mot dig og ikke spare dig; men jeg vil la dig bøte for din ferd, og dine vederstyggeligheter skal komme over dig selv, og I skal kjenne at jeg er Herren.

⁴Huan, ka mitin a honmaih kei dia, ka honhehpih sam kei ding hi: na omdante na tungah ka hontun zo dinga, huan, TOUPA ka hi chih naa thei ding uh,

⁵Så sier Herren, Israels Gud: Ulykke, en ulykke uten like, se, den kommer.

⁵TOUPA PATHIANIN hichiin a chi hi: Siatna, siatna petmah, ngai dih, a hongtung hi.

⁶Det kommer en ende, enden kommer, den våkner op og kommer til dig; se, det kommer.

⁶Tawpna a hongtung hi, tawpna a hongtung hi, na tungah a hongthou ta, ngai in, a hongtung hi.

⁷Nu kommer turen til dig, du som bor i landet! Tiden kommer, dagen er nær, krigslarm er der og ikke fryderop på fjellene.

⁷Aw gam luahpa, na siatna ding na tungah a hongtung hi, hun a hongtung hi, ni a naita hi; buaina, kipaka tang tunga kikouna ni hi lou.

⁸Nu, om en liten stund, vil jeg utøse min harme over dig og uttømme min vrede på dig og dømme dig efter din ferd, og jeg vil la dig bøte for alle dine vederstyggeligheter.

⁸Tuin ka hehna na tungah ka honbuak zok ding hi, na tungah ka hehna ka lungdam sak dinga; na omdan bang jelin ka honvaihawmsak ding hi; na kihhuaina tengteng na tungah ka hontun ding hi.

⁹Jeg vil ikke vise skånsel og ikke spare dig; efter din ferd vil jeg gjengjelde dig, og dine vederstyggeligheter skal komme over dig selv, og I skal kjenne at jeg, Herren, slår.

⁹Huan ka mitin a honmaih kei dia, ka hon hehpih sam kei ding: na omdan bangjelin na tungah ka hontun dinga, na kihhuaina leng na lak uah a om ding: huchiin kei TOUPA gawt thei ka hi chih na thei ding uh.

¹⁰Se, dagen er der! Se, det kommer! Nu begynner det, riset blomstrer, overmotet* grønnes; / {* d.e. de overmodige kaldeere; JER 50, 31 fg.}

¹⁰Ngai in, ni ngai in, a hongtung hi, na siatna ding a pawtta, chiang a pakta, kisaktheihna a pakmumta hi.

¹¹voldsomheten* reiser sig til et ris over ugudeligheten. Intet av dem, intet av deres larmende hop, intet av deres buldrende mengde, intet herlig blir tilbake iblandt dem. / {* d.e. de voldsomme kaldeere; HAB 1, 6 fg.}

¹¹Hiamgamna gitlouhna chiang a suakta ahi; a kuamahmah a omta kei dinga, a husa, uhiam a hauhsakna uhiam leng: kuamah in a it sam kei ding uh.

¹²Tiden kommer, dagen er nær. Kjøperen glede sig ikke, og selgeren gremme sig ikke! For det kommer brennende vrede over hele deres hop.

¹²Hun a hongtungta, ni a hongnai ta: a leimi kipak kei henla, a khawngmi leng dah kei hen: hehna lah a vek ua tungah a om ngala.

¹³Selgeren skal ikke få igjen det han har solgt, om han enn er i live; for spådommen mot hele deres hop skal ikke tas tilbake, og for sin misgjernings skyld skal ingen kunne trygge sig i sitt liv.

¹³Khawngmi in, damlai mah leh, a thil khot lah a munawn sin ngal keia; kilakna lah a vek ua tung thu ahi ngala, kuamah a kik kei ding uh, kuamah a nuntakna thulimlouhna uah a nungta suak sam kei ding uh.

¹⁴De støter i basun og gjør alt ferdig, men ingen drar ut til strid; for min harme er vendt mot hele deres hop.

¹⁴Pengkul a mut ua, bangkim a kimanta a; himahleh kidounaah kuamah a hoh kei ua; ka hehna lah a vek ua tungah a om ngala.

¹⁵Sverdet utenfor og pesten og hungeren innenfor; den som er ute på marken, skal dø ved sverdet, og den som er inne i byen, ham skal hunger og pest fortære.

¹⁵Inpua ah namsau, a sungah hipi leh kial: gama om namsauin a si dinga, khopia om kial leh hipiin a nekhin ding.

¹⁶Og om nogen av dem undkommer, skal de alle være på fjellene som kurrende duer i dalene, hver for sin misgjernings skyld.

¹⁶Himahleh a tai khete, a pawtna ding ua, tangte khawngah phaijang gam vakhu bangin a om ding uh; a vek un, lungjuang takin amau thulimlouhna chiatah.

¹⁷Alle hender skal synke, og alle knær skal bli som vann.

¹⁷Khut tengteng a zo dinga, khuk tengteng tui bangin a nem ding.

¹⁸Og de skal binde sekk om sig, og redsel skal legge sig over dem, og alle ansikter skal dekkes av skam, og alle deres hoder skal være skallet.

¹⁸Saiip puan a teng ding ua, mulkimnain amau a tuam dinga, mel chitengah zumna a lang dinga, a lutang tengteng uh a giau khin vek ding.

¹⁹Sitt sølv skal de kaste på gatene, og sitt gull skal de akte for urent; deres sølv og deres gull skal ikke kunne berge dem på Herrens vredes dag; de skal ikke kunne mette sig eller fylle sin buk med det. For det har vært et anstøt til misgjerning for dem,

¹⁹A dangkasik uh leh a dangkaengte un TOUPA hehni chiangin a hunkhe theikei dinga, a hin uh a taisak kei dinga, a gil uh a vahsak sam kei dinga, a thulimlouhna uh pukna a hihkhit tak nak jiakin.

²⁰og sine prektige smykker som er laget av det, har de brukt til storaktighet, og sine vederstyggelige billeder, sine avskyelige avguder har de gjort av det; derfor gjør jeg det til urenhet for dem.

²⁰A kizepna kilawmna uh a kisaktheihpih ua, a kihhuaina milim un leh a nitna thil un a uak sak zo lel uh ahi; huai jiak mahin amaua dingin thil kihhuai dingin ka nabawlta hi.

²¹Og jeg vil gi det i de fremmedes hånd som rov og til jordens ugudelige som hærfang, og de skal vanhellige det;

²¹Huan gallak dingin namdang khutah ka pe dia, leia mi giloute kiangah gallak dingin ka pe dinga, amau a na hihnin ding uhi.

²²Og jeg vil vende mitt åsyn bort fra dem*, og de** skal vanhellige min skatt***; røvere skal komme inn over den og vanhellige den. / {* jødene.} / {** fiendene.} / {*** tempelskatten.}

²²Amaute ka nungngat san dinga, ka mun siang a hihnin ding uh: huan guta a hong lut dia, a hihnin ding uh.

²³Gjør lenken ferdig*! For landet er fullt av bloddommer, og byen er full av vold. / {* til tegn på folkets nær forestående fangenskap.}

²³Khainiang bawl un, gamlah sisan suah hat vaihawmnain a dima, khopi lah hiamgamnain a dim ngala.

²⁴Og jeg vil la de verste av hedningene komme, og de skal ta deres hus i eie, og jeg vil gjøre ende på de frekkes stolthet, og deres helligdommer skal vanhelliges.

²⁴Huaijiakin namdang giloupente ka honpi lut dinga a innte uh a neihsak ding ua; a hatna uh a, otpih uh ka hihtawp dinga, a mun siangte uh hihnitin a om ding hi.

²⁵Det skal komme redsel, og de skal søke frelse, men der er ingen.

²⁵Lungjinna a hongtunga, muanna a zong ua, lah a om het keia.

²⁶Ulykke på ulykke skal komme, og rykte på rykte skal opstå, og de skal søke efter syn hos profeten, og lov skal ikke være å finne hos presten eller råd hos de gamle;

²⁶Siatna tungah siat semna, thuthang tungah thuthang a honom dinga, jawlnei lakah kilakna a zong ding ua, himahleh dante siampu lakah a mang dinga, upate lakah lah thudot a om kei ding hi.Kumpipa a dah dinga, heutu lungdonna puansilhin a kivan dinga, vantang khut leng a ling ding, a kiang uah a omdan thu un ka hih dinga, a thilhih bang jel un vai ka hawm sak ding; huan TOUPA ka hi chih a theita ding uh, a chi a.

²⁷kongen skal sørge, og høvdingen skal klæ sig i forferdelse, og hendene på landets folk skal skjelve. Efter deres ferd vil jeg gjøre med dem, og med deres dommer vil jeg dømme dem, og de skal kjenne at jeg er Herren.

²⁷Kumpipa a dah dinga, heutu lungdonna puansilhin a kivan dinga, vantang khut leng a ling ding, a kiang uah a omdan thu un ka hih dinga, a thilhih bang jel un vai ka hawm sak ding; huan TOUPA ka hi chih a theita ding uh, a chi a.