¹Og Jakob drog videre, og Guds engler møtte ham.

¹Huan, Jakob bel a pai jela, huan, Pathian angelten a na dawn uh.

²Da Jakob så dem, sa han: Dette er Guds leir. Og han kalte stedet Mahana'im*. / {* d.e. to leire.}

²Huan, Jakobin amau a muhin, hiaite Pathian pawlte ahi uh, achia: huchiin huai mun minin Mahanaim a chi hi.

³Og Jakob sendte bud foran sig til sin bror Esau i landet Se'ir, på Edoms mark.

³Huan, Jakob in, Seir gam a, Edom pawn lamah, a u Esau kiangah a maah thangkoute a paisaka.

⁴Og han bød dem og sa: Således skal I si til min herre Esau: Så sier din tjener Jakob: Jeg har opholdt mig hos Laban og vært der helt til nu,

⁴A kianguah, ka toupa Esau a kiangah hichiin na gen ding uh, na sikha Jakobin hichiin a chi hi: Laban kiangah mikhual ka hia, tu tanin ka om nilouha:

⁵og jeg har fått okser og asener, småfe og træler og trælkvinner; og nu vilde jeg sende bud til min herre om dette for å finne nåde for dine øine

⁵Bawngtalte, sabengtung leh belamte, sikhapa leh sikhanute khawng ka neia; hichiin na hehpihna ka muh theihna dingin ka toupa hilh dingin mi ka honsawl ahi, a chi a, chiin, amau thu a pia hi.

⁶Og budene kom tilbake til Jakob og sa: Vi kom til Esau, din bror, og han drar dig nu selv i møte, og fire hundre mann med ham.

⁶Huan, thangkoute Jakob kiangah a hong kik nawn ua, Na u Esau kiang ka va tung ua, huan, mi za li honpiin hongdawn dingin a hongpai hi, chiin, a gen ua.

⁷Da blev Jakob overmåte forferdet; og han delte folket som var med ham, og småfeet og storfeet og kamelene i to leire.

⁷Huchiin, Jakobin a lau mahmah a, a lungkhamta a: huchiin a kianga mi omte, belam honte, bawng honte, sangawngsaute pawl nihin a khen a;

⁸For han tenkte: Om Esau kommer til den ene leir og slår den, da kan den leir som er igjen, få berge sig unda.

⁸Esau pawl khat a hongpaia, a thah leh, pawl khat om lai a tai mang thei ding, a

⁹Og Jakob sa: Min far Abrahams Gud og min far Isaks Gud, Herre, du som sa til mig: Dra tilbake til ditt land og til ditt folk, og jeg vil gjøre vel imot dig!

⁹Huan, Jakob mahin, aw Toupa, na gam lamah leh na tanute kiangah pai nawnta in, huchiin ka honhih hoih ding, honchipa:

¹⁰Jeg er ringere enn all den miskunnhet og all den trofasthet som du har vist mot din tjener; for med min stav gikk jeg over Jordan her, og nu er jeg blitt til to leire.

¹⁰Na sikha tunga hehpihna tengteng na muhsak leh thutak tengteng na muhsak laka, a neupen leng mu tuak ka hi kei hi; hiai Jordan lui ka chiang kia toh ka kana; tuin jaw pawl nih hial ka honghita hi.

¹¹Fri mig ut av Esaus, min brors hånd; for jeg er redd han skal komme og slå ihjel mig og mine, både mor og barn.

¹¹Hehpihtakin ka u khut akipan, Esau khut akipan, hon humbit in; numei naupang takna honthah lah ka lau ngala.

¹²Du har jo selv sagt: Jeg vil alltid gjøre vel mot dig og la din ætt bli som havets sand, som ikke kan telles for mengde.

¹²Nang, ka hon hihhoih ngeingei dinga, na suante tuipi a piaunel sim zohlouh tan hiala tam bangin ka bawl ding na chi a, a chi a.

¹³Så blev han der den natt, og av alt det han eide, tok han ut en gave til Esau, sin bror:

¹³Huan, huai jan in huailaiah a giakta a; huan, a neih laka kipan a u Esau adingin kipahman a lakhia;

¹⁴to hundre gjeter og tyve bukker, to hundre får og tyve værer,

¹⁴Kelpi zanih, keltal sawmnih, belampi zanih leh belampa sawmnih,

¹⁵tretti kameler som gav die, med sine føll, firti kjør og ti okser, tyve aseninner og ti asenfoler.

¹⁵Sangawngsau zatlai sawmthum a noute utoh, bawngpi sawmli leh bawngtal sawm, sabengtungpi sawm nih leh sabengtung nou sawm.

¹⁶Og han lot sine tjenere dra avsted med dem, hver hjord for sig, og han sa til sine tjenere: Far i forveien, og la det være et mellemrum mellem hver hjord!

¹⁶Huan, huaite pawl chih a tuam chiatin a sikhate khut ah a kemsaka; huan, a sikhate kiangah, ka maah pai galkah unla, pawl chih kal nei sak jel un, a chi a.

¹⁷Og han bød den første og sa: Når min bror Esau møter dig og han taler til dig og spør: Hvem hører du til, og hvor skal du hen, og hvem eier denne hjord som du driver foran dig?

¹⁷Huan, a makai pa kiangah, ka u Esauin hontuaha, na kianga, kua na hia? kaw hoh dek na hia? na maa omte kuaa ahi ua? chia a hondot leh,

¹⁸da skal du si: Din tjener Jakob; det er en gave han sender til min herre Esau, og snart kommer han selv efter.

¹⁸Na sikha Jakob a ahi uh; ka pu Esau, nanga dia kipahman dinga honkhak ahi: ngaiin, amah hua ka nung uah a om, chiin, thu a pia hi.

¹⁹Og han bød likeledes den annen og den tredje og alle de andre som drev hjordene, og sa: Således skal I tale til Esau når I møter ham,

¹⁹Huan, a zom leh a zom nawn leh, gan hon hawlte tengteng kiangah leng, Esau na muh hun chiang un huchibang mahin na gen ding uh ahi.

²⁰I skal si: Snart kommer din tjener Jakob selv efter. For han tenkte: Jeg vil forsone ham ved den gave som jeg sender foran mig, og siden vil jeg selv trede frem for ham; kanskje han vil ta nådig imot mig.

²⁰Huan, ngaiin, na sikha hua ka nung uah a om, chi chiat un, chiin thu a pe chiat hi. Kipahman ka maah pai leh a lung ka damsak ding a, huai nungin a mel ka mu ding; huchiin, a honna kipahpih kha ding, a chi ahi.

²¹Så drog de i forveien med gaven; men selv blev han i leiren den natt.

²¹Huchiin, kipahman a maah a pai galkah saka; amah bel, huai janin a pawlte lakah a giak hi.

²²samme natt stod han op og tok sine hustruer og de to trælkvinner og sine elleve sønner og gikk over Jabboks vadested.

²²Huan, janin a thoua, a ji nih leh, a sikhanu nihte leh a ta sawm leh khat te a pi a, Jabbok lui ngahna ah a pita.

²³Han tok og satte dem over åen og førte over alt det han eide.

²³Huchiin, a mau a pi a, lui a kan ua, a neih tengteng leng a kansak vek hi.

²⁴Så var Jakob alene tilbake. Da kom det en mann og kjempet med ham inntil morgenen grydde.

²⁴Huan, Jakob amah kia in a omta; huan, mi khat toh phalvak tan a kibuan buan

²⁵Og da mannen så at han ikke kunde rå med ham, rørte han ved hans hofteskål; og Jakobs hofteskål gikk av ledd, mens han kjempet med ham.

²⁵Huan, a zou kei chih a kitheihin a pheipi guhtuah a khoihsak a, huchiin a kibuan lai un Jakob pheipi guhtuah a kilawita hi.

²⁶Og han sa: Slipp mig, for morgenen gryr! Men han sa: Jeg slipper dig ikke, uten du velsigner mig.

²⁶Huan, aman, hon khah in, phalvak ding a hita, a chi a. Huan, aman, na hon vualjawl keileh ka hon khah kei ding, achia.

²⁷Da sa han til ham: Hvad er ditt navn? Han svarte: Jakob.

²⁷Huan, aman, a kiangah, na min bang ahia? Achia. Huan, aman, Jakob a chi a

²⁸Han sa: Du skal ikke lenger hete Jakob, men Israel*; for du har kjempet med Gud og med mennesker og vunnet. / {* d.e. en som kjemper med Gud.}

²⁸Huan, aman, na min Jakob ahi nawn kei ding, Israel a honchi zota ding uh; Pathian leh mihing te na suala, na zouta ngala, achia.

²⁹Da spurte Jakob: Si mig ditt navn! Han svarte: Hvorfor spør du om mitt navn? Og han velsignet ham der.

²⁹Huan, Jakobin, amah a dawnga, hehpihtakin na min honhilh in, a chi a. Huan, aman, bangjiakin ahia ka min non dot? Achia. Huan, huailaiah a vualjawlta.

³⁰Og Jakob kalte stedet Pniel*; for [sa han] jeg har sett Gud åsyn til åsyn og enda berget livet. / {* Pniel eller Pnuel betyr Guds åsyn.}

³⁰Huan, Jakobin huailai mun ding in Peniel a chi a: Pathian a ma chin mahmah ah ka mu a, ka hinna hon hawisak jiakin a chi a.

³¹Og da han var kommet forbi Pnuel så han solen rinne; og han haltet på sin hofte.

³¹Huan, Peniel a khen laiin a ni a hongsuak a, amah a hon suna, a pheipi jiakin a bai ta hi.Huaijiakin tutanin Israel suanten pheipi guhtuah a sadual om a ne ngei kei uh: Jakob pheipi guhtuah a sadual lai tak a khoih jiakin.

³²Derfor er det så den dag idag at Israels barn aldrig eter spennesenen som er på hofteskålen, fordi han rørte ved Jakobs hofteskål på spennesenen.

³²Huaijiakin tutanin Israel suanten pheipi guhtuah a sadual om a ne ngei kei uh: Jakob pheipi guhtuah a sadual lai tak a khoih jiakin.