¹Så kom Josef og meldte dette til Farao og sa: Min far og mine brødre er kommet hit fra Kana'ans land med sitt småfe og storfe og alt det de har; og nu er de i Gosen.

¹Huchiin, Joseph in Pharo a vahilh a, a kiangah, kapa te, ka unaute, a belam honte uh, a bawng honte uh, a neih tengteng u toh Kanan gam akipan a hongtung sukta ua: huan, ngaiin, Gosen gamah a om uh, achia.

²Og av alle sine brødre tok han ut fem og fremstilte dem for Farao.

²Huan, a unaute laka kipan mi nga a pia, Pharo a theisak a.

³Da sa Farao til hans brødre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som våre fedre.

³Huan, Pharo in, a unaute kiangah, bang na sem na hi ua? Achia. Huan, amau. Pharo kiangah, na sikhate, kou honsuangte akipan, belam chingmite ka hi uh, ach ua.

⁴Så sa de til Farao: Vi er kommet for å bo en tid her i landet; for dine tjenere hadde ikke beite for sin buskap, fordi det er en hård hungersnød i Kana'ans land; la derfor dine tjenere få bo i landet Gosen!

⁴Huan, amau mahin, Pharo kiangah, hiai gam a om tadih dinga hong ka hi uh; ka gam uah lah na sikhate belam honte a dingin nek ding a om nonta keia; kial lah Kanan gamah a nak kiak mahmah ngala; huchiin hehpihtakin na sikhate Gosen gamah hon omsakin, achi ua.

⁵Da sa Farao til Josef: Din far og dine brødre er kommet til dig.

⁵Huan, Pharo in, Joseph a houpiha, na pa leh na unaute na kiangah a hongta ua:

⁶Egyptens land ligger åpent for dig; la din far og dine brødre bo i den beste del av landet, la dem bo i Gosen! Og dersom du vet at det er dyktige menn iblandt dem, da sett dem til opsynsmenn over min buskap!

⁶Aigupta gam a kiching mahmah hi; na pa leh na unaute gam hoihna tata ah tengsak ve: huan, a lak ua mi thilhihthei tak theihna nei ngial om lehouh ka gan tunga heutu dingin bawl in, achia.

⁷Og Josef førte Jakob, sin far, inn og fremstilte ham for Farao; og Jakob velsignet Farao.

⁷Huan, Joseph in apa Jakob a pi luta, Pharo maah a dingsak a: huchiin Jakob in Pharo a vualjawl a.

⁸Og Farao spurte Jakob: Hvor mange er dine leveår?

⁸Huan, Pharo in Jakob kiangah, kum bangzah na hita a? Achia.

⁹Jakob svarte Farao: Min utlendighets år er hundre og tretti år; få og onde har mine leveår vært, og de har ikke nådd mine fedres leveår i deres utlendighets tid.

⁹Huan, Jakob in, Pharo kiangah, ka khualzin nung jaw kum ja leh kum sawm thum ahia: ka damsung kumte khawng a tomin, a haksa ahi, a honsuangte a khualzin lai ua a damsung kum u leng pha zou kei ing achia.

¹⁰Og Jakob velsignet Farao, og så gikk han ut fra Farao.

¹⁰Huan, Jakobin Pharo a vualjawl nawna, Pharo kianga kipanin a pawtta hi.

¹¹Og Josef lot sin far og sine brødre bosette sig og gav dem eiendom i Egyptens land, i den beste del av landet, i landet Ra'amses, således som Farao hadde pålagt ham.

¹¹Huchiin, Joseph in apa leh a unaute tenna a bawlsaka, Pharo thupiak bangin Aigupta gama, gam hoihpen takah, Ramases gam a gou dingin a peta hi.

¹²Og Josef forsørget sin far og sine brødre og hele sin fars hus med brød efter barnas tall.

¹²Huan. Joseph in apa leh a unaute leh apa inkuanpihte tengteng a inkuan u bangjelin nek ding a pia a, a vakta hi.

¹³Og det fantes ikke brød i hele landet; for hungersnøden var meget hård, så Egyptens land og Kana'ans land vansmektet av hunger.

¹³Huan, huai gam tengteng ah nek ding himhim a om takei a; kial lah a nak kiak mahmah ngala, huchiin kial jiakin Aigupta gam leh Kanan gam a bahta hi.

¹⁴Og Josef samlet alle de penger som fantes i Egyptens land og i Kana'ans land; han fikk dem for det korn de kjøpte, og Josef la pengene op i Faraos hus.

¹⁴Huan, Joseph in, a buh leina man un, Aigupta gam leh Kanan gam a dangka om tengteng a khawmsak veka; huan, Joseph in huai dangka Pharo in ah a tawi a.

¹⁵Men da det var forbi med pengene i Egyptens land og i Kana'ans land, da kom alle egypterne til Josef og sa: Gi oss brød! Hvorfor skal vi dø for dine øine? Vi har ikke flere penger.

¹⁵Huan, Aigupta gam leh Kanan gama dangka tengteng a zat bei khit un, Aigupta mi tengteng Joseph kiangah a hong ua, nek ding honpia in aw; na ma a si maimah ding ka hi ding uam? Dangka lah om nawnta ngal kei a, achi ua.

¹⁶Og Josef sa: Kom hit med eders buskap, så vil jeg gi eder brød for eders buskap, dersom I ikke har flere penger.

¹⁶Huan, Joseph in, na gante uh honpe mei un; dangka a om nawn kei leh na gan man un nek ding ka honpe ding, achia.

¹⁷Så kom de til Josef med sin buskap, og Josef gav dem brød for hestene og for småfeet og storfeet som de hadde, og for asenene, og han holdt dem med brød det år for hele deres buskap.

¹⁷Huchiin, a gante uh Joseph kiangah a honpi ua: huan, Joseph in huai sakol man ding leh, belam hon man ding leh, bawng hon man ding leh sabengtung man dingin dek ding a pe jela: huai kumin a gan tengteng uh man in nek ding a pia a, a vak chiat hi.

¹⁸Så gikk det år til ende, og året efter kom de til ham og sa: Vi vil ikke dølge for min herre at det er forbi med pengene, og buskapen som vi eide, har min herre fått; det er intet tilbake for min herre uten vårt legeme og vår jord.

¹⁸Huan, huai kum a bei a, kum a hong thak nawn in a kiangah a hong nawn ua, a kiangah, ka dangka tengteng uh ka zat beitak dan u leh, pu aw, ka ganhon te uh nanga a hihtak dan bang, pu aw, nang lakah ka im kei ding uh; pu aw, na mit muhin ka pumpi u leh ka gamte uh kialou bangmah a omta mahmah kei hi:

¹⁹Hvorfor skal vi gå til grunne for dine øine, både vi og vår jord? Kjøp oss og vår jord for brød, så skal vi med vår jord være Faraos træler; og gi oss såkorn, så vi kan leve og ikke skal dø, og jorden ikke legges øde.

¹⁹Na ma ah kou leh ka gam uh mangthang maimah ding hi ve ung maw? Koumau mah ka gam u toh nek dingin honlei maiin, huchiin, koumau leh ka gam uh Pharo sikhate hi mai nung: huan, silou a mi hinga dama ka om theihna ding un, gam a siatlouh na ding, buh chi honpia in, achi ua.

²⁰Så kjøpte Josef all jorden i Egypten til Farao; for egypterne solgte hver sin jordvei, fordi hungersnøden trykket dem hårdt; og landet blev Faraos eiendom.

²⁰Huchiin, Joseph in Pharo a dingin Aigupta gam tengteng a leisak ta a; kial a tung ua a nak tun mahmah jiakin Aigupta miten lah a lou uh a juak chiat ngal ua; huchiin gam Pharo a ahi vekta.

²¹Men folket flyttet han om i byene, fra den ene ende av Egyptens land til den andre.

²¹Mite Aigupta gamgi tawp khatlam a kipanin khatlam tawp phain, khuate ah a kisuansakta a.

²²Bare prestenes jord kjøpte han ikke; for Farao hadde gitt prestene faste inntekter, og de levde av sine faste inntekter, som Farao hadde gitt dem; derfor solgte de ikke sin jord.

²²Siampu te gam kia a lei keia: siamputen Pharo akipan tantuan a nei ua, Pharo in a piak atantuan uh a ne jel ua; huaijiak in a gam uh a juak kei uhi.

²³Og Josef sa til folket: Nu har jeg kjøpt eder og eders jord til Farao; se, her har I såkorn, tilså nu jorden!

²³Huai nungin, Joseph in, mite kiangah, ngai un, tunin na gam utoh noute Pharo a dingin ka honleita a: hiai, hiaiah nou a dingin buh chi a om, lei ah na ching ding ua.

²⁴Og når avgrøden kommer inn, da skal I gi en femtedel til Farao, og de fire deler skal I ha til utsæd på eders akrer og til føde for eder og dem som er i eders hus, og til føde for eders barn.

²⁴Huan, buh lak hun chiangin hichi ahi ding. Pharo a dingin sehnga suah seh khat jel na pe ding ua, a sehli noumau a ahi ding, huaibel lou a chin nawn dingin, noumau leh na inkuanpihte uh nek dingin, na tanu neu chikchik te uh nek ding ahi ding hi, achia.

²⁵Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne nåde for min herres øine, så skal vi være Faraos træler.

²⁵Huan, amau, nang ka hinna uh na humbitta: pu aw, honhehpih inla, Pharo sikhate ka hi mai ding uh, achi ua.

²⁶Så satte Josef dette som en lov - og den lov gjelder den dag idag for jorden i Egypten - at Farao skulde ha femtedelen; bare Prestenes jord blev ikke Faraos eiendom.

²⁶Huchiin, Joseph in Pharo in seh nga suah seh khat a muh jel ding thu, Aigupta gam a dingin tutanin danin a bawlta hi: siampute gam kia ahi, Pharo a hilou.

²⁷Israel blev boende i Egyptens land, i landet Gosen. og de fikk sig eiendom der og var fruktbare og blev meget tallrike.

²⁷Huan, Israel in Aigupta gama, Gosen gamah tenna a bawlta a: huailaiah a kihih-inbul ua, chi tampi a suang ua, nakpi takin a pungta uh.

²⁸Og Jakob levde i Egyptens land i sytten år; og Jakobs dager, hans leveår, blev hundre og syv og firti år.

²⁸Huan, Jakob bel Aigupta gamah kum sawm leh kum sagih a om a: huchiin, Jakob damsung kum kum ja leh kum sawm li leh kum sagih a hita hi.

²⁹Da det led mot den tid at Israel skulde dø, kalte han sin sønn Josef til sig og sa til ham: Kjære, har jeg funnet nåde for dine øine, så legg din hånd under min lend og vis mig den kjærlighet og trofasthet at du ikke begraver mig i Egypten,

²⁹Huan, Israel sihna hun a hiongnaita a: huchiin, a tapa Joseph a sama. A kiangah, na honhehpih theih leh, hehpihtak in huai na khut ka pheipi nuaiah golh inla, hon hehpihin, ka tungah chihtaktakin hih in: hehpihtakin Aigupta gamah honvui mahmah ken;

³⁰men la mig få hvile hos mine fedre, før mig bort fra Egypten og legg mig i deres grav! Og han svarte: Jeg skal gjøre som du sier.

³⁰Hon suangte kianga ka ihmut hun chiangin, nang Aigupta gam akipan na hon jawngkhe dinga, amaute vuina mun ah na honvui zaw ding ahi, achia. Huan, aman, na chih bangin ka honhih ding hi, achia.Huan, aman, ka kiangah kichiamin leh, achia: huchiin, a kiangah a kichiamta hi. Huan, Israel lukhung siin a kunta a.

³¹Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel bøide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.

³¹Huan, aman, ka kiangah kichiamin leh, achia: huchiin, a kiangah a kichiamta hi. Huan, Israel lukhung siin a kunta a.