¹Nogen tid efter kom de og sa til Josef: Din far er syk. Da tok han begge sine sønner med sig, Manasse og Efra'im.

¹Huan, huaite nungin hichi ahia, Joseph kiangah, ngaiin, na pa a chi ana, achi ua. Huchiin, a tapa nihte Manassi leh Ephraim a kiangah a tonpiha,

²Og de meldte det til Jakob og sa: Din sønn Josef er kommet til dig. Da gjorde Israel sig sterk og satte sig op i sengen.

²Huan, Jakob kingah, ngaiin, na tapa Joseph na kiangah a hong hi, chiin. A hilh ua: huchiin, Israel a kihalhsaka, lupna ah a tuta a.

³Og Jakob sa til Josef: Den allmektige Gud åpenbarte sig for mig i Luz i Kana'ans land og velsignet mig

³Huan, Jakob in, Joseph kiangah, Pathian bangkim hihthei Kanan gama Luz khua ah ka kiangah a kilaka, a honvualjawla,

⁴og sa til mig: Se, jeg vil gjøre dig fruktbar og tallrik og gjøre dig til en mengde folkeslag, og jeg vil gi din ætt efter dig dette land til evig eiendom.

⁴Ka kiangah, chi tampi ka honsuangsak dinga, ka honhihpung lai ding, chi tuamtuam omkhawm in ka honbawl ding; huan, hiai gam na nunga na suante kiangah khantawn gou dingin ka pe ding, honchi a.

⁵Og dine to sønner som du har fått i Egyptens land, før jeg kom til dig her i Egypten, de skal nu være mine; Efra'im og Manasse skal tilhøre mig likesom Ruben og Simeon.

⁵Huan, na tapa nihte, Aigupta gama na neihte, keia ahi uh; Ephraim leh Manassi, Reuben leh Simeon bangmah in, keia ahi ding uh.

⁶Men de barn som du har fått efter dem, skal være dine; de skal kalles efter sine brødre i deres arvelodd.

⁶Huan, hiai mite nunga ta ne neihte nanga ahi ding uh, a goutan uah a ute uh min a kikoppih mai ding uh.

⁷For da jeg kom fra Mesopotamia, døde Rakel fra mig i Kana'ans land på reisen, da vi ennu hadde et stykke vei igjen til Efrat; og jeg begravde henne der på veien til Efrat, det er Betlehem.

⁷Huan, kei tungthu ahihleh, Paddan gam a kipana ka hong laiin Rakil pen Kanan gamah lamkalah, Ephtath khua a gamla kuam ahihlaiin, ka kiangah a si a: huailaiah Ephrath kho lampi ah ka vuita, (huaibel Bethlehem khua ahi), achia.

⁸Da Israel fikk se Josefs sønner, spurte han: Hvem er det?

⁸Huan, Israel in Joseph tapate a ena, hiaite kuate ahi ua? achia.

⁹Josef svarte sin far: Det er mine sønner, som Gud har gitt mig her. Da sa han: Kjære, kom hit til mig med dem, så vil jeg velsigne dem.

⁹Huan, Joseph in, apa kiangah, hiaite ka tapa, Pathian in hiai laia honpiak te ahi uh, achia. Huan, aman, hehpihtakin ka kiangah honpiin, amau kana vualjawl ding, achia.

¹⁰Men Israels øine var sløve av alderdom, han kunde ikke se; og Josef førte dem bort til ham, og han kysset dem og tok dem i favn.

¹⁰Israel mit bel a upat jiakin a chim nawn kei a, huan, aman ana tawp a, ana pom a.

¹¹Og Israel sa til Josef: Jeg hadde ikke tenkt å få se ditt ansikt, og nu har Gud endog latt mig få se dine barn.

¹¹Huan, Israel in, Joseph kiangah, na mel muh ka lamen nawn keia, himahleh, ngaiin, Pathian in, na suante mel nangawn a honmusakta hi, achia.

¹²Så førte Josef dem bort fra hans knær og bøide sig til jorden for ham.

¹²Huan, Joseph in amau apa pheikal akipan a kai khia a, a maia lei siin chibai a buka.

¹³Siden tok Josef dem begge, Efra'im i sin høire hånd mot Israels venstre og Manasse i sin venstre hånd mot Israels høire, og førte dem frem til ham.

¹³Huan, Joseph in a nih un a kai a, Ephraim pen a khut taklamin Israel khut veilam pangah a kai a, Manassi pen a khut veilamin Israel khut taklam pangah a kai a, honpi nai a.

¹⁴Og Israel rakte ut sin høire hånd og la den på Efra'ims hode, enda han var den yngste, og sin venstre hånd på Manasses hode; han la sine hender således med vilje, for Manasse var den førstefødte.

¹⁴Huan, Israel in a sawk kalh teitei a, a khut taklam in a sawka, Ephraim a naupang jaw siipah a nga a; Manassi lah ta masa ahi ngala.

¹⁵Og han velsignet Josef og sa: Den Gud for hvis åsyn mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som var min hyrde, fra jeg blev til og til denne dag,

¹⁵Huan, Joseph a vualjawla, honsuangpa Abraham leh Isaak ama a a om jelna Pathian, tuni tana ka damsung tengtenga honvakpa Pathian,

¹⁶den engel som forløste mig fra alt ondt, han velsigne guttene, så de må kalles med mitt navn og med mine fedre Abrahams og Isaks navn, og bli meget tallrike i landet.

¹⁶Gilou tengteng a kipan hon tanpa angel in naupang te vualjawl hen; huan, ka min leh honsuangpa Abraham leh Isaak min amau minin pu uhen; huan, khovel laizang ah mipa thupitak hi dingin hongpung uhen, achia.

¹⁷Da Josef så at hans far la sin høire hånd på Efra'ims hode, syntes han ille om det, og han grep sin fars hånd for å føre den fra Efra'ims hode bort på Manasses hode.

¹⁷Huan, Joseph in apan akhut taklam Ephraim sipa a ngak a muhin a lungkim takei a; huchiin apa khut Ephraim sipa kipan Manassi sipa suan dingin a domkanga.

¹⁸Og Josef sa til sin far: Ikke så, far! For denne er den førstefødte; legg din høire hånd på hans hode!

¹⁸Huan, Joseph in, apa kiangah, pa, hichibang ding ahi kei: hiai ahi ta masa, na khut taklam a siipah nga jaw in, achia.

¹⁹Men hans far vilde ikke det, og han sa: Jeg vet det, min sønn, jeg vet det. Han skal og bli et folk, han skal og bli stor; men enda skal hans yngre bror bli større enn han, og hans ætt skal bli en mengde folkeslag.

¹⁹Himahleh, apa a ut keia, ka thei hi, ka tapa aw, ka thei hi: amah leh nam a gen thamin a om sam dinga, amah leng a thupi sam ding: Ahihhangin a naupa amah sangin a thupi zo dinga, a suante leng chi tuamtuam tamtak a hong hi ding uh, achia.

²⁰Så velsignet han dem samme dag og sa: Ved dig skal Israel velsigne og si: Gud gjøre dig som Efra'im og som Manasse! Og han satte Efra'im foran Manasse.

²⁰Huchiin, Jakob in, Israelten, Ephraim leh Manassi bangin Pathianin nang honomsak hen, chiin, noumau min louin ahon vualjawl jel ding uh, chiin huai niin, amau a vualjawl a: huchiin Ephraim Manassi maah a omsakta hi.

²¹Og Israel sa til Josef Se, jeg dør, men Gud skal være med eder og føre eder tilbake til eders fedres land.

²¹Huan, Israel mahin, Joseph kiangah, ngaiin, si ding ka hita hi: himahleh Pathian jaw na kiang uah a om ding a, nou hon suangte gamah a honpi lut nawn ding.Huailou leng, na unaute tantuan sangin tan khat in ka honpe tuan hi, ka namsau leh ka thalpeu a Amor te khut akipan ka laksak pen, achia.

²²Og jeg gir dig fremfor dine brødre et stykke land som jeg tar fra amorittenes hånd med mitt sverd og min bue.

²²Huailou leng, na unaute tantuan sangin tan khat in ka honpe tuan hi, ka namsau leh ka thalpeu a Amor te khut akipan ka laksak pen, achia.