¹Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager*. / {* den tid da spådommene blir opfylt.}

¹Huan, Jakob in a tapate a sama hichibang in a gena, Ni nanungte a na tung ua thil hongtung dingte ka honhilh theihna ding in hong kihawm un,

²Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!

²Nou Jakob tapate aw, hong kikhawm unla, ngaikhia un; na pa uh Israel thu ngaikhia un.

³Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.

³Reuben, nang ka ta masa, ka thilhihtheih na ka hatna gah masapen na hi; san penna leh thuneih penna nanga ahi.

⁴Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!

⁴Himahleh tui banga kiplou na hi, tungnung penna na neikei ding; na pa lupnapi na kah jiak in: huchihlai in huai lah na hihbuah a: ka lupna ah a kah hi.

⁵Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.

⁵Simeon leh Levi te na unau ahi uh; a namsaute uh sisan suahna vanzat ahi.

⁶Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære*! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser. / {* sjel.}

⁶Ka kha aw, nangjaw a kikupna uah vakigolh ken; ka thupina, nang jaw a kikhopna uah tel ken; a heh un mi a that ua, a genhak un bawngtal tha a sat uhi.

⁷Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.

⁷A hehna un hamsia dong hen, hangsan tak ahi ngala; a thangpaihna un leng hamsia dong hen, hinse tak ahi ngala: Jakob te in amau ka kikhensak dinga, Israel te in ka hih dalh ding hi.

⁸Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.

⁸Juda, nang jaw na unauten honphat ding uh: na khut lah na doute ngawngah na nga dinga; na tapate lah na maah a kun ding uh.

⁹En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?

⁹Juda jaw humpinelkai nou ahi; ka tapa, na sa keih lah na paitouh santa: na kuna, humpinelkai bangin na boka, humpinelkainu mahbang ngalin: kuan ahia thousak ngam ding.

¹⁰Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.

¹⁰Lalchiang lah Juda akipan amang kei ding, vaihawmpa chiang lah a khe kala kipanin a mang sam kei ding, Silo a hongpai ma teng; nam chihin amah thu a mang ding uh.

¹¹Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.

¹¹A sakolnou grep gui ah khih dinga, a sabengtungnou lah grep gui hoih chi-ah a khih ding hi. A puansilhte uain in a sawp dinga, a puan lah grep sisan in a sawp lai ding hi:

¹²Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.

¹²A mit te lah uain suksanin a om ding ua, a hate lah nawitui sukngouin a om ding uhi.

¹³Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.

¹³Zebulun tuipi geiah a teng dinga: long khawlna luipiau ahi ding; a gamgi lah Zidon ah ahi ding hi.

¹⁴Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.

¹⁴Issakar bel sabengtung hat tak belam huang kala kual ahi.

¹⁵Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.

¹⁵Khawl lah hoihin a theia, gam leng hoihin a thei; huchiin banghiam khat po dingin a liangjang a niamsaka, kuli na semin sikhain a hongomta hi.

¹⁶Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.

¹⁶Danin a mite, Israel nam laka nam khat hi samin, vai a hawmsak ding.

¹⁷Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.

¹⁷Dan bel lamlian gul, lampi a gul gial, a tunga tuang thalkiak ek khopa sakol khe a tu nakpa ahi ding.

¹⁸Efter din frelse bier jeg, Herre!

¹⁸Aw Toupa, na hotdamna ka ngak gige hi.

¹⁹Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.

¹⁹Gad, galin a sual ding ua, himahleh aman a khetul lam uah a sualzo ding hi.

²⁰Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.

²⁰Aser, a nek a hoh ding, kumpite nek chi kim taktak a piangsak ding hi.

²¹Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.

²¹Naphtali zukpi khak ahi: thu hoih pipi a gen jel hi.

²²Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.

²²Joseph bel hiang gan nuam tak ahi, tuikhuk kianga hiang gah nuam tak; ahiang nawnsawnten suang bang a thuam uh.

²³Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.

²³Thalkapmiten amah nakpi takin a hihgenthei ua, a kap ua, a simmoh ua:

²⁴Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,

²⁴Himahleh, amah thalpeu khauh takin a om gige, a khut thate lah Jakob Mi Hatpa khuta (huaia kipan belam chingmi, Isreal suangpa, a hongom a: )

²⁵fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!

²⁵Na pa Pathian, nang honpanpihpa dinga-Bangkimhihtheipa, tunglam van vauljawlnate, nuailam bok gige tui thuktak vualjawlnate, nawite leh sul vualjawlnate, nangmah honvualjawl dingpa ngei hihhatin a om hi.

²⁶Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.

²⁶Na pa vualjawlnate, honsuangte vualjawlna sangin khantawn tang tawpkhawk phain a thupi zo ta hi: huaite bel Joseph lu ah a om dinga, a unaute kiang akipan hihtuama ompa sip ah a om ding.

²⁷Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.

²⁷Benjamin bel ngia duhgawl ahi: jingsangin asa koih a ne dinga, nitaklamin a gallak a hawm ding, a chi a.

²⁸Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.

²⁸Huaite tengteng Israel nam sawm leh nam nihte ahi uh: huai thute leng amaute vaualjawlna a kiang ua a pa uh thu gen ahi; vualjawlna a tan ding gun bang jel un a vualjawl chiat hi.

²⁹Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,

²⁹Huan, amau thugou a siaha, a kiang uah, Ka chipihte kianga pia om ding ka hita: Hit mi Ephron lou a kokhuk, honsuangte kiangah honvui un.

³⁰i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.

³⁰Kanan gam a Mamre maa Makpel lou a kokhuk, Abrahamin, kivuina mun gou dinga, Hit mi Ephron akipana a lou toh a lei ah:

³¹Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,

³¹Hiailaiah Abraham leh a ji Sara a vui ua: huailaiah Isaak leh a ji Rebeka a vui ua; huailai mahah Lea ka vuia:

³²på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.

³²Lou leh a sunga kokhuk om lah Heth suante akipana lei ahi, a chi a.Huan, Jakobin a tapate kianga thugou a siah khitin a khete lupna ah a nga toua, a kha a khaha, a chipihte kiangah piin a om samta hi.

³³Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.

³³Huan, Jakobin a tapate kianga thugou a siah khitin a khete lupna ah a nga toua, a kha a khaha, a chipihte kiangah piin a om samta hi.