¹På den dag skal denne sang synges i Juda land: En sterk by har vi, frelse setter han til mur og vern.

¹Huai ni chiangin Judate gamah hiai la a sa ding uh. Khopi kip tak i nei ua: aman lah hotdamna kulh bangte le kulhpite adingin a sep ding hi.

²Lat op portene, så et rettferdig folk kan gå inn, et folk som holder fast ved sin troskap.

²Nam diktat thutakjui nam a lut theihna dingin kulh kongkhakte hong un.

³Den som har et grunnfestet sinn, ham lar du alltid ha fred, for til dig setter han sin lit.

³Na tunga lungsim ngami, nangmah a hon muan jiakin, khamuang mahmaha om dingin na veng ding.

⁴Sett eders lit til Herren til alle tider! For i Herren, Israels Gud, har vi en evig klippe.

⁴TOUPA khantawnin muang un: TOUPA Jehova ah lah khantawn suangpi a om ngala.

⁵For han har nedbøiet dem som bodde i det høie, den kneisende stad; han støtte den ned, ja støtte den ned til jorden, slo den ned i støvet.

⁵Aman lah sangpi-a omte a hihniamta ngala, khopi sangpi mah: huai tuh a koih niama, lei phain a koih niama, leivui pha hialin a puksak hi.

⁶Den blev trådt under føtter, under de elendiges føtter, de ringes steg.

⁶Khein a sikden ding; gentheite khe leh tagahte kalsuan mahmahin.

⁷Den rettferdiges sti er jevn; du jevner den rettferdiges vei.

⁷Mi diktat lampi lah dikna ahi a; nang lungtang diktat puin mi diktat lampi na hihmam sek.

⁸På dine dommers vei, Herre, ventet vi dig også; til ditt navn og ditt minne stod vår sjels attrå.

⁸A hi, TOUPA aw, na vaihawmna lampi ah kon ngak nilouh uh: kou hinna deihlam jaw na min loh leh nangmah theihgigena ahi.

⁹Med min sjel lengtes jeg efter dig om natten, og med min ånd søkte jeg dig. For så snart dine dommer rammer jorden, lærer jordboerne rettferdighet.

⁹Jan chiangin ka hinnain nangmah a honngaia; ahi, jingkhangin ka sunga ka kha omin ka honzong ding hi: na vaihawmnate leia a hongom chiangin khovela omten diktatna lah a sin jel ngal ua.

¹⁰Dersom den ugudelige får nåde, så lærer han ikke rettferdighet; i rettvishets land gjør han urett, og han ser ikke Herrens høihet.

¹⁰Mi thulimlou jaw deihsakin om mahleh, diktatna a sin tuan sam kei ding: dikna gamah diklou tak in a hih dinga, TOUPA thupina a mu tuan kei ding.

¹¹Herre! Høit opløftet var din hånd, men de så det ikke; de fikk se din nidkjærhet for folket og blev til skamme; ja, ild fortærte dine fiender.

¹¹TOUPA, na khut lah jakin a oma, himahleh amau lah a mu tuan kei ua: ahihhangin mite adia na phatuamngaihna a mu ding ua, a zum ta ding uh; ahi, nang hondoute meiin a kang mang ding.

¹²Herre! Du skal hjelpe oss til fred; for alt det vi har gjort, har du utrettet for oss.

¹²TOUPA nang lemna non sehsak ding: nang lah ka nasep tengteng uh non sep sak ngala.

¹³Herre vår Gud! Andre herrer enn du har hersket over oss; ved dig alene priser vi ditt navn.

¹³TOUPA ka Pathian uh aw, nang kia hilouin kumpipa dangten leng ka tunguah thu a neikhin ta ngal ua, himahleh nang mahmah panpihin na min ka lou ta ding uh.

¹⁴Døde blir ikke levende, dødninger står ikke op*; derfor hjemsøker og ødelegger du dem og gjør hvert minne om dem til intet. / {* nemlig til dette liv. 5MO 32, 26. JBS 18, 17. SLM 9, 7; 88, 11 fg. OSP 10, 7.}

¹⁴Amau lah a sita uha, ahing nawn kei ding uh; a mangta ua, a thou nawn kei ding uh; huaijiakin nang amau na gawtin na hihsiaa, a theihgigena tengteng u leng na hihmangta hi.

¹⁵Du øker folket, Herre! Du øker folket og viser din herlighet; du flytter alle landets grenser langt ut.

¹⁵Hiai nam lah na pungsaktaa. TOUPA aw, hiai nam lah na pungsakta: nang lah pahtawiin na omta: hiai gam lah a gamgi tengteng na liansakta hi.

¹⁶Herre! I nøden søkte de dig; de opsendte stille bønner da din tukt kom over dem.

¹⁶TOUPA, a dah lai un a honzong ua, na gawtna a tung ua a kiak laiin a thum zihzeh uh.

¹⁷Likesom en fruktsommelig kvinne vrir sig og skriker i sine veer når hun skal føde, således gikk det oss for din vredes skyld, Herre!

¹⁷Numei nau pai, neih hun naita bangin; TOUPA aw, kou leng na maah ka om sek uh.

¹⁸Vi var fruktsommelige, vi vred oss; men da vi fødte, var det bare vind; frelse gav vi ikke landet, og ingen blev født til å bo på jorden.

¹⁸Nau ka pai ua, ka na ua, huih bang lel ka nei uh; leiah lah tatkhiakna lam himhim ka hihko kei ua; khovela omte lah a puk sam kei uh.

¹⁹Dine døde skal bli levende, mine lik skal opstå; våkn op og juble, I som bor i støvet! For dugg over grønne urter er din dugg, og jorden gir dødninger tilbake til livet.

¹⁹Na misite a hing nawn ding ua; ka mi luangte a thou nawn ding uh. Leivuia omte aw, halh unla, nuamtakin lasa un: na daitui lah khovak daitui bang ahi a, leiin lah misite a paikhe sin ngala, chih.

²⁰Gå, mitt folk, gå inn i dine kammer og lukk dørene efter dig! Skjul dig et lite øieblikk, inntil vreden går over!

²⁰Kisa un, ka mite aw, na dantan sung uahte lut unla, na kongkhakte uh kikhak khum un: lunghihlouhna a ven masiah mitphiatkal phet bu un.Ngai un, TOUPA, a gitlouhna jiak ua leia omte gawt dingin a omnaa kipan a hong pawtkhe sin hi: lei mahin a sisan a hihlang dinga, a mi a thah te uh a khuhta kei ding hi.

²¹For se, Herren går ut fra sitt sted for å hjemsøke jordboerne for deres misgjerning, og jorden skal la det blod som er utøst på den, komme for dagen og ikke mere dekke sine drepte.

²¹Ngai un, TOUPA, a gitlouhna jiak ua leia omte gawt dingin a omnaa kipan a hong pawtkhe sin hi: lei mahin a sisan a hihlang dinga, a mi a thah te uh a khuhta kei ding hi.