¹Ve dig, du ødelegger, som selv ikke er blitt ødelagt, og du røver som ingen har røvet noget fra! Når du er ferdig med å ødelegge, skal du bli ødelagt; når du har sluttet med å røve, skal andre røve fra dig.

¹Nang loh tuak ngei lou pi-a, aloka pang, lepchiah taka bawl tuak ngeilou pi-a, lepchiah taka pang, na tung a gik hi, Mi loh na tuak sam ding hi; lepchiah taka na hih khit chianain, na tungah lepchiah takin a hih ding uh.

²Herre, vær oss nådig! På dig bier vi; vær vår arm hver morgen, ja vår frelse i nødens tid!

²Toupa aw, hon hehpihin; ka hon ngak nilouh uhi; jingsang tengin a ban uh honghi inla, buai hun chiangin leng hon hondampa honghi in.

³For tordenrøsten flyr folkene; når du reiser dig, spredes hedningene.

³Lum vengvung husain mi chih a taimang ta ua; nang na kisak hial chiangin nam chih hihdalhin a omta uh.

⁴Og eders bytte sankes, likesom skaveren* sanker; som gresshoppene springer, springer de efter det. / {* gresshoppen; JOE 1, 4.}

⁴Na sum uh gallaka lak ding lungin thil a kaihkhawmin a om ding; khaupete a tawm duamduam uh bangin amaute tuh sum tungah a tawm duamduam ding uh.

⁵Ophøiet er Herren, for han bor i det høie; han fyller Sion med rett og rettferdighet.

⁵Toupa tawisangin a omta; tunglamah lah a om ngala; aman Zion lah vaihawm diktakna leh diktatnain a dimsak ta hi.

⁶Og det skal komme trygge tider for dig, en fylde av frelse, av visdom og kunnskap; Herrens frykt skal være dets* skatt. / {* Israels.}

⁶Na dam sungin om kipna a om dinga. hotdamnate, pilnate, theihna te a om kikeih ding; TOUPA launa lah a gou ahi a.

⁷Se, deres løvehelter* skriker der ute, fredsbudene gråter sårt. / {* 2SA 23, 20.}

⁷Ngaiin, a pasalphate uh polamah a kikou ua; kituahna palaite lah a kap hohhoh uhi.

⁸Allfarveiene er øde, det er ingen veifarende mere - han* har brutt pakten**, foraktet byene***, ikke aktet noget menneske. / {* Sankerib.} / {** 2KG 18, 14 fg. 17 fg.} / {*** HAB 1, 10.}

⁸Lamliante lah a mualta ua, mi zin vialvakte lah a om nawn kei uh; amah lah thukhun a bohsiaa, khuate lah a musita, mi khawk a sa ta kei.

⁹Landet visner og sykner bort; Libanon står skamfull og visner; Saron er som den øde mark, og Basan og Karmel ryster løvet av.

⁹Gam lah a kapin a gima; Lebanon tuh a zumin a vuaia; Sharon lah gamdai bang a hita; Bashan leh Karmelin a nah uh a sing khia uh.

¹⁰Nu vil jeg stå op, sier Herren, nu vil jeg reise mig, nu vil jeg ikke lenger bli sittende.

¹⁰TOUPAN, Tun ka thou dinga, tun ka kisa dinga, tun tawi sangin ka omta ding.

¹¹I skal være svangre med strå og føde halm; eders fnysen er en ild som skal fortære eder.

¹¹Lou keu na pai ding ua, buhpawl na suang ding uh; na hu uh noumau kang mang ding mei ahi.

¹²Og folkeslag skal bli brent til kalk, de skal bli lik avskårne tornekvister som opbrennes med ild.

¹²Mi chih lah chinai suang hal bang, loulingnei vat sa meia a paih bang uh, a chi ding uh, a chi a.

¹³Hør I som er langt borte, hvad jeg har gjort, og kjenn min styrke, I som er nær!

¹³Gamlapi-a omte aw, ka thil hih bilin na ja un; naichika omte aw, ka thilhihtheihdan thei un.

¹⁴Syndere bever på Sion, skjelving har grepet de gudløse: Hvem kan bo ved en fortærende ild? Hvem kan bo ved evige bål?

¹⁴Ziona mi gilou omten a lau ua; Pathian zahlou mite linnain a manta hi. I lak ua kua ahia thil kat mang ching mei kianga om ding? i lak uah kua ahia khantawna kang zoizoi kianga om ding?

¹⁵Den som vandrer i rettferdighet og taler det som rett er, den som forakter det som vinnes ved urett og vold, den som ryster sine hender så han ikke rører ved gaver, som stopper sitt øre til for ikke å høre på blodråd, og som lukker sine øine for ikke å se på det som ondt er,

¹⁵Diktattaka oma diktaka gen jelmi; nuaisiahnate punna himhim bangmaha ngailou-a golhna la nuamlou-a bil huma, gilou himhim en nuamlou-a mitsi jel mi;

¹⁶han skal bo på høie steder, fjellfestninger er hans borg; sitt brød skal han få, vannet skal ikke slippe op for ham.

¹⁶Huai mi bel tunglamah a om dinga; a kidalna mun sang lah suangpi kidalnate ahi ding; a an lah a kianga piak ahi dinga, a tuite lah a om ngeingei ding.

¹⁷Dine øine skal skue kongen i hans herlighet, de skal se et vidstrakt land.

¹⁷Na miten kumpipa lah a kilawmnain a mu dinga, gam kiphalh za tak a hon en ding uhi.

¹⁸Ditt hjerte skal tenke tilbake på redselen: Hvor er han som skrev op? Hvor er han som veide pengene? Hvor er han som teller tårnene?

¹⁸A simmi koia omta ahia? siahliau tehmi koia omta ahia? galven insangte simmi koia omta ahia? chiin, na lungtangin thil mulkimhuai mahmah na ngaihtuah ding.

¹⁹Det ville folk skal du ikke se mere, folket med det vanskelige sprog som en ikke skjønner, med den stammende tunge som en ikke forstår.

¹⁹Mi hangtak, pau giltak na theihtheih louha pau mite, pau tuam na theihsiam louha pau mite, na mu nawnta kei ding.

²⁰Se på Sion, våre høitidsstevners by! Dine øine skal se Jerusalem som en trygg bolig, som et telt som ikke flyttes, hvis peler aldri rykkes op, og hvis snorer aldri brister.

²⁰I zehtanna khopi Zion en dih; na mitin Jerusalem omna muanhuaitak, puanin chikchianga leng suan louh ding, kaih gakna khet chik chiang aleng boh louh ding, a kaihna khau himhim kitat lou ding bang, a mu ding.

²¹Men der skal vi ha Herren, den Veldige, i stedet for brede elver og strømmer; ingen roskute skal gå der, intet mektig krigsskib fare der.

²¹Huailaiah TOUPA, lui za pipi leh luitate omna mun, thupitakin i kiang uah a omzo ta ding; huai tui tungah kidouna long lianpi kalhna chiang neite himhim a pai kei dinga, long lian thupitak inleng a khen sam kei ding hi.

²²For Herren er vår dommer, Herren er vår lovgiver, Herren er vår konge, han skal frelse oss.

²²TOUPA lah i vaihawmpa ahi a, TOUPA lah dan hon pepa ahi a, TOUPA lah i kumpipa ahi; aman a honhondam ding hi.

²³Slappe henger dine* taug, de støtter ikke masten, de holder ikke seilet utspent - da deles røvet bytte i mengde, endog de lamme røver og plyndrer. / {* fiendens.}

²³Na khaute tuh kolsakin a om dinga; a puanjak peu bul uh lah a kipsak theikei ua, puanjak lah a jak theikei uh; huai laitakin gallak sum tampi hawmin a oma; khebaiten leng gallak sum a lata uhi.Huai khuaa mi omin, ka chi a na, chi kei dinga, a sunga mite tuh khelh ngaihdamin a om ding uhi.

²⁴Og ingen innbygger skal si: Jeg er syk. Det folk som bor der, har fått sin misgjerning forlatt.

²⁴Huai khuaa mi omin, ka chi a na, chi kei dinga, a sunga mite tuh khelh ngaihdamin a om ding uhi.