¹Så sier Herren til sin salvede, til Kyros, som jeg holder i hans høire hånd for å kaste hedningefolk ned for ham og løse beltet fra kongers lender, for å åpne dører for ham, og forat ingen porter skal holdes stengt:

¹Toupan a thaunilh, Kura, namte a maa phukpai ding leh, kumpipate kawnggakte phelsak ding leh, a maa kongkhakte honsak ding leh, kulh kongkhakte khak louha omsak dingpa, a khut taklam ka letpa kiangah, hichiin a chi:

²Jeg vil gå frem foran dig, og bakker vil jeg jevne; dører av kobber vil jeg sprenge, og bommer av jern vil jeg sønderhugge.

²Kei na maah ka pai dinga, a phok lailai ka kibang sak ding: dal kongkhak ka hihse vek dinga, a kalhna siktawnte ka tansak ding:

³Og jeg vil gi dig skatter som er skjult i mørket, og rikdommer som er gjemt på lønnlige steder, så du kan vite at jeg er Herren, som kalte dig ved navn, Israels Gud.

³Huan, Toupa, na mina honsampa, Israelte Pathian ngei ka hi chih na theihtheihna dingin mial laka goute ka honpe dinga, mun daia sum selte leng ka honpe ding.

⁴For Jakobs, min tjeners, og for Israels, min utvalgtes skyld kalte jeg dig ved navn, gav jeg dig hedersnavn, enda du ikke kjente mig.

⁴Jakobte ka sikhate leh Israelte ka telte jiakin na minin ka honsama; honthei ngei kei mahle chin na min ka honphuahsak hi.

⁵Jeg er Herren, og det er ingen annen; foruten mig er det ingen Gud. Jeg omgjordet dig, enda du ikke kjente mig,

⁵Keimah Toupa kahi, adang himhim a om kei; keimah loungal Pathian himhim a om kei: hon thei ngei keimahlechin na tai ka honggaksak ding hi:

⁶forat de både i øst og i vest skal vite at det er ingen foruten mig; jeg er Herren, og det er ingen annen,

⁶Keimah loungal a dang himhim a om kei chih ni suahna lama kipan leh tum lama kipana a theih theihna ding uh: kei jaw Toupa ka hi, a dang himhim a om kei.

⁷jeg som er lysets ophav og mørkets skaper, som gir lykken og skaper ulykken; jeg, Herren, gjør alt dette.

⁷Vak ka bawla, mial leng ka siam hi; kituahna ka bawla, gilou leng ka siam hi; kei jaw Toupa, huchibang thil tengteng hihjelpa ka hi, chiin.

⁸Drypp, I himler, fra oven, og fra skyene strømme rettferdighet ned! Jorden skal åpne sig og bære frelse som frukt, og rettferdighet skal den tillike la spire frem. Jeg, Herren, skaper det.

⁸Vante aw, tunglam akipanin takkhe sak un, van dumten diktatna hon sung suk uhen: hotdamna a dotkhiak sak theihna ding un lei kihong henla, diktatna toh pou khawm sak hen; kei Toupan huaite ka siam ahi.

⁹Ve den som tretter med sin skaper, et skår blandt andre skår av jord! Kan leret si til ham som former det: Hvad gjør du? Og kan ditt verk si om dig: Han har ingen hender?

⁹Amah Bawlpa kinakpih mi tung a gik hi! Belleiin a velmi kiangah, Bang bawlna hia? A chi dia hia? Ahihkeileh, na nasepin, A khutin siam himhim a neikei? A chi dia hia?

¹⁰Ve den som sier til sin far: Hvorfor avler du? og til kvinnen: Hvorfor føder du?

¹⁰A pa kianga, Bang suang na hia? Chimi tung hiam, a nu kianga, Bang ahia na suan ding? chimi tung hiam a gik hi!

¹¹Så sier Herren, Israels Hellige, han som skapte det: Spør mig om de kommende ting! La mig dra omsorg for mine barn og for mine henders verk!

¹¹Toupa, Israelte Mi Siangthou, amau Bawlpan hichiin a chi: Thil hongtung ding thu hondong unla; ka tapate thu leh ka khut nasep thu ah thu hon pia un.

¹²Jeg har gjort jorden, og menneskene på den har jeg skapt; mine hender er det som har utspent himmelen, og all dens hær har jeg latt fremstå.

¹²Lei ka bawla, a tunga mihing om leng ka bawla: keimahin ka khut ngeiin, van ka kai palha, a sepaihte leng thu ka pia,

¹³Jeg har opvakt ham* i rettferd, og alle hans veier vil jeg jevne; han skal bygge op min by og løslate mitt bortførte folk, ikke for betaling og ikke for gave, sier Herren, hærskarenes Gud. / {* Kyros; JES 45, 1.}

¹³Kura diktatna neiin ka ding saka, a lampi tengteng ka tangsak ding: aman ka khopi a bawl nawn dinga, a tatna man uh deih jiakin hi louin, kipahman deih jiak leng hi louin, ka salte a pawt sak ding, sepaihte Toupan a chi, chiin.

¹⁴Så sier Herren: Egyptens gods og Etiopias vinning og sabeerne, de høivoksne menn, skal komme til dig, og dig skal de tilhøre, dig skal de følge, i lenker skal de gå, og for dig skal de kaste sig ned, dig skal de bønnfalle: Bare hos dig er Gud, og det er ingen annen, ingen annen Gud.

¹⁴Toupan hichin a chi, Aigupta semgimte leh Ethiopia sumsinmi leh Savea-te mi sang pipite na kiang lam uah a hongpai ding ua, nou adingin a omta ding uh; nou a honjui ding ua; khainiang bulhin ahi a hongpai ding uh: huchiin khupbohin nou chibai a honbuk ding uh, Pathian noumauah a om ngut hi; a dang himhim a om kei, pathian dang himhim a om kei, chiin, na kiang uah hehpihna a ngen ding uh, chiin.

¹⁵Sannelig, du er en Gud som skjuler sig, du Israels Gud, du frelser!

¹⁵Israelte Pathian aw, Hondampa, Pathian kisel nakpa na hi ngut hi.

¹⁶De blir alle sammen til spott og skam; de går alle sammen bort med vanære, avgudsbilledenes mestre.

¹⁶Zahlaktakin a om ding ua, ahi, a vek un zumtakin a om ding uh: milim bawlmite zumnaah a lut chiat ding uh.

¹⁷Israel blir frelst ved Herren med en evig frelse; I skal i all evighet ikke bli til spott og skam.

¹⁷Israelte bel khantawn hotdamnaa Toupan hotdamin a om ding uh: khantawn tanin leng na zahlak kei ding ua, na zum sak kei ding uhi.

¹⁸For så sier Herren, som skapte himmelen, han som er Gud, han som dannet jorden og gjorde den, han som grunnfestet den, han som ikke skapte den til å være øde, men dannet den til bolig for folk: Jeg er Herren, og det er ingen annen.

¹⁸Toupa van siampan (amah lah Pathian, lei bawla siampa ahi; aman lei a kipsaka, bangmahlou din a bawl keia, mihing omna dingin a bawljaw hi) hichiin a chi ngala: Kei Toupa ka hi; a dang himhim a om kei.

¹⁹Ikke i lønndom har jeg talt, ikke på et sted i et mørkt land; jeg har ikke sagt til Jakobs ætt: Søk mig uten nytte! Jeg, Herren, taler rettferdighet, forkynner det som rett er.

¹⁹A gukin, gam mial munah, thu ka gen ngei keia; Jakob suante kiangah bangmah lou dingin honzong un, ka chi ngei kei: kei Toupan diktatna thu ka gen jela, thudik mahmahte ka gen jel hi.

²⁰Samle eder og kom, tred frem alle sammen, I som er sloppet unda hedningefolkene! De vet intet de som bærer sine trebilleder og ber til en gud som ikke kan frelse.

²⁰Kikhawm unla hongpai un; nam chih kala gawtna pelte aw, hongpai nai chiat un: a sing milim bawl tawm tawia, mi hondam theiloupi pathian kianga thum jelten theihna himhim a neikei uh.

²¹Meld og si fra! Ja, la dem rådslå alle sammen! Hvem har kunngjort dette fra fordums tid, forkynt det for lenge siden? Mon ikke jeg, Herren? Og det er ingen annen Gud foruten mig; en rettferdig og frelsende Gud er det ikke foruten mig.

²¹Gen unla, hon pawt khe sak un; ahi, kidong uhenla: tumasiah akipan kuan ahia theisak? Nidanglaia kipan kuan ahia gen? kei Toupan ka hih ahi kei maw? Keimah lou ngal Pathian dang himhim a om kei; Pathian diktat leh hondampa ka hi; keimah lou ngal a dang himhim a om kei.

²²Vend eder til mig og bli frelst, alle jordens ender! For jeg er Gud, og ingen annen.

²²Kawlmonga mi tengteng aw, kei lam hongnga unla, hotdamin om un: kei lah Pathian ka hi ngala, a dang himhim a om kei.

²³Ved mig selv har jeg svoret, et sannhetsord er utgått av min munn, et ord som ikke skal vende tilbake: For mig skal hvert kne bøie sig, mig skal hver tunge sverge troskap.

²³Khuk chih ka maah a khukdin ta dia, lei chihin leng ka kiangah kichiam in thu achiamta ding chi in kei lehkei ki lou in ka ki chiam ta, thu lah diktatna ngenin ka kam akipanin a pawttaa, a hongkik nawnta kei ding.

²⁴Bare i Herren, skal de si om mig, er rettferdighet og styrke; til ham skal de komme, og til skamme skal de bli alle de som brenner av harme mot ham.

²⁴Min, Toupa kia ah diktatna leh hatna a om, chiin, ka tanchin a gen ding uh: amah kiang ngeiah mi a hongpai ding ua, a tunga lungkimlou tengteng zahlaktakin a omta ding uh, chiin.Israel suan tengteng Toupa ah ahi, siamtansaka a om ua, Toupa a suan ding uh, chiin.

²⁵Ved Herren skal de få sin rett, og av ham skal de rose sig, hele Israels folk.

²⁵Israel suan tengteng Toupa ah ahi, siamtansaka a om ua, Toupa a suan ding uh, chiin.