¹Men hør nu, Jakob, min tjener, og Israel, som jeg har utvalgt!

¹Tuin jaw, Jakobte, ka sikhate aw, ka tel Israealte aw, ngaikhia unla:

²Så sier Herren, som skapte dig og dannet dig fra mors liv, som hjelper dig: Frykt ikke, min tjener Jakob, Jesurun* som jeg har utvalgt! / {* 5MO 32, 15.}

²toupa, nou honsiampa, sul akipana nou hon bawlpa, nou honpanpih ding pan hichiin a chi: Ka sikha Jakobte aw, ka tel nou Jesurunte aw, lau kei un.

³For jeg vil øse vann over det tørste og strømmer over det tørre; jeg vil utgyde min Ånd over din sæd og min velsignelse over dine spirer,

³Dangka tungah tui ka sung dinga, lei keu ah tuiluangte ka sung ding; na suante uh tungah ka kha ka sung dinga, na tate uh tungah ka vualzawlna ka sung ding hi:

⁴så de vokser op som iblandt gress, som piletrær ved bekkene.

⁴Huchiin amau, tui luanna kianga singhiangkaite a pou bangin, loupa lakah a pou ding uh.

⁵En skal si: Jeg hører Herren til, en annen skal kalle sig med Jakobs navn, en tredje skal skrive med sin hånd: Jeg hører Herren til, og Israel skal han bruke som hedersnavn.

⁵Mi khatin, toupa A ka hi, achi dinga; mi dang Jakob minin a kilou dinga; mi dangin a khuta, toupa, chi-a gelhin, Israel min a chi minin a zang ding chiin, a chi hi.

⁶Så sier Herren, Israels konge og gjenløser, Herren, hærskarenes Gud: Jeg er den første, og jeg er den siste, og foruten mig er det ingen Gud.

⁶toupa, Israelte Kumpipa, amau tanpa sepaihte TOUPAIN hichiin a chi: Kei masapenpa ka hi a, nanungpenpa leng ka hi; keimah loungal Pathian himhim a om kei uh.

⁷Hvem forkynner som jeg det som skal skje? La ham kunngjøre og legge frem for mig det han har forkynt, like siden jeg skapte oldtidens ætt! Og det som i fremtiden skal komme - la dem kunngjøre det!

⁷Nidanglaia mite ka seh nungsang kei hih bangin kuan a sam dia, huaite kuan a gen dia, kuan ahia kei sika kizom jela hihlang ding? Thil hontung dingte leh hongon dingte gen hen.

⁸Frykt ikke og forferdes ikke! Har jeg ikke for lenge siden latt dig høre det og forkynt dig det? I er mine vidner. Er det nogen Gud foruten mig? Det er ingen klippe, jeg kjenner ingen.

⁸Lau kei unla, kihta sam kei un; tumalamin na kiang uah ka gen khinin ka hontheihsak khin hi lou hia? Huchiin noute ka palaite na hi uhi. Keimah lou Pathian himhim a om ua hiam? A hi, Suangpi himhim a omkei; khat lel leng a om ka theikei.

⁹De som lager utskårne billeder, er alle sammen intet, og deres kjære guder er til ingen nytte, og de som gir dem vidnesbyrd, ser ikke og skjønner ikke, så de skal bli til skamme.

⁹Milim bawl tawm bawlmite jaw a vek un huihkhua lel ahi un; a thil deihlam un a phatuam kei ding; a zahlakna ding himhim un amau palaite un leng a mu theikei ua, a thei sam kei uh.

¹⁰Hvem har dannet en gud og støpt et billede - til ingen nytte?

¹⁰Kuan ahia pathian bawl mahmah? Ahihkeileh, kuan ahia bangmah dinga phatuam loupi milim bawl tawm sung mahmah?

¹¹Se, alle de som holder sig til det, skal bli til skamme, og mestrene selv er jo mennesker; la dem samle sig alle sammen, la dem trede frem! De skal reddes, de skal bli til skamme alle sammen.

¹¹Ngaiin, a pawlpi tengteng a zahlak ding ua; na semmite leng mihingte laka mi ahi uh: a vek un kikhawm vek uhenla, ding uhen; a lau ding ua, a zahlak khawm ding uh.

¹²Smeden bruker sin meisel og arbeider ved kullild; han former billedet med hamrer, han arbeider på det med sin kraftige arm; han blir sulten under arbeidet og kraftløs, han drikker ikke vann og blir slapp.

¹²Siksekin heipi a sek jela, meihol ah a tholha sek ding bangin a seka, a ban hattakin a sek je; ahi, a gil a hong kiala, tha a hong zo jel; tui himhim a dawn keia, a bah nak hi.

¹³Treskjæreren spenner ut en målesnor, risser av med en stift, arbeider treet med en kniv og risser av med passer, og han lager det til som billedet av en mann, som en prektig menneskeskikkelse, til å bo i et hus.

¹³Singlem bawl miin khau a kai gaka, pensilin a hiding a bawla, nawt mamnain a hidingdan a bawla, bem bawlnain a hiding a bawla, mihing lim bangin a bawla, ina om dingin mihing kilawmna bangin a bawl jel hi.

¹⁴En gir sig til å felle sedrer, og han tar stenek og ek og velger sig ut et blandt skogens trær; han planter en furu, og regnet får den til å vokse.

¹⁴Sidar singte a kiphuka, se sing leh tosaw a laa, gammang sing laka khat amah tuama om dingin a hihkipa; meilahsing a suana, vuahin a vak hi.

¹⁵Og så tjener treet mennesket til brenne; han tar av det og varmer sig med det; han fyrer også og baker brød med det; han gjør også en gud av det, som han tilbeder, han gjør et utskåret billede av det, som han faller ned for.

¹⁵Huainungin mi adinga meia khul ding a hita ding; huaia kipanin a laa, a kihihlum jel; ahi, a kuangsaka, tanghou a hai jel hi: ahi, pathian a bawla, a be jel hi; huai sing pen milim bawl tawm dingin a bawla, huai khupbohin chibai a buk hi.

¹⁶Halvdelen av det brenner han op med ild; med halvdelen av det tillager han det kjøtt han skal ete, han steker en stek og metter sig; han varmer sig også og sier: Å! Jeg er blitt varm, jeg kjenner ilden.

¹⁶Huai sing khenkhat meiah a khula; a khenkhat sa nekna dingin a zanga; sa a ema, a tai hi; ahi, mei lum a awia, Nuame, ka lumta, mei mel ka muta e. a chi a;

¹⁷Resten av det gjør han til en gud, til sitt utskårne billede; han faller ned for det og tilbeder det; han ber til det og sier: Frels mig, for du er min gud!

¹⁷A val pathian dingin a bawla, a bawltawm milim mah: huai khupboha chibai bukin a biaa, a kiangah athuma, Honhondamin, ka pathian lah na hi ngala, a chi jel hi.

¹⁸De skjønner intet og forstår intet; for han* har klint deres øine til, så de ikke ser, forherdet deres hjerter, så de ikke forstår. / {* Gud; JES 6, 10.}

¹⁸A theikei ua, a ngaihtuah sam kei uh; aman lah a mit uh a mitsisakta ngala; a theihsiam louhna dingun a lungtang uh leng a khaksakta hi.

¹⁹Han* tar sig det ikke til hjerte, og han har ikke klokskap og forstand nok til å si: Halvdelen av det har jeg brent op med ild, jeg har også bakt brød over glørne av det, jeg steker kjøtt og eter, og resten av det skulde jeg gjøre til en vederstyggelighet, for en treklubbe skulde jeg falle ned! / {* avgudsdyrkeren.}

¹⁹Huchiin kuamahin a theikhe nawn kei ua, Khenkhat lah meiah ka khul ngala; ahi, a vamah leng tanghou bang ka hai a; sa leng ka ema, lah ka ne ngala: a val thil kihhuai dingin ka bawl ding hia? Singa suak khupbohin chibai ka buk ding hia? Hih dingin amauah theihna leh theihsiamna a om tuan kei hi.

²⁰Den som holder sig til det som bare er aske, ham har et dåret hjerte ført vill, og han redder ikke sin sjel og sier ikke: Er det ikke løgn det jeg har i min høire hånd?

²⁰Vuk kia a ne jela: a lungtang khema omin, a hinna a kihumbit theihlouhna ding leh, Ka khut taklamah juau a om ka hia? Achih theihlouhna dingin, amah a kalsuansakta hi.

²¹Kom dette i hu, Jakob! Kom det i hu, Israel! For du er min tjener; jeg har dannet dig, du er min tjener; Israel, du skal ikke bli glemt av mig.

²¹Jakobte aw, huai thilte theihgige un, Israelte aw, nou leng theigige un ka sikhate lah na hi ngal ua; kei bawl na hi ua; ka sikhate na hi uh: Israelte aw, ka mangngilhin na om kei ding uh.

²²Jeg utsletter dine overtredelser som en tåke og dine synder som en sky; vend om til mig, for jeg gjenløser dig!

²²Na tatleknate uh meipi hihmang bangin ka hihmang taa, na khelhnate uh mei hihmang bangin ka hihmang na lai hi; ka kiangah hongkik nawn un, nou lah ka hontanta ngala, chiin.

²³Juble, I himler! For Herren utfører sitt verk. Rop med fryd, I jordens dybder! Bryt ut i jubel, I fjell, du skog, hvert tre i dig! For Herren gjenløser Jakob, og på Israel vil han åpenbare sin herlighet.

²³Vante aw, nuamsa takin lasa un, TOUPAN lah huaite a hihta ngala; lei nuailamte aw, kikou un, tangte aw, gamnuai leh a sunga sing om chiteng aw, lasa khe guih un: TOUPAN Jakobte a tantaa, Israelteah a kipahtawi sin ngala.

²⁴Så sier Herren, din gjenløser, han som dannet dig fra mors liv: Jeg er Herren, som gjør alle ting, som utspente himmelen alene, som bredte ut jorden uten hjelp fra nogen,

²⁴toupa, noumau hontanpa, sul akipana nou honbawlpan hichin a chi: Kei jaw toupa, thil tengteng siampa, keimah kiaa van kaipalhpa, liansakpa ka hi; kua ahia ka kianga om?

²⁵som gjør snakkernes tegn til intet og spåmennene til dårer, som driver de vise tilbake og gjør deres visdom til dårskap,

²⁵Kei lah juautheite chiamtehnate bangmahlou-a bawla, aisansiamte mi haia bawlpa, mi pilte nunglam ngasaka, a theihna uh haihuaia bawlpa.

²⁶som stadfester sin tjeners ord og fullbyrder sine sendebuds råd*, som sier om Jerusalem: Der skal bo folk, og om Judas byer: De skal bygges op igjen, deres ruiner vil jeg reise, / {* d.e. sine rådslutninger som profetene har forkynt.}

²⁶A sikha thu hihkipa, a palaite lentheih tangtungsakpa, Jerusalem tungthu-a, Huailaiah mi a om nawn ding uh, chipa leh Juda gam kho tung thu-a, Bawlin a om nawn chiat ding uh, a siatna lailai ka bawl nawn ding, chipa.

²⁷som sier til dypet: Bli tørt, dine strømmer vil jeg tørke ut,

²⁷Tui thuk mahmah kiangah, Kangtatin, na luite keng ka kangtat sak ding, chipa.Kura tungthu-a, Amah jaw ka belamchingpa a hi-a, Jerusalem tungthu-a, Bawlin a om nawn ding, chih leh, Pathian biakin kianga, Na suangphum lepin a om nawn ding, chi khop hialin ka deihlam tengteng a hih ding, chipa ka hi, chiin.

²⁸som sier om Kyros: Han er min hyrde; all min vilje skal han fullbyrde og si om Jerusalem: Det skal bygges op igjen, og templet skal bli grunnlagt.

²⁸Kura tungthu-a, Amah jaw ka belamchingpa a hi-a, Jerusalem tungthu-a, Bawlin a om nawn ding, chih leh, Pathian biakin kianga, Na suangphum lepin a om nawn ding, chi khop hialin ka deihlam tengteng a hih ding, chipa ka hi, chiin.