¹Og nu, så sier Herren, som skapte dig, Jakob, og som dannet dig, Israel: Frykt ikke! Jeg har gjenløst dig, kalt dig ved navn, du er min.

¹Tuin jaw, Jakobte aw, Toupa nou honsiampa leh, Isrealte aw, nou honbawlpan, hichiin a chi; laukei un, ka hontanta hi; na min un ka honsama, keia na hi uhi.

²Når du går gjennem vann, så er jeg med dig, og gjennem elver, så skal de ikke overskylle dig; når du går gjennem ild, skal du ikke svies, og luen skal ikke brenne dig;

²Tuite na ngah tan lai un leng na kiang uah ka om dinga; luite na ngah tan lai un leng a hontum kei ding hi: meia na pai tan lai un leng ka honhun kei dinga; meikuangin leng a honliau kei ding hi.

³for jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din frelser; jeg gir Egypten til løsepenger for dig, Etiopia og Seba gir jeg i ditt sted.

³Kei Toupa na Pathian uh, Israelte Mi Siangthou, nou honhumbitpa ka hi ngala; noute tatna ding in Aigupta gam ka piaa, Ethiopia leh Seba gamte na sik ding un ka pia hi.

⁴Fordi du er dyrebar i mine øine, fordi du er aktet høit og jeg elsker dig, så gir jeg mennesker i ditt sted og folkeslag i stedet for ditt liv.

⁴Ka ngaihin manpha mahmah na hi ua, mizahtakhuai mahmah leng na hi uh hi, itleng ka honit jiakin, na sik un mite ka pe dinga, na hinna sik ding un mi chih ka pe ding hi.

⁵Frykt ikke! Jeg er med dig. Fra Østen vil jeg la din ætt komme, og fra Vesten vil jeg samle dig.

⁵Lau kei un, na kiang uah lah ka om ngala: na suante uh suahlam akipanin ka honpi dinga, tumlam akipanin ka honpi khawm ding hi;

⁶Jeg vil si til Norden: Gi dem hit, og til Syden: Hold dem ikke tilbake, la mine sønner komme fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende,

⁶Mal lam kiangah, Khah un, ka chi dinga; sim lam kiangah, Len kei un, ka chi ding; ka tapate gamlapi akipanin honpi unla, ka tanute kawlmong akipanin honpi un;

⁷hver den som nevnes med mitt navn, og som jeg har skapt til min ære, som jeg har dannet og gjort.

⁷Ka min popeuhmahte leh ka thupina dinga ka siam peuhmahte; amau ka bawla, ahi, amau ka suktuah ahi uh hi.

⁸For frem et blindt folk som dog har øine, og døve som dog har ører!

⁸Mit nei ngala mittote leh, bil nei ngala bengngongte, pi khia un.

⁹La alle hedningefolk samle sig, alle folkeferd komme sammen! Hvem blandt dem* er det som kunngjør slikt**? La dem si oss hvad de tidligere har spådd***! La dem stille sine vidner, så de kan få rett, la dem høre og si: Det er sannhet! / {* avgudene.} / {** JES 43, 5 fg.} / {*** JES 41, 22.}

⁹Nam chih kikhawm uhenla, mi chih om khawm uhen: a lak ua kua ahia hiai gen theia, tumalam thilte hontheisak thei? Siamtansaka a om theihna ding un a palaite uh honpi uhen: ahihkeileh bilin ja uhenla, thutak ahi, chi uhen.

¹⁰I er mine vidner, sier Herren, og min tjener, som jeg har utvalgt, forat I skal kjenne og tro mig og forstå at jeg er Gud*; før mig er ingen gud blitt til, og efter mig skal det ingen komme. / {* 5MO 32, 39.}

¹⁰Mi theiha, mi upa, amah kahi chih na theih theihna ding un, noute ka palaite na hi uh, ka tel ka sikha leng, Toupan a chi: ka om main Pathian himhim bawl a om keia, ka om nungin leng a om sak kei uh.

¹¹Jeg, jeg er Herren, og foruten mig er det ingen frelser.

¹¹Kei, keimahmah, toupa ka hi; keimah loungal hondampa himhim a om kei.

¹²Jeg har forkynt det og frelst, jeg har kunngjort det, og der var ingen fremmed gud blandt eder. I er mine vidner, sier Herren, og jeg er Gud.

¹²Ken ka gena, ka hondama, ka theisaka, na lak uah gamdang Pathian himhim a omkei hi: huaijiakin noute ka palaite na hi uh, TOUPAN a chi, huan kei lah Pathian ka hi.

¹³Endog fra dag blev til, er jeg det, og det er ingen som redder av min hånd; jeg gjør en gjerning, og hvem gjør den ugjort?

¹³A hi, ni om nungsang kei amah ka hi; huchiin ka khuta kipan honkhe thei himhim kuamah a om kei uh; na ka sema, kuan ahia huai hei ding?

¹⁴Så sier Herren, eders gjenløser, Israels Hellige: For eders skyld sender jeg bud til Babel og lar dem alle sammen flykte nedover elven, jeg lar kaldeerne flykte på de skib som var deres lyst.

¹⁴toupa, nou hontanpa, Israelte Mi Siangthouin hichiin a chi: Nou jiakin Babulon khuaah sepaihte ka sawla, huchiin, a vek un, Kaldaite, akipahna longpi uah taimangmi piin ka pi suk ding.

¹⁵Jeg er Herren, eders Hellige, Israels skaper, eders konge.

¹⁵Kei toupa, na Mi Siangthou uh, Israelte siampa, Na Kumpipa uh ka hi, chiin.

¹⁶Så sier Herren, som gjorde vei i havet og sti i mektige vann,

¹⁶Tuipi-a lampi bawlpa leh, tui thupi mahmah te a paina ding bawlpa, TOUPAN hichiin a chi;

¹⁷som lot vogner og hester, hær og krigsmakt dra ut - alle sammen ligger de der, de står ikke op, de er slukket, som en tande sluknet de - :

¹⁷Kangtalai leh sakol, sepaihte leh thilhihtheihna pi khepan (huaite a lum khwm zengzung ua, a thou nawnta kei ding uh; a chimit khin ua, khawnvak puan minsak bangin mihsakin a omta uh), chiin.

¹⁸Kom ikke i hu de forrige ting, akt ikke på fortiden!

¹⁸Tumalam thilte jaw theihgige kei unla, nidanglai thilte leng ngaihtuah sam kei un.

¹⁹Se, jeg gjør noget nytt, nu skal det spire frem; skal I ikke opleve det? Ja, jeg vil gjøre vei i ørkenen, strømmer i ødemarken.

¹⁹Ngai un, thilthak ka hih sin; tua kipanin a dawn ding; huai na theikei ding ua hia? Gamdai nangawnah lampi ka bawl dinga, gam keu ah leng luite ka bawl ding.

²⁰Markens ville dyr, sjakaler og strutser, skal ære mig fordi jeg gir vann i ørkenen, strømmer i ødemarken, så mitt folk, mine utvalgte, kan drikke.

²⁰Gamsaten leng honpahtawi ding ua, sehalte, vasa ngawngsaute tanin: gamdai a tuite ka om sak jiak leh, gamkeua luite ka om sak jiakin, ka mi, ka telte kianga dawn dinga piak ding.

²¹Det folk jeg har dannet mig, skal forkynne min pris.

²¹Hiai mite kei adingin ka bawla; kei phatna a hihlang ding uhi.

²²Men mig har du ikke påkalt; Jakob, så du gjorde dig møie for mig, Israel!

²²Himahleh Jakobte aw, nou jaw non sam kei ua, isarel te aw, noujo nawn chimtak zota uhi.

²³Du har ikke gitt mig dine brennoffers får og ikke æret mig med dine slaktoffer; jeg har ikke trettet dig med matoffer og ikke voldt dig møie med virak.

²³Halmanga na thil lat uh gan noute non lak ngei kei ua; na kithoihnate un lah non pahtawi sam kei uhi. Thil latin na ka honsemsak ngei keia, begawin leng ka honhihgim ngei kei hi.

²⁴Du har ikke kjøpt mig Kalmus* for sølv og ikke mettet mig med dine slaktoffers fedme; du har bare trettet mig med dine synder, voldt mig møie med dine misgjerninger. / {* 2MO 30, 23.}

²⁴Kawltu himhim dangkain non leisak ngei kei ua, na kithoihna thaute un leng na hon taisak ngei kei uh: na khelnate uh puak nasepte non sem sak jaw ua, na tatleknate un nou na honhihgim zota uhi.

²⁵Jeg, jeg er den som utsletter dine misgjerninger for min skyld, og dine synder kommer jeg ikke i hu.

²⁵Kei, kei mahmah, keimah leh keimah jiak lela na tatleknate uh nul mangjelpa ka hi; na khelhnate u leng ka theigige kei ding.

²⁶Minn mig*, la oss gå i rette med hverandre! Fortell du, så du kan få rett! / {* om det du har gjort for mig.}

²⁶Hon theihpih un; ngaihtuah chiat ni: siam tansaka na om theihna ding un na thu gen un.

²⁷Din første far syndet, og dine talsmenn falt fra mig;

²⁷Na pu masapen un a khiala, na thugenmite uh leng ka tungah a talek uh.Huaijiakin mun siangthou-a mi liante ka hihbuah dinga, huchiin Jakobte hamsethuak dingin ka bawl dinga; Israelte muhdah din ka bawl ding hi.

²⁸så vanhelliget jeg de hellige høvdinger og overgav Jakob til bann og Israel til spott.

²⁸Huaijiakin mun siangthou-a mi liante ka hihbuah dinga, huchiin Jakobte hamsethuak dingin ka bawl dinga; Israelte muhdah din ka bawl ding hi.