¹Den rettferdige omkommer, og det er ikke nogen som legger sig det på hjerte, og fromme menn rykkes bort, uten at nogen akter på at den rettferdige rykkes bort før ulykken kommer.

¹mi diktat a mang jel ua, kuamahin a lungsim un a ngaihtuah kei nak uh, Pathian limsakmite leng lak mangin a om jel ua, mi diktat thil hoihlou hongtung ding akipan lak mang ahi nak uh chih kuamahin a ngaihtuah sam kei uhi.

²Han går inn til fred; de hviler på sine leier alle de som går sin vei rett frem.

²Lungmuannaah a lut jel ua; a lupna uahte a lum tawldam jel uh, diktaka pai peuhmahte.

³Men kom hit, I trollkvinnens barn, I horkarls og horkvinnes yngel!

³Ahihhangin nou bumsiamnu tapa, angkawm leh kijuak suante aw, hiaiah honnaih un.

⁴Hvem gjør I eder lystige over? Mot hvem lukker I munnen op og rekker tungen ut? Er I ikke selv overtredelsens yngel, løgnens avkom,

⁴Nuihza bawlna dia na zat jel uh kua eita? kua na maiphen khum ua, na leikhat khum ua? Tatlekna ta, juautheihna suante na hi kei u maw?

⁵I som er optendt av brynde ved terebintene, under hvert grønt tre, som slakter barn i dalene, under bergkløfters tak?

⁵Nou tosaw laka, singbuk nuai tenga milimte toh kithoha suangpi kawllak nuaia guam sung khawnga naupang that jelte.

⁶Bekkens glatte stener* er din del; de, ja de er din lodd; også for dem utøste du drikkoffer og bar frem matoffer - skulde jeg gi mig tilfreds med dette? / {* som de drev avgudsdyrkelse med.}

⁶Lui guam suang mam lakah na tantuan a oma; huaite, huaite ngei ngei na tantuan ahi: huaite adingin dawn thillat na sunga, thil piak na lan hi. Huai thilah hihlungkimin ka om ding hia?

⁷På høie, mektige fjell redet du ditt leie; også der steg du op for å ofre slaktoffer.

⁷Tang sang zou mahmah tungah na lupna na koiha: huailai mahmah kithoihna lam dingin na hohtou jel.

⁸Og bak døren og dørstolpen satte du ditt minnetegn*; du vendte dig bort fra mig, klædde dig naken og steg op, gjorde ditt leie bredt og tinget dig lønn av dem**; du elsket samleiet med dem, du så deres blusel. / {* 5MO 6, 9; 11, 20.} / {** avgudene.}

⁸Huan, kongkhakte leh kong biang liahte ah na theihgigena na tunga: kei din hi louin midang din na kisuaha, na hoh tou ngala; na lupna na keka, a kiang uah thu na khunga; a lupna uh lah na muhnaah na it hi.

⁹Og du drog til kongen med olje, og du kom med mange velluktende salver, og du sendte dine bud langt bort, og du steg dypt ned, like til dødsriket.

⁹Huan, sathau toh kumpipa kiangah na hoha, na gimlimte lah na bawl thupi diakdiaka, na palaite gamlapiah na sawla, sheol pha hialin na niamsak hi.

¹⁰På din lange ferd blev du trett; allikevel sa du ikke: Jeg gir tapt! Du fant ny kraft i din hånd; derfor blev du ikke svak.

¹⁰Na paina lampi sau jiakin na gima; ahihhangin, Lametna himhim a om kei, na chi ngal keia: na hatna halhsakna na mu-a: huaijiakin na bahta kei hi.

¹¹Hvem var du redd for og fryktet, siden du gav dig over til løgnen og ikke kom mig i hu og ikke la dig det på hjerte? Er det ikke så: Jeg har tidd helt fra fordums tid, og mig fryktet du derfor ikke?

¹¹Kua na kihtain na lau, juau na gen naka, kei non theih tak louha, na lungsima na ngaihtuah tak louh mai? Sawtpi ka dai dide kei maw? Kihtak leng non kihtak louh.

¹²Jeg vil kunngjøre din rettferdighet og dine gjerninger, og de skal ikke gagne dig.

¹²Na diktatna leh na thilhihte ka gen ding; bangmah lah na lohtak kei dia.

¹³Når du skriker, så la din flokk [av avguder] redde dig! Nei, en vind skal løfte dem op alle sammen, et vindpust skal feie dem bort; men den som tar sin tilflukt til mig, han skal arve landet og ta mitt hellige berg i eie.

¹³Na kikou chiangin na lak khawmten honhumbit uheh; ahihhangin huihin amau a la dinga, huin a mut vek ding: kei honmuangin bel gam a nei dinga, ka tang siangthou a luah ding.

¹⁴Og det skal bli sagt: Bygg, bygg, rydd vei! Ta hvert støt bort fra mitt folks vei!

¹⁴Huan, aman, Sung vum un, sung vum un, lampi bawl un, ka mite lampi bawl un, ka mite lampi akipan pukna ding pai un, a chi ding.

¹⁵For så sier den Høie, den Ophøiede, han som troner evindelig, og hvis navn er hellig: I det høie og hellige bor jeg, og hos den som er sønderknust og nedbøiet i ånden, for å gjenoplive de nedbøiedes ånd og gjøre de sønderknustes hjerte levende.

¹⁵Mi tungnung, tawisang, khantawna om, a min Siangthouin hichiin a chi ngala: Kei mun tungnung leh siangthou-ah ka oma, mi thunuailutte lungsim hihhalh ding leh kisik tuntunte lungtang hihhalh dingin mi lungsima kisik tuntuna thunuailut tak kiangah leng ka om hi.

¹⁶For ikke til evig tid går jeg i rette, og ikke for alle tider er jeg vred; for da måtte ånden vansmekte for mitt åsyn, de sjeler som jeg har skapt.

¹⁶Khantawnin ka dou sin ngal keia, ka heh gige sin sam kei hi: huchikeileh mi lungsim ka maah a bah dinga, hinna ka bawlte leng a bah ding uh.

¹⁷For Israels syndige begjærlighets skyld blev jeg vred og slo ham, jeg skjulte mitt åsyn og var vred, og han gikk bortvendt på sitt hjertes vei.

¹⁷A huaihama a thulimlouhna jiakin ka heha, ka sata, ka mai ka huma, ka heh ahi: amah lah a lungtang omdan ngeingeiin paupeng takin a om jel hi.

¹⁸Hans veier har jeg sett, og jeg vil læge ham, og jeg vil lede ham og gi ham og hans sørgende trøst.

¹⁸A omdante ka mu-a, amah ka damsak ding: ka pi dinga, amah leh a sunpihmite kiangah lungmuanna ka pe nawn ding.

¹⁹Herren skaper lebers grøde*; fred, fred for fjern og nær, sier han, og jeg læger ham. / {* lov og pris; HEB 13, 15. JES 52, 7. EFE 2, 17.}

¹⁹Ken muk gah ka bawl; Lemna, lemna, gamla pi-a om kiangah leh nai chika om kiangah om hen, Toupan a chi, amah ka damsak ding.

²⁰Men de ugudelige er som det oprørte hav; det kan ikke være stille, og dets bølger skyller op skarn og dynd.

²⁰Mi thulimloute bel tuipi kihawt gige bang ahi uh; a om kinken thei ngel keia, a tuiten lah nin leh buannawi a vik khe jel, chiin.Ka Pathianin, Mi thulimloute adingin muanna himhim a om kei, a chi.

²¹Det er ingen fred for de ugudelige, sier min Gud.

²¹Ka Pathianin, Mi thulimloute adingin muanna himhim a om kei, a chi.