¹Og Herren sa til mig: Om så Moses og Samuel stod for mitt åsyn, skulde min sjel dog ikke vende sig til dette folk. Driv dem bort fra mitt åsyn, la dem fare!

¹Huan, TOUPAN ka kiangah hichiin a chi a: Mosi leh Samuel ka maah hongding mahle uh, ka lungsim hiai mite lam a ngatuan kei ding. Ka muh phak louhah delhkhia inla, paimang uhen!

²Og når de sier til dig: Hvor skal vi gå hen? - da skal du svare dem: Så sier Herren: Den som hører døden* til, til døden, og den som hører sverdet til, til sverdet, og den som hører hungeren til, til hungeren, og den som hører fangenskapet til, til fangenskapet. / {* d.e. pesten.}

²Huan, koiah ka pai ding ua? chia nang a hondot uleh hichiin a kiang uah na chi ding hi: Hichiin TOUPAN a chi: Sihna tuam sihna ah; namsau tuam namsau ah; kial tuam kial ah, saltanna tuam saltanna ah.

³Og jeg vil hjemsøke dem med fire slags ting, sier Herren: sverdet til å drepe dem og hundene til å slepe dem bort og himmelens fugler og jordens dyr til å ete og ødelegge dem.

³Thil li ka sehsak ding, chih TOUPA thu pawt ahi: hihlum dingin namsau, kei zan dingin ui, ne khin leh hihmang dingin tunga leng vasa leh gam sahangte.

⁴Og jeg vil la dem bli mishandlet av alle jordens riker for det som Judas konge Manasse, Esekias' sønn, gjorde i Jerusalem.

⁴Juda kumpipa Hezekia tapa Manasein Jerusalema a thilhih jiakin lei kumpipa gam tengteng laka vial sepsep dingin ka bawl ding.

⁵For hvem vil ynkes over dig, Jerusalem, og hvem vil ha medlidenhet med dig, og hvem vil komme til dig og spørre om det går dig vel?

⁵Kuan a hon hehpih dia, aw Jerusalem? kuan hon lungkhampih dia? na omdan dong dingin kua a lampial dia oi?

⁶Du har forlatt mig, sier Herren, du gikk bort fra mig; så rekker jeg da min hånd ut mot dig og ødelegger dig; jeg er trett av å ynkes.

⁶Nang na honpai khiaa, na nungtawn tawna, chih TOUPA thu pawt ahi. Huchiin kisik ka chimtaka, na tungah ka khut ka lika, ka honhihmang ahi.

⁷Og jeg kaster dem med kasteskovl ut igjennem landets porter, jeg gjør mitt folk barnløst, jeg ødelegger det, fordi det ikke vendte om fra sine veier.

⁷Gam pumpia kulh kongpite ah kijapnain amau ka japa, ta beiin ka bawla, ka mite ka hihmanga; a omdan uh a kihei san louh jiak un.

⁸Deres enker blir tallrikere enn havets sand; over mødrene til deres unge menn lar jeg en ødelegger komme ved høilys dag; jeg lar angst og forferdelse falle brått over dem.

⁸Tuipi piaunel sanga tamin a meithaite uh ka pungsak dinga, suntang laiin tangvalte siatna dingin a tunguah lokmi ka tungsaka, mangbatna leh thil mulkimhuai ka tungsak guih a.

⁹Selv den mor som har født syv sønner, vansmekter og utånder sin sjel; hennes sol går ned mens det ennu er dag; hun blir til spott og skam. Og resten av dem vil jeg overgi til deres fienders sverd, sier Herren.

⁹Sagih suangnu a bahgawpa; kha tuh a khahta; sun a hih laiin a ni a keta, a zahlakin a lung buaia: huan a omlaite a melmate uh khut ah namsau thah dingin ka pe ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁰Ve mig, min mor, at du fødte mig, mig som alle i landet strider og tretter med! Jeg har ikke lånt dem noget, og de har ikke lånt mig noget, og enda forbanner hver mann mig.

¹⁰Nu ei, gam pumpia kituahlouhna mi leh kikalhna mia non na suan ka tung gik hina tele! ka leitawi sak keia, miten leng a honlaitawi sak kei uh; ahihhangin a vek un hamsia a honloh himhim ngal ua.

¹¹Herren sa: Visselig, jeg vil fri dig ut, så det går dig vel; visselig, jeg vil la dine fiender bønnfalle dig i ulykkens og nødens tid.

¹¹TOUPAN, chihtak ngialin thil hoih adingin ka honhihkip ding; chih tak ngialin saitna ni leh haksatna niin melma na kiangah khut ka dohsak ding, achia.

¹²Kan vel jern brytes, jern fra Norden, og kobber?

¹²Min sik, mallama sik leh ngen a kitansak thei sin ahia?

¹³Ditt gods og dine skatter vil jeg overgi til plyndring - uten betaling, og det for alle dine synders skyld, i hele ditt land.

¹³Na khelhna tengteng jiakin na sum lah pai lah na gou thilte man beiin gallak dingin ka pe ding, na gam tawnin.

¹⁴Så vil jeg la dine fiender dra over* til et land som du ikke kjenner; for en ild er optendt i min vrede, mot eder skal den brenne. / {* med dine skatter. 5MO 32, 22.}

¹⁴Na theih ngeilouh gamah namelmate na ka honsem sak ding. Ka heh jiaka mei na tunga ampha ding lah a kuangkheta ngala, achia.

¹⁵Du vet det, Herre! Kom mig i hu og se til mig og la mig få hevn over mine forfølgere! Rykk mig ikke bort i din langmodighet mot dem! Tenk på at jeg blir hånet for din skyld!

¹⁵Nangman na thei hi, aw TOUPA; hontheigige inla, hongvehin, honsimmohte tungah phu honlak sak in. Na dohzohna ken manthat loh kei leng; nang jiaka minsiat thuak ka hi chih theiin.

¹⁶Jeg fant dine ord, og jeg åt dem, og dine ord var til fryd for mig og til glede for mitt hjerte; for jeg er kalt med ditt navn, Herre, hærskarenes Gud!

¹⁶Na thute hihlat ahia, ka ne a, na thute keia dingin kipahna leh ka lungtang nopna ahi; aw TOUPA, sepaihte Pathian, na min lah ka puta ngal ua.

¹⁷Jeg har ikke sittet i de lystiges lag og jublet; grepet av din hånd har jeg sittet ensom; for du fylte mig med harme.

¹⁷Nuamsip bawlmite lakah ka tel keia, ka kipahpih sam kei; nang khut jiakin ka tu tuama, lungkimlouhnain na hondimsak ngala.

¹⁸Hvorfor er min smerte evig, og mitt sår ulægelig? Det vil ikke la sig læge. Du er jo blitt for mig som en sviktende bekk, som vann en ikke kan lite på.

¹⁸Bang dia ka natna dai theiloua, ka liamna dam theilou ahi, hihdam ut lou bang maia? ka tungah guam khemhat tui kang sekte bang na hi sin ahia?

¹⁹Derfor sier Herren så: Hvis du vender om, så vil jeg la dig komme tilbake og stå for mitt åsyn, og hvis du skiller det edle ut fra det uedle, skal du være som min munn; de skal igjen vende om til dig, men du skal ikke vende om til dem.

¹⁹Huchiin TOUPAN hichiin a chi: Na kihei leh a ngei kon bangsak ding, ka maah na ding nawn ding. Thil ginalou akipan thil manpha ngen na genkhiak leh keimah kam bang na hi ding. Amau nang lam hongnga uhenla, nang bel amau lam na nga ding ahi kei.

²⁰Og jeg vil gjøre dig til en fast kobbermur mot dette folk; de skal stride mot dig, men ikke få overhånd over dig; for jeg er med dig og vil frelse dig og redde dig, sier Herren.

²⁰Hiai mite laka jaw ngen kulh bangin ka honbawl dinga, a honsual ding ua, himahleh a honzou kei ding uh, nang honhondam ding leh honkhe dingin na kiangah ka om ngala, chih TOUPA thu pawt ahi.Mi giloute khut a kipan ka honhonkhe dinga, mi lauhuaite khut akipan ka honpawtkhe sak ding.

²¹Jeg vil redde dig av de ondes hånd, og jeg vil løse dig ut av voldsmenns hånd.

²¹Mi giloute khut a kipan ka honhonkhe dinga, mi lauhuaite khut akipan ka honpawtkhe sak ding.