¹Dette er Herrens ord som kom til Jeremias den gang da tørken var:

¹Khokheng tungtanga Jeremia kianga TOUPA thu hongtung:

²Juda sørger, og dets byer vansmekter; de sitter i sørgeklær på jorden, og Jerusalems klageskrik stiger op.

²Judain a sun-a, a kulh kongpite a ngui; leiah puan vom khuin a kun ua, Jerusalem kah ging a tungkah.

³De fornemme blandt dem sender sine tjenere efter vann; de kommer til brønnene, men finner intet vann; deres kar vender tomme tilbake; de blir skuffet og nedslått og tilhyller sitt hode.

³A mi hoihten a sikhate uh tui a tawisak ua, tuichin a juan ua, tui a mu kei ua, a tuibel uh hawmin a kik ua; a lungdong ua, gending a theikei ua, a lu uh a khuh ua.

⁴For jordens skyld, som er forferdet fordi det ikke kommer regn i landet, er jordbrukerne skuffet, de tilhyller sitt hode.

⁴Lei lah a khanga, gam puma vuahtui a om louh jiakin, leiletmite a lungdong ua, a lu uh a khuh ua.

⁵For endog hinden på marken forlater sine nyfødte unger fordi det ikke er gress,

⁵A hi, zukpiin leng pawnah nou a neia, a taisan ve, lou hing a omlouh jiakin.

⁶og villesler står på bare hauger, de snapper efter været som sjakaler, deres øine vansmekter fordi det ikke er urter.

⁶Gam sabengtungte mualvum khengah a ding ua, awle bangin huihkhua ngaiin a nak huhu ua; peh ding om louh jiakin a mit uh a mial dundun hi.

⁷Om våre misgjerninger vidner mot oss, Herre, så vis oss dog nåde for ditt navns skyld! For mange er våre overtredelser, mot dig har vi syndet.

⁷Ka thulimlouhna un honhek mahleh na min jiakin aw TOUPA hongkuan in; ka puknate uh lah a tamta ngala, na tungah mahmah thil ka nahih khial uhi.

⁸Du Israels håp, dets frelser i nødens tid! Hvorfor vil du være som en fremmed i landet, lik en veifarende mann som tar av fra veien bare for å overnatte?

⁸Aw nang Israelte lamet, mangbat laia hondampa, bangdia hiai gama mikhual bang jena jan khat giaka zin bang lela om na hia?

⁹Hvorfor vil du være som en skrekkslagen mann, lik en kjempe som ikke makter å hjelpe? Og enda bor du midt iblandt oss, Herre, og vi er kalt med ditt navn; la oss ikke fare!

⁹Bangdia mi lungke gawp bang phet leh pasalpha, hondam thei kol lou bang lela om na hia? Himahleh nang jaw, aw TOUPA, ka lak uah na om laia, na min ka pu ua, honpaisan ken.

¹⁰Så sier Herren om dette folk: Således vil de gjerne vanke omkring; sine føtter holder de ikke tilbake, og Herren har ikke behag i dem; nu vil han komme deres misgjerning i hu og hjemsøke dem for deres synder.

¹⁰TOUPAN hiai mite tungtang ah hichiin a chi: Vakmang a ut nak ua, a kalsuan uh a kidek kei uh; huchiin TOUPAN amau a pom keia, a thulimlouhna uh a theigige ta dinga, a khelhna uh a gawt ding.

¹¹Og Herren sa til mig: Du skal ikke bede om noget godt for dette folk.

¹¹TOUPAN ka kiangah, Hiai mite hoihna ding ngetsak ken.

¹²Når de faster, hører jeg ikke på deres rop, og når de ofrer brennoffer og matoffer, har jeg ikke behag i dem; men ved sverd og ved hungersnød og ved pest vil jeg gjøre ende på dem.

¹²An ngawl mahle uh a kikou uh ka ngaikhe kei dinga, halmang leh buhbal thillat lan mahle uh ka dawng kei ding; namsau te, kial te, hipi tein amau ka hihmang zo ding, a chi hi.

¹³Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! Profetene sier jo til dem: I skal ikke se sverd, og hungersnød skal ikke ramme eder, men sikker fred vil jeg gi eder på dette sted.

¹³Huan, ken, Eh, Toupa Pathian, ngaidih, a kiang uah jawlneiten, Namsau na tuak kei ding ua, kial leng na thuak sak kei ding uh, hiai muhah muan mahmahna ka honpe zo ding hi, lah a chi sek ngal ua, ka chi a.

¹⁴Men Herren sa til mig: Løgn profeterer profetene i mitt navn; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling og ikke talt til dem; løgnsyner og sannsigeri og tom tale og sitt hjertes svik profeterer de for eder.

¹⁴Huan, TOUPAN ka kiangah, Jawlneiten ka mina juau a gen jel eive ua leh; amau ka sawl keia, thu ka khak keia, ka houpih sam keia, ka houpih sam kei hi. Thil a muh khol louhte uh, aisan bangmaha pangloute leh a lungsim dohate uh honhilh eive ua, achia.

¹⁵Derfor sier Herren så om de profeter som taler i hans navn uten at han har sendt dem, og som sier at sverd og hungersnød ikke skal komme i dette land: Ved sverd og ved hungersnød skal de utryddes disse profeter.

¹⁵Huaijiakin TOUPAN hichiin a chi: Ka sawl khol louha ka min loua, Hiai gamah kial leh namsau a tung kei ding, chia genmi huai jawlneite namsau leh kialin a mangthang ding uh.

¹⁶Og folket som de profeterer for, skal ligge slengt omkring på Jerusalems gater for hunger og sverd, uten at det er nogen til å begrave dem, de selv, deres hustruer, deres sønner og deres døtre; og jeg vil utøse deres ondskap over dem.

¹⁶Huan, a thugen uh nana tang nam leng kial leh namsau jiakin Jerusalem kongzingah paihkhiak ahi ding ua, a tanute uh a tapate uhtoh, vuimi himhim a neikei ding uh. A thulimlouhna uh amau tungah ka sung sin ngala.

¹⁷Og du skal si dette ord til dem: Mine øine feller tårer natt og dag og holder ikke op; for jomfruen, mitt folks datter, har fått et svært slag, et ulægelig sår.

¹⁷Huan, a kiang ua hiai thu na gen ding ahi; Sun leh janin ka khitui luang hen, hul himhim kei hen, ka mi, ka tanu nungak siangthouin nakpia liamna a tuak hi, khutkhak na mahmah.

¹⁸Går jeg ut på marken, se, der ligger folk som er slått ihjel ved sverd, og går jeg inn i byen, se, der ligger de som pines av hunger; for både profet og prest må dra til et land som de ikke kjenner.

¹⁸Ka gam pawt leh, maijen, namsaua thahte! Khopi a alut leh, maijen, kialpi-misi! gam chihah jawlneite, siampute a tamvak chiat ua, a dan mahmah a theikei uh, chiin.

¹⁹Har du da aldeles forkastet Juda, eller vemmes din sjel ved Sion? Hvorfor har du slått oss, så det ikke er nogen lægedom for oss? Vi venter på fred, og det kommer intet godt, på lægedoms tid, og se, det kommer forferdelse.

¹⁹Juda pai khe siang na hi maw? Zion kih na hi maw? kou dia hihdamna om lou bikbeka bangdia honthuaksak oi? muanna ka zong ua, hoihna bangmah a hongtung kei; hihdamna hun ding leng, ngaidih khaphamna lel.

²⁰Vi kjenner, Herre, vår ugudelighet, våre fedres misgjerning, at vi har syndet mot dig.

²⁰Aw TOUPA, ka thulimlouhdan uh a kitheihmohbawl kei uhi, ka pipute uh ginatlouhna toh, na tungah lah ka hihkhialta ngal ua.

²¹For ditt navns skyld, forkast oss ikke, overgi ikke din herlighets trone til vanære! Kom i hu og bryt ikke din pakt med oss!

²¹Na min jiakin honmusit kenla, na mangtutphah thupi minse sak kenla, ka kiang ua na thukhun theigigein hihse ken.Nam dang pathiante lakah vuah zusak thei a om uhia? ahihleh, vanin vuahpi a tungsak thei hia? aw TOUPA ka Pathian uh, huai pen nang na hi kei maw? hiai thil tengteng na hih ahi ngala, ka lamet uh nang na hi hi.

²²Er det vel iblandt hedningefolkenes falske guder nogen som gir regn? Eller er det himmelen som gir regnbyger? Er det ikke du, Herre vår Gud? Vi venter på dig; for du har gjort alle disse ting.

²²Nam dang pathiante lakah vuah zusak thei a om uhia? ahihleh, vanin vuahpi a tungsak thei hia? aw TOUPA ka Pathian uh, huai pen nang na hi kei maw? hiai thil tengteng na hih ahi ngala, ka lamet uh nang na hi hi.