¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren i Judas konge Jojakims, Josias' sønns dager:

¹Juda kumpipa Josia tapa Jehoiakim lal laia TOUPA kianga kipan a Jeremia kianga thu hongtungin,

²Gå til rekabittenes slekt og tal til dem og før dem inn i Herrens hus, i et av kammerne, og gi dem vin å drikke!

²Rekab inkote kiangah hohin va houpih inla, TOUPA ina dantan khat ah pi lut inla, uain dawn ding piain, a chi a.

³Og jeg tok Ja'asanja, sønn av Jirmeja, sønn av Habasinja, og hans brødre og alle hans sønner og hele rekabittenes slekt,

³Huan, Habazzini tapa, Jeremia tapa, Jaazani leh a unaute, a tapa tengteng Rekab inkote tengteng toh ka pia;

⁴og jeg førte dem inn i Herrens hus, i det kammer som tilhørte sønnene til den Guds mann Hanan, Jigdaljas sønn, og som lå ved siden av høvdingenes kammer, ovenover dørvokteren Ma'asejas, Sallums sønns kammer.

⁴Huan Pathian mi Igdali tapa Hanan tate dantan, TOUPA in ah ka pi luta; huai dantan bel heutute dantan chiin kongpi ngakmi Shallum tapa Maaseia dantan tunga om ahi:

⁵Og jeg satte frem for rekabittenes slekt skåler fulle av vin, og begere, og jeg sa til dem: Drikk vin!

⁵Huan, Rekab suante pate maah belhbute, noute uain dim ka tunga, a kiang uah, Uain dawn un ka chia.

⁶Men de sa: Vi vil ikke drikke vin; for vår far Jonadab, Rekabs sønn, har gitt oss det bud: I skal aldri drikke vin, hverken I eller eders barn,

⁶Amau bel, Uain ka dawn kei hial ding uh; kou hon suangpa Rekab tapa Jonadabin, Noumah leh na suan te un leng khantawna uain na dawn ding uh ahi kei;

⁷og I skal ikke bygge hus og ikke så korn og ikke plante vingård eller eie noget sådant; men i telt skal I bo alle eders dager, så I kan leve lenge i det land I bor i som fremmede.

⁷In te na lam un haichi na tuh un, grep huan te leng na bawl un na nei ding uh ahi sam kei hi: na damsung nite un puanin khawnga na ten zawk ding uh ahi, na omna gam ua na damsawt theihna ding un, chiin thu a honpia hi.

⁸Og vi adlød vår far Jonadab, Rekabs sønn, i alt han bød oss - at vi aldri skulde drikke vin, hverken vi eller våre hustruer eller våre sønner eller våre døtre,

⁸Huchiin kou honsuangpa Rekab tapa Jonadabin paukama thu honthukhah tengteng, ka damsung ua kou leh ka jite uh, ka tapa te uh leh ka tanute un uain dawn louh ding khawng,

⁹og ikke bygge oss hus å bo i og ikke ha vingård eller aker og ikke så korn.

⁹Ka tenna in uh lam louh ding khawng, grep huan hiam lou hiam haichi hiam neih louh ding tanin ka jui uhi:

¹⁰Og vi bodde i telt og var lydige og gjorde alt som vår far Jonadab hadde pålagt oss.

¹⁰Puanin ahte ka teng jaw ua, kou honsuangpa Jonadab thupiak tengteng mangin ka jui vek uhi.

¹¹Men da Babels konge Nebukadnesar drog op mot landet, da sa vi: Kom og la oss dra inn i Jerusalem, så vi kan slippe unda kaldeernes og syrernes hærer! Og så tok vi bolig i Jerusalem.

¹¹Huan, hichi ahia, Babulon kumpipa Nebukadnezzarin gam a hongsual laiin kou, Kisa un, Kaldai sepaih honte leh Suria sepaih honte lau jiakin Jerusalem ah i hoh ding uh, ka chi ua, huchiin Jerusalem ah ka natengta uh ahi, a chi ua.

¹²Da kom Herrens ord til Jeremias, og det lød så:

¹²Huan, TOUPA thu Jeremia kiangah a hongtung nawna:

¹³Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Gå og si til Judas menn og til Jerusalems innbyggere: Vil I ikke ta imot tukt og lyde mine ord? sier Herren.

¹³Israel Pathian sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Juda gama mite leh Jerusalema mi tengte kiangah vagen inla, Ka thute ngaikhe dingin sinsakna na sang kei ding uh maw? chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁴Jonadabs, Rekabs sønns bud er blitt holdt, de som han gav sine barn, at de ikke skulde drikke vin, og like til denne dag har de ikke drukket vin, men lydt sin fars bud. Og jeg har talt til eder tidlig og sent, men I har ikke adlydt mig.

¹⁴Rekab tapa Jonadab thu, a tapate kianga a piak, uain dawn louh ding pen a jui ua, tuni tanin bangmah a dawn kei ua, amau suangpa thupiak a zui mahmah uh hi: ken bel jing pipia thouin na kiang uah thu ka gena, non ngaikhe kei uh.

¹⁵Og jeg sendte til eder alle mine tjenere, profetene, tidlig og sent, og sa: Vend om, hver fra sin onde vei, og bedre eders gjerninger og følg ikke andre guder for å tjene dem! Så skal I få bo i det land jeg har gitt eder og eders fedre. Men I vendte ikke eders øre til og adlød mig ikke.

¹⁵Ka nasem jawlneite jing pipia thouin na kiang uah ka sawla, mi chih na omdan gilou ua kipan hongkik vek unla, na thilhihte uh bawl hoih unla, pathian dangte jaw a na uh sem dingin jui kei unla; huan, nou leh na pipute ih kiang a gam ka piak ah na teng ding uh chiin; himahleh na bil uh na doh kei ua, non ngaikhe sam kei uh.

¹⁶Ja, Jonadabs, Rekabs sønns barn har holdt de bud som deres far gav dem; men dette folk har ikke adlydt mig.

¹⁶Rekab taba Jonadab suanten amau suangpa thupiak a jui ua, hiai miten jaw a honngaikhe ngal kei uh;

¹⁷Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, så: Se, jeg lar komme over Juda og over alle Jerusalems innbyggere all den ulykke jeg har truet dem med, fordi de ikke vilde høre når jeg talte til dem, og ikke svarte når jeg kalte på dem.

¹⁷Huaijiak TOUPA Israel Pathian sepaihte Pathianin hichiin a chi: Ngai un, Juda leh Jerusalem a teng tengteng tungah thil hoihlou a tung ua hongtung ding ka gen khiaksate ka hontun ding: a kiang uah thu ka gena, lah a ngaikhe ngal kei ua, amau ka sap leh lah hondawng sam kei uh, chiin.

¹⁸Men til rekabittenes slekt sa Jeremias: Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Fordi I har lydt eders far Jonadabs ord og holdt alle hans bud og i alt gjort som han bød eder,

¹⁸Huan, Jeremiain Rekab suante kiangah, Sepaihte TOUPA, Israel Pathianin hichiin a chi: Na pa Jonadab thupiak na jui ua, a thu pawt tengteng bangbanga na hih jiak un;Rekab tapa Jonadabin khantawnin ka maa ding ding mi a tasam ngei kei ding, chiin sepaihte TOUPA, Israel Pathianin a chi hi.

¹⁹derfor sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, så: Det skal aldri fattes en mann av Jonadabs, Rekabs sønns ætt som skal stå for mitt åsyn.

¹⁹Rekab tapa Jonadabin khantawnin ka maa ding ding mi a tasam ngei kei ding, chiin sepaihte TOUPA, Israel Pathianin a chi hi.