¹Om Ammons barn. Så sier Herren: Har Israel ingen barn, eller har han ingen arving? Hvorfor har deres konge* tatt Gad til eie, og hans folk bosatt sig i dets byer? / {* d.e. deres (ammonittenes) avgud Molok; 1KG 11, 5. 7. AMO 1, 15.}

¹Amon Tate thu, TOUPAN hichiin a chi: Israelin tate a nei ka hia? Gouluahmi neilou hia? Bangachia ahia Gad Milkomin a tan louha, a mite khopitea a ten uh;

²Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg lar krigsskrik høre mot Rabba i Ammons land, og det skal bli til en øde grusdynge, og dets døtre* skal brennes op med ild, og Israel skal ta sine eiere til eie, sier Herren. / {* d.e. dets omliggende byer.}

²Huaijiakin, ngai un, nite a hontung hi, chih TOUPA thu pawt ahi. Kidou husa ging kaki zasak ding,. Amon tate, Rabah khua ah, thil sia omkhawm lel a honghi ding hi, a tanute meiin a kang dinga, huchiin Israelin amah neimi a nei thuk ding, TOUPAN a chi.

³Hyl, Hesbon! For Ai er ødelagt. Skrik, I Rabbas døtre, omgjord eder med sekk, jamre eder og løp omkring ved kveene! For deres konge* går i fangenskap, hans prester og høvdinger alle sammen. / {* JER 49, 1.}

³Aw Heshbon, mau tuaituai inla, Ai lah a lok khinta ngala ua; Rabbah tata aw, kap un, kap unla, umna sungahte vial tai un. Milkom sala piin a om sin ngala, a siampu leh a mi liante toh.

⁴Hvorfor roser du dig av dine daler, av din dals overflod, du frafalne datter, som setter din lit til dine skatter og sier: Hvem kan gjøre mig noget?

⁴Bangdia na guam hoihte suang nahia, aw muanhuailounu a neih hoihhoihte muanga, Kua ahia honsual ding, chichi nakmi?

⁵Se, jeg lar frykt komme over dig, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, fra alle dem som bor rundt omkring dig, og I skal bli drevet bort, hver til sin kant, uten at nogen samler de flyktende.

⁵Ngai in, launa na tungah ka hontun sin, na kima mi tengteng a kipan, chih TOUPA, sepaihte PATHIAN thu pawt ahi: mi chih delhkhiak na hi vek ding uh, kuamahin taikekpawl a kaikhawm kei ding uh.

⁶Men derefter vil jeg gjøre ende på Ammons barns fangenskap, sier Herren.

⁶Huai khit chiangin bel Amon tate omdan ka kiheisak ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

⁷Om Edom. Så sier Herren, hærskarenes Gud: Er det ikke mere nogen visdom i Teman? Finnes ikke lenger råd hos de forstandige? Er deres visdom uttømt?

⁷Edom thu. Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Temana pilna om nawn lou ahi maw? Lemthei lemtheihna a mang khinta ahia? A pilna uh mang khin hia?

⁸Fly, vend eder, skjul eder dypt nede, I Dedans innbyggere! For jeg lar Esaus ulykke komme over ham, den tid da jeg hjemsøker ham.

⁸Aw Dedana tengte aw, taikek unla, lehngat unla, tum mang vengveng un; Esau siatna a tungah ka hontun sin hi, amah ka gawt hun chiangin.

⁹Om vinhøstere kommer over dig, så vil de ikke levne nogen efterhøst, om tyver kommer om natten, så vil de ødelegge til de har nok.

⁹Grep loumite na kianga a hongpai un, maih a neikei ding ua hia? Jana guta miten a deihzah uh a ngah masiah un a lik jel kei ding ua hia?

¹⁰For jeg klær Esau naken, jeg avdekker hans skjulesteder, og vil han skjule sig, så kan han det ikke; hans barn og hans brødre og hans naboer blir ødelagt, og han er ikke mere.

¹⁰Esau ka vuaktangsak taa, a guk khuh sekte ka hongta, a bu thei nawn kei ding. A suante hihsiat ahi ua, a unaute, a insakinkhangte toh, a omta kei.

¹¹Forlat dine farløse! Jeg vil holde dem i live, og dine enker kan stole på mig.

¹¹Na nau pa neiloute limsak ken, ken ka hum ding, na meithaiten kei honmuang uhen.

¹²For så sier Herren: Se, de som det ikke tilkom å drikke begeret*, de skal drikke, og så skulde du bli ustraffet? Nei, du skal ikke bli ustraffet, drikke skal du. / {* d.e. Herrens folk. JER 25, 29. KLA 4, 21.}

¹²TOUPAN hichiin a chi: Nou dawn lou ding ten leng a dawn mawk uleh, nang gawt louh hialin na suakta sin ahia? Gawt louhin na pawt kei ding, na dawn mahmah ding.

¹³For jeg har svoret ved mig selv, sier Herren, at Bosra skal bli til en forferdelse, til spott, til en ørken og til en forbannelse, og alle dets byer skal bli til evige grusdynger.

¹³TOUPAN keimah kilouin ka kichiamta ngala, Bozrah bel lamdang sak chiat, gen siat, hihgawp, hamsethuak ahi ding, a khua tengteng leng a segawp tawntung ding, a chi.

¹⁴En tidende har jeg hørt fra Herren, og et bud er sendt ut iblandt folkene: Samle eder og dra imot det, stå op til krig!

¹⁴TOUPA kiang akipan thupuan ka zata, namte kiangah sawltak sawl ahita, Kikai khawm unla, amah sual unla, kidou din kuan un.

¹⁵For se, jeg gjør dig liten blandt folkene, foraktet blandt menneskene.

¹⁵Ngai in, namte lakah nang ka honneusakta ngala, mihingte huhsitin.

¹⁶Redsel over dig! Ditt hjertes overmot har dåret dig, du som bor i fjellkløfter, du som holder til oppe på høidene. Om du bygger ditt rede høit som ørnen, så vil jeg styrte dig ned derfra, sier Herren.

¹⁶Na kihihmulkimhuaina tak na lungtang kisatheiin a honkhemna ahi, aw nang kawl suang kala, mual vum teng jel, mu bangin, sangpi ah bu sep mahlechin, huaia kipanin ka honlakhe suk himhim ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁷Og Edom skal bli til en forferdelse; hver den som går forbi det, skal forferdes og spotte over alle dets plager.

¹⁷Huan, Edom bel lamdang sak chiat a honghi dinga, mi vialvak peuhin lamdang a sa ding ua, a nak siat jiakin a tek khum ding uh.

¹⁸Som da Sodoma og Gomorra og dets nabobyer blev lagt i grus, sier Herren, skal ingen mann bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.

¹⁸Sodom leh Gomorrah leh a kima khopite hihsiata om mahbangin, kuamah a teng nawn kei ding ua, mihing ta kuamah huaiah a om ngei nawn kei ding uh.

¹⁹Se, han* stiger op som en løve fra Jordans prakt** til de alltid grønne enger; for i et øieblikk vil jeg jage Edoms folk bort derfra, og den som er utvalgt, ham vil jeg sette over det; for hvem er som jeg, og hvem vil stevne mig, og hvem er den hyrde som kan stå for mitt åsyn? / {* Nebukadnesar.} / {** JER 12, 5.}

¹⁹Ngai un, Jordan gam gammang akipana humpinelkai, gan khahna munah a hong tou dinga; amah akipan amau ka taimang sak pah dinga, a tunga thu nei dingin ka utut ka sep ding. Keimah bang kua ahia om? Kuan ahia hunbi honkhiah sak ding? Belamchingmi kua ahia ka maa ding dingpen?

²⁰Hør derfor det råd som Herren har lagt mot Edom, og de tanker som han har tenkt mot Temans innbyggere: Visselig, de skal bli slept bort de små lam; visselig, deres beitemark skal forferdes over dem.

²⁰Huaiziakin Edom tunga TOUPA thuhilh leh Teman mite tunga a thil seh, hih a tup pente ngaikhia un: gan hon nou neute ngei kaih mangin a om ding ua; a tenna uh a hihgawp ding.

²¹Ved braket av deres fall bever jorden; det lyder skrik som høres like til det Røde Hav.

²¹A puk siatna husa uah lei a kisinga; a kap husa uh Tuipi san ah leng jak ahi ding.

²²Se, som en ørn farer han op og flyver og breder sine vinger ut over Bosra, og Edoms kjemper blir på den dag til mote som en kvinne i barnsnød.

²²Ngia un, muvanlai bangin a hongleng tou dinga; Bozra tungah a kha a jak ding: huai niin Edom mi hangsante lungtang leng numei nauvei lungtang bang lel ahi ding hi.

²³Om Damaskus. Hamat og Arpad er blitt til skamme, for de har hørt en ond tidende, de forgår av angst; i havet er det uro, det kan ikke være stille.

²³Damsakna thu. Hamath zum ta, Arpad toh, thu hoihlou a zata ngal ua, a zulta uh; tuipi kihot om kinken theilou bangin a buai uh.

²⁴Damaskus er motløst, det vender sig til flukt, forferdelse har grepet det; angst og veer har grepet det som den fødende kvinne.

²⁴Damsaka a thajaw, taikek a tuma, linnain a lapa. Lungkhamna leh nain a lenta, numei nauvei bang maiin.

²⁵Hvor den er forlatt, den lovpriste stad, min gledes by*! / {* således klager Damaskus' innbyggere.}

²⁵Khopi minthang leh kipahhuai kingtana mai e:

²⁶Derfor skal dens unge menn falle på dens gater, og alle krigsmennene skal tilintetgjøres på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud.

²⁶Huchiin huai niin a tangval honte kongtual ah a puk ding ua, agalkapmi tengteng a mangthang ding uh, chih sepaihte TOUPA thu pawt ahi.

²⁷Jeg vil sette ild på Damaskus' mur, og den skal fortære Benhadads palasser.

²⁷Huan, Damaska khulh bangah mei ka khak dinga, Benhadad kumpipa inte a kang khin ding.

²⁸Om Kedar og om Hasors riker*, som Babels konge Nebukadnesar slo. Så sier Herren: Stå op, dra op mot Kedar og ødelegg Østens barn! / {* d.e. Arabia. JES 21, 13 fg. JER 9, 25. 26; 25, 23. 24.}

²⁸Kedar leh Hazor gamte Babulon kumpipa Nebukadnezzarin a gawtna thu: TOUPAN hichiin a chi: Thou unla, Kedar sual unla, suahlam tate bawlek un.

²⁹Deres telt og deres småfe skal de ta; deres telttepper og alle deres redskaper og deres kameler skal de føre bort med sig, og de skal rope til dem: Redsel rundt omkring!

²⁹A puaninte uh, a gan honte uh a laksak ding ua, a puan jakte uh, a tuiumbelsuan tengteng uh, a sa ngawngsaute uh a pai mang pih ding uh, ning chih ah launa a oma, chiin miten a kikou khum ding uh.

³⁰Fly, flykt alt det I kan, skjul eder dypt nede, I Hasors innbyggere, sier Herren; for Babels konge Nebukadnesar har lagt råd imot eder og tenkt ut ondt imot eder.

³⁰Tai kek unla, vak mang vengveng un, tum mang vengveng unla, Aw Hazora tengte aw, chih TOUPA thu pawt ahi. Babulon kumpipa Nebukadnezzarin nang a honsawma, na tungah hih tup a neita hi.

³¹Stå op, dra op mot et rolig folk, som bor trygt, sier Herren; de har hverken port eller bom, de bor for sig selv.

³¹Thou unla, lungmuang taka om, amaha khosa, kulh kongkhak leng neilou, kalhna sik tawn leng neilou nam sual un, chih TOUPA thu pawt ahi.

³²Deres kameler skal bli til rov, og deres store buskap skal bli til hærfang, og jeg vil sprede dem for alle vinder, dem med rundklippet hår, og fra alle kanter vil jeg la ulykke komme over dem, sier Herren.

³²A sangawngsaute uh galin a la ding ua, a bawng honpi uh a lok ding uh. Baksam met giau honte ning chih ah ka dalhsak ding, a siatna ding uh ning chih akipanin ha hontun ding, chih TOUPA thu pawt ahi. Huan,

³³Og Hasor skal bli til bolig for sjakaler, en ørken til evig tid; ingen mann skal bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.

³³Huan, Hazot bel sihna tenna mun ahi dinga, a segawp tawntung ding, huaiah kuamah a teng nawnta kei ding uh, mihing tate himhim a omta kei ding uh.

³⁴Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om Elam* i begynnelsen av Judas konge Sedekias' regjering: / {* d.e. Persia. JER 25, 25. JES 21, 2.}

³⁴Juda kumpipa Zedekia lal pattungna Elam tungtanga TOUPA thu, jawlnei Jeremia kianga hong tung:

³⁵Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, jeg knekker Elams bue, deres beste våben.

³⁵Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Ngai un, Elam thalpeu, a hatna bulpi pen uh, ka kitansak ding;

³⁶Og jeg vil la fire vinder fra himmelens fire hjørner komme over Elam og sprede dem for alle disse vinder, og det skal ikke være noget folk som de bortdrevne fra Elam ikke kommer til.

³⁶Kolmong li akipanin huih lite ka hontun ding, Elam tungah; ka dalhsak ding, kawlmong chih ah, Elam delhkhiak mite phak louhna nam himhim a omkei ding uh.

³⁷Og jeg vil gjøre Elam redd for sine fiender og for dem som står dem efter livet, og jeg vil la ulykke komme over dem, min brennende vrede, sier Herren, og jeg vil sende sverd efter dem, inntil jeg får gjort ende på dem.

³⁷A melma uh, a hinna uh zongmite maah, Elamte ka lunglel sak khin ding, a tunguah siatna ka hontun ding, ka hehna mahmah tak, chih TOUPA thu pawt ahi. Amau namsau ka delhsak ding, ka hihman vek masiah.

³⁸Og jeg vil sette min trone i Elam, og jeg vil utrydde konge og høvdinger der, sier Herren.

³⁸a kumpipate uh leh a heutute uh hihmangin Elam ah ka mangtutphah ka tung ding, chih TOUPA thu pawt ahi.Himahleh ninanungte ah hichi ahi ding, Elam omdan ka kiheisak ding, chih TOUPA thu pawt ahi hi.

³⁹Men det skal skje i de siste dager, da vil jeg gjøre ende på Elams fangenskap, sier Herren.

³⁹Himahleh ninanungte ah hichi ahi ding, Elam omdan ka kiheisak ding, chih TOUPA thu pawt ahi hi.