¹Gå omkring i gatene i Jerusalem og se efter og gi akt, søk på torvene om I finner nogen, om det er nogen som gjør rett, som streber efter redelighet! Så vil jeg tilgi byen.

¹Jerusalem kholakte ah vial tai unla, chiamteh unla, a mual tamte zong unla, mi khat bek diktat taka hiha, thutak zong mahmah na muh theih uleh, Jerusalem ka ngaidam ding.

²Og om de enn sier: Så sant Herren lever, så sverger de allikevel falsk.

²TOUPA a hina a hin sung, chi mahle uh, juauin a kichiam lel uh ahi.

³Herre! Ser ikke dine øine efter redelighet? Du slo dem, men de kjente ingen smerte; du gjorde ende på dem, de vilde ikke ta imot tukt, de gjorde sitt ansikt hårdere enn sten, de vilde ikke vende om.

³Aw TOUPA, thutak na muh noplam ahi ka hia? Amau na sata, himahleh a lungkham tuan kei uh, amau na hihmanga, na thuzohna a pom nuam tuan kei uh, suangpi sanga sakin a tal uh a taksak ua, a kilehhei nuam kei bikbek uh.

⁴Da sa jeg: Det er bare småfolk*; de er uforstandige, for de kjenner ikke Herrens vei, sin Guds rett; / {* som har båret sig således at; JER 5, 3.}

⁴Huan, ken, Hiaite mi phalou ahi ua, a hai lai ua, TOUPA dan, a Pathian uh thugel a theikei uhi.

⁵jeg vil nu gå til storfolk og tale med dem; for de kjenner Herrens vei, sin Guds rett. Men nettop de har alle sammen brutt åket og sprengt båndene.

⁵Mi liante kiangah ka vahoh ta dinga, ka vahoupih dinga, amau jaw TOUPA dan leh a Pathian thugelte a thei uh, a chi a. Himahleh hiai miten thu khat satin, hakkol a hihtan ua, henna haute a hihtat uhi.

⁶Derfor skal løven fra skogen slå dem, ulven fra villmarkene ødelegge dem; leoparden lurer utenfor deres byer, hver den som går ut av dem, skal bli revet i stykker; for mange er deres overtredelser, tallrike deres frafall.

⁶Huaijiakin gammang nuaia humpinelkai in amau a kei dinga, gamdai ngiain amau a ne bei dinga, gialbem in a khopite uh a tanga, huaia hongpawt peuh-mah a bawtjan ding: a tatleknate uh a tama, a nungkinnate uh a thupi mahmah jiakin.

⁷Hvorfor skulde jeg tilgi dig? Dine barn har forlatt mig og svoret ved guder som ikke er guder; og jeg mettet dem, men de drev hor og flokket sig i skjøgens hus.

⁷Bangchin ka hon ngaidam thei dia? Na taten a honpaisan ua, Pathian hi loupite louin a kichiam ua, tai taka ka vak nungin ang a kawm ua, kijuak inte ah a kivel hehu uh.

⁸Som velnærte hester er de tidlig på ferde; de vrinsker, hver efter sin næstes hustru.

⁸Jingsang lama sakol vak vah bang mai ahi ua, mi chih amah invengpa ji enlahin a ham uh.

⁹Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, eller skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?

⁹Hiai thilte jiakin ka gawt kei ding maw? chih TOUPA thupawt ahi. Hichi bang nam tungah phu ka kilaksak kei ding ahia?

¹⁰Stig op på dets murer og ødelegg, men gjør ikke helt ende på det! Ta bort dets kvister, de hører ikke Herren til!

¹⁰A gawlte ah kah lut unla, hihsia un, ahihhangin hihse hin vek kei un, ahiangte la mang unla, TOUPA lah ahi ngal kei a.

¹¹For Israels hus og Judas hus har båret sig troløst at imot mig, sier Herren.

¹¹Israel inkote leh Juda inkoten lah ka tungah lepchiah takin a hih ngal ua, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹²De har fornektet Herren og sagt: Han er ikke til, og det skal ikke komme nogen ulykke over oss, og sverd og hunger skal vi ikke se,

¹²TOUPA bel juauthei dia sepin, Bangmah a hih thei sam kei ding, siatna i tunguah a tung kei ding, kial hiam namsau hiam i thuak kei ding.

¹³og profetene skal bli til vind; for det er ingen som taler i dem. Således skal det gå dem selv.

¹³Jawlneite leng huihzam lel ahi ding ua, amau ah lah thu a om ngal keia; a tunguah hichibanga hih ahi ding, a chi ua.

¹⁴Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så: Fordi I taler slike ord, se, så gjør jeg mine ord i din munn til en ild og dette folk til ved, og ilden skal fortære dem.

¹⁴Huaijiakin, TOUPA, Sepaihte Pathian in a chi: Huchibang thu nag en jiak un, ngaiin, na kama ka thute mei ka suaksak dinga, hiai mipite sing, huan, a kang khin ding.

¹⁵Se, jeg lar et folk fra det fjerne komme over eder, Israels hus, sier Herren; et kraftig folk er det, et folk fra eldgammel tid, et folk hvis tungemål du ikke kjenner, og hvis tale du ikke skjønner.

¹⁵Ngai un, aw Israel inkote aw, gamla pia kipan, nam na kiangah ka honpi ding, chih TOUPA thu pawt ahi. Nam hat tak, nam ni danglaia kipana, a pau uh na theih louh, a thugen uh na theih theih louh namte.

¹⁶Deres kogger er som en åpen grav, de er alle sammen kjemper.

¹⁶A thal bawm uh han kihong ahia, a vek un mi hat tak ahi khin uh.

¹⁷Og de skal fortære din høst og ditt brød, de skal fortære dine sønner og dine døtre, de skal fortære ditt småfe og storfe, de skal fortære ditt vintre og fikentre; dine faste byer som du setter din lit til, skal de bryte ned med sverd.

¹⁷Na buh laksa leh na nek ding a ne khin vek ding uh; na tanute na tapate nek ding mahmah: na gan honte, na belam honte a ne ding ua, na grep guite, na theipi kungte a ne ding ua, na khopi kulhnei, na muanpi pen sekte mahmah namsau in a hihse vek ding uhi.

¹⁸Men selv i de dager, sier Herren, vil jeg ikke gjøre helt ende på eder.

¹⁸Himahleh huai nite ah leng ka honhih chimit den kei ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁹Og når I da sier: Hvorfor har Herren vår Gud gjort alt dette mot oss? - da skal du si til dem: Likesom I forlot mig og tjente fremmede guder i eders land, således skal I også tjene fremmede herrer i et land som ikke er eders.

¹⁹Huan, hichi a honghi dinga, Bangdinga TOUPA i Pathian un hiai thil tengteng I tung ua hih ahia? Na mite un a chih hun chiang un, Non paisan ua, nagam ua pathian dangte na na sep bang un, na gam lou uah, paudang mite na na sem ding uh, a kiang uah na chi ding ahi.

²⁰Forkynn dette i Jakobs hus og kunngjør det i Juda og si:

²⁰Jakob inkote laka hiai genkhia unla, Juda gamah phuang un.

²¹Hør dette, du uvettige og uforstandige folk, som har øine, men ikke ser, som har ører, men ikke hører!

²¹Aw theih theihna neilou, mi haite aw, mit neia lah mu lou, bil neia lah zaloute aw, hiai ngaikhia un.

²²Vil I ikke frykte mig, sier Herren, vil I ikke beve for mitt åsyn? Jeg som har satt sanden til grense for havet, til en evig demning som det ikke kan komme over, så om bølgene raser, makter de intet, og om de bruser, kan de ikke komme over den.

²²Non kihta kei uh maw? chih TOUPA thu pawt ahi, Ka maah na ling kei ding uh maw? Kei, tuipi huap chiang a dia chiauphou, khantawna a let louhna dinga daikaihna, tuipi kihawt zou lunglung mahleh a let tuan theihlouha, ging honhon mahleh a khen theihouh ding bawlpa ka hi hi.

²³Men dette folk har et trossig og gjenstridig hjerte; de har veket fra ham og er gått bort.

²³Himahleh hiai miten lungtang paupeng leh helhat a pu ua, a hel ua, a taimangta uh.

²⁴Og de har ikke sagt i sitt hjerte: La oss frykte Herren vår Gud, som gir regn i rett tid, både høstregn og vårregn, han som holder ved lag for oss den ordning han har fastsatt for høstens uker!

²⁴A lungtang un leng, TOUPA I Pathian, a hun taka vuah masa leh vuah nanung zusakpa, buh leh hunbi honsehsakpa laudan I siam ding uh, a chi sam kei uh.

²⁵Eders misgjerninger har gjort at alt dette er kommet i ulag for eder, og eders synder har holdt det gode borte fra eder.

²⁵Hiai thilte na thulimlouhna te un a hihmanga, na khelhnate un thil hoih nou a hontaan sak ahi.

²⁶For det finnes ugudelige blandt mitt folk; de legger sig på lur, likesom fuglefangere dukker sig ned; de setter ut snarer og fanger mennesker.

²⁶Ka mite lakah mi gilou a om ngal ua, vasa gemmi in a tan bangin a tang gige ua, thang a kam ua, mite a man uh.

²⁷Som et bur er fullt av fugler, således er deres hus fulle av svik; derfor er de blitt store og rike.

²⁷Bawm vasa a dim bang main, a inte uh khemnain a dima, huaijiakin a honglian ua, a honhauhsak loh ta uhi.

²⁸De er blitt fete, de glinser, de strømmer over av ondt, de dømmer ikke rett i nogen sak, ikke i den farløses sak, så de fremmer den, og fattigfolk hjelper de ikke til deres rett.

²⁸A hongthau ua, a hongzol ua, ahi, a gitlouhna thilhihte un hunchiang a neikei, pa neiloute lamzanna ding in amau lamah a pang kei uhi.

²⁹Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?

²⁹Hiai thil jiaktein ka gawt kei dia hia? chih TOUPA thu pawt ahi: Hichibang nam tungah ka hinnain phu a la sin ka hia?

³⁰Forferdelige og gruelige ting skjer i landet;

³⁰Huai gamah thil lamdang tak leh mulkimhuai tak a hongta.Jawlneiten juau thu a gen ua, siamputen lah amau thuthuin vai a hawm ua, ka miten lah huchibang hih a ut uhi, atawptawp ah bang chiin na hih ding ua leh?

³¹profetene profeterer løgn, og prestene styrer efter deres råd, og mitt folk vil gjerne ha det således. Men hvad vil I gjøre når enden på dette kommer?

³¹Jawlneiten juau thu a gen ua, siamputen lah amau thuthuin vai a hawm ua, ka miten lah huchibang hih a ut uhi, atawptawp ah bang chiin na hih ding ua leh?