¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:

¹Toupa kianga kipana Jeremia kianga thu hongtung:

²Still dig i porten til Herrens hus og rop ut der dette ord og si: Hør Herrens ord, hele Juda, I som går inn igjennem disse porter for å tilbede Herren!

²TOUPA in kongpi ah ding inla, huailaiah hiai thu puang inla, hichiin chi in: Nou Juda mi tengteng, TOUPA be dinga hiai kongpi a lutten TOUPA thu ngaikhia un.

³Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Bedre eders veier og eders gjerninger! Så vil jeg la eder bo på dette sted.

³Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Na omdan uleh na thilhihte uh bawlhoih unla, hiai munah ka honteng sak ding hi.

⁴Sett ikke eders lit til løgnaktige ord, når folk sier: Her er Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel!

⁴Hiai TOUPA in, TOUPA in, TOUPA in ahi, chih juau thute khawng um kei un:

⁵Men dersom I bedrer eders veier og eders gjerninger, dersom I skifter rett mellem mann og mann,

⁵Na omdan uleh na thilhihte uh na bawl hoih petmah ua, mi leh a inveng kikala thudik taka na vaihawm sak ua,

⁶ikke undertrykker den fremmede, den farløse og enken og ikke utøser uskyldig blod på dette sted og ikke følger andre guder til ulykke for eder selv,

⁶Nam dang mite, pa neiloute, meitheite na nuaisiah louh ua, hiai mun a midiktat sisan na suahlouh ua, na hoihlouhna ding ua pathian dangte na delh sam kei ua leh,

⁷da vil jeg la eder bo på dette sted, i det land jeg gav eders fedre, fra evighet og til evighet.

⁷Hiai gam, tumasiaha na pipute uh kianga ka piak ah khantawn in ka hon tengsak ding hi.

⁸Se, I setter eders lit til løgnaktige ord - til ingen nytte.

⁸Ngai un, Juau thu, phattuamna om hetlou na um jaw ua.

⁹Hvorledes? I stjeler, slår ihjel, driver hor, sverger falsk og brenner røkelse for Ba'al og følger andre guder, som I ikke kjenner,

⁹Gukguin, tualthatin, angkawmin, juaua kichiamin Baal kianga gimlim halin, pathian dang, na theih ngeilouhte uh delhin,

¹⁰og så kommer I og står frem for mitt åsyn i dette hus som er kalt med mitt navn, og sier: Vi er frelst - og så tenker I at I fremdeles kan gjøre alle disse vederstyggelige ting?

¹⁰Huan, hiai in, ka min mahmaha loh ah ka maah hong dingin, hiai thil kihhuai tengtengte hih jel kawmin, Hotkhiak ka hita, na chi sin ua hia?

¹¹Er da dette hus som er kalt med mitt navn, blitt en røverhule i eders øine? Se, også jeg har sett det, sier Herren.

¹¹Hiai in ka min mahmaha loh, na mitmuh un suamhatte kokhuk bang lel ahi hia? Ngai un, kei, kei mahmahin ka mu hi, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹²Gå til min bolig som var i Silo, der jeg i førstningen lot mitt navn bo, og se hvad jeg har gjort med det for mitt folk Israels ondskaps skyld!

¹²A tunga ka min ka tensakna, ka mun Shilo ah hoh dih ua, ka mi Israel gitlouhna jiaka ka thilhih va en un.

¹³Og nu, fordi I gjør alle disse gjerninger, sier Herren, og jeg talte til eder tidlig og sent, men I hørte ikke, og jeg kalte på eder, men I svarte ikke,

¹³Tuin hiai thil tengteng na hih ua, jing pipia thoua na kiang ua thu ka gen ka gente na ngaihkhiak louh ua, nou ka honloha, na dawn louh ziak un:

¹⁴så vil jeg gjøre med det hus som er kalt med mitt navn, og som I setter eders lit til, og med det sted jeg gav eder og eders fedre, således som jeg har gjort med Silo,

¹⁴Shilo tunga ka hih bangin hiai ka min loh, noumau leh na pipute uh kianga ka mun piak, na muan sek uh tungah ka hih sin ahi.

¹⁵og jeg vil kaste eder bort fra mitt åsyn, likesom jeg har bortkastet alle eders brødre, all Efra'ims ætt.

¹⁵Na unau tengteng uh, Ephraim chi pumpi nangawn ka pai khia bangin ka mitmuha kipan nou ka honpai khe ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁶Og du, du skal ikke bede for dette folk og ikke frembære klage og bønn for det og ikke trenge inn på mig; for jeg hører dig ikke.

¹⁶Huaijiakin, hiai mite adingin thum kenla, kikou khiain thum kenla, ka kiangah leng ngetsak sam ken; ka honngai khe sin ngal kei a.

¹⁷Ser du ikke hvad de gjør Judas byer og på Jerusalems gater?

¹⁷Juda khopite a leh Jerusalem kholaktea a thilhih uh na mu ka hia?

¹⁸Barna sanker ved, og fedrene tender op ild, og kvinnene elter deig for å lage kaker for himmelens dronning, og de utøser drikkoffer for andre guder, for å volde mig sorg.

¹⁸Naupangten sing a tom ua, a pate un mei a toh ua, numeiten, van kumpinu kianga lat ding tanghou a mek ua, pathian dangte dingin dawn ding thillat a tung khia ua, a honhehsakna lel ding un.

¹⁹Mon det er mig de volder sorg, sier Herren, mon ikke sig selv, så deres ansikter skal rødme av skam?

¹⁹Kei ahi maw honhehsak uh? chih TOUPA thu pawt ahi: amau zumna dingin amau ahi jaw kei uh maw?

²⁰Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, min vrede og min harme blir utøst over dette sted, over menneskene og dyrene, over markens trær og jordens frukt, og den skal brenne og ikke slukkes.

²⁰Huaijiakin Toupa Pathianin hichiin a chi: Ngaidih uh, hiai mun tungah te ka hehna leh thangpaihna ka sungkhe dinga; a kang dia, a mit kei ding.

²¹Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Legg bare eders brennoffere til eders slaktoffere og et kjøtt!

²¹Sepaihte TOUPA, Israel Pathianin hichiin a chi: Na kithoihnate uah halmang kithoihnate behlap unla, san e un.

²²For jeg har ikke talt med eders fedre og ikke gitt dem befaling på den dag jeg førte dem ut av Egyptens land, om brennoffer og slaktoffer;

²²Halmang thillate hiam, kithoihnate hiam tungthu ah jaw na pipute uh kiangah thu ka gen keia, Aigupta gam akipan ka pi khiak lain leng thu ka pe sam kei:

²³men dette var det bud jeg gav dem: Hør på min røst! Så vil jeg være eders Gud, og I skal være mitt folk, og I skal vandre på alle de veier jeg byder eder, så det må gå eder vel.

²³Ka aw ngaikhia unla, na Pathian uh ka hi dinga, nou leng ka mite na hi ding uh; na hoih theihna ding un na omdan ding uh ka honhilh tengteng jui un, chiin thu ka pe jaw hi.

²⁴Men de hørte ikke og bøide ikke sitt øre til mig, de fulgte sine egne tanker, sitt onde, hårde hjerte, og de vendte ryggen, ikke ansiktet til mig.

²⁴Himaleh a ngaikhe kei ua, bil a doh sam kei uh: a lungtang gilou uh hihnangin amau thuthuin a om jaw uh, malam jawt sangin a nungtawn zota uhi.

²⁵Like fra den dag eders fedre drog ut av Egyptens land, helt til denne dag sendte jeg til eder alle mine tjenere, profetene, daglig, tidlig og sent.

²⁵Na pipute uh Aigupta gam akipan a pawt ni ua kipana tuni tannin ka nasemmi, jawlnei tengtengte jing pipia thouin na kiang uah ni tengin ka sawl jel a,

²⁶Men de hørte ikke på mig og bøide ikke sitt øre til mig; de gjorde sin nakke hård, de bar sig verre at enn sine fedre.

²⁶Himahleh a honngaikhe tuan kei ua, bil a doh sam kei uh: a lungsim uh a khauhsak ua, a pipute uh sangin a gilou zota uhi.

²⁷Og du skal tale til dem alle disse ord, men de skal ikke høre på dig, og du skal rope til dem, men de skal ikke svare dig.

²⁷Huan, hiai thu tengteng a kiang ua nagen ding ahi: himahleh a hon ngaikhe kei ding ua; amau na sam dinga, a hondawng kei ding uh.

²⁸Og du skal si til dem: Dette er det folk som ikke har hørt på Herrens, sin Guds røst og ikke tatt imot tukt; redeligheten er gått til grunne og er utryddet av deres munn.

²⁸A kiang uah, Hiai nam TOUPA a Pathian uh aw ngaikhe loua, thununna tang lou nam ei ve ua, na chi dinga: thudik a mangthangta, a kam ua kipan paih mang a hita.

²⁹Klipp ditt hår av* og kast det bort og stem i en klagesang på de bare hauger! For Herren har forkastet og støtt fra sig den ætt som han er vred på. / {* Jerusalem.}

²⁹Na sam tan inla, pai mang inla, mun sang giau ahte kap khiain; TOUPAN lah a hehna tangmi suante a paikhiain a ngeingaihta ngal kei a.

³⁰For Judas barn har gjort det som er ondt i mine øine, sier Herren; de har satt sine vederstyggeligheter i det hus som er kalt med mitt navn, og gjort det urent.

³⁰Juda taten lah ka mitmuhin thilgilou a hih ngal ua, chih TOUPA thu pawt ahi: ka min lou in ah ninsak dingin a thil kihhuaite uh a koih khin uhi.

³¹Og de har bygget Tofet-haugene i Hinnoms sønns dal for å opbrenne sine sønner og sine døtre med ild, noget som jeg ikke har pålagt dem, og som ikke er opkommet i mitt hjerte.

³¹A tanute uh, a tapate uh hal dingin Ben-Hinem guam ah Taphet mun sangte a bawl ua; huaite ka thupiak ahi keia, ka lungsim ah leng a lut ngei sam kei.

³²Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si Tofet eller Hinnoms sønns dal, men Drapsdalen; og de skal begrave folk i Tofet, fordi det ellers ikke er plass.

³²Huaijiakin, ngaidih uh, nite a hongtung sin, chih TOUPA thu pawt ahi: huai guam pen, Tophet, chih ahi nawn kei dinga, Ben-Hinom guam, chih leng ahi sam kei ding; Kithahna guam, chih a hita ding: Tophet ah a vui ding ua, vuina ding mun a omta kei ding.

³³Og dette folks døde kropper skal bli til føde for himmelens fugler og for jordens dyr, uten at nogen skremmer dem bort.

³³Mite luang tunga leng vasate leh gamsate an ahi ding; kuamahin a delh mang kei ding uh.Huan, Juda khopite ah leh Jerusalem kholakte ah nuamsa husate leh kipahna gingte, mouneipa awte, mou awte leng ka daisak ding: a gam lah a segawp sin ngala.

³⁴Og jeg lar fryds røst og gledes røst, brudgoms røst og bruds røst bli borte i Judas byer og Jerusalems gater, for til en ørken skal landet bli.

³⁴Huan, Juda khopite ah leh Jerusalem kholakte ah nuamsa husate leh kipahna gingte, mouneipa awte, mou awte leng ka daisak ding: a gam lah a segawp sin ngala.