¹På den tid, sier Herren, skal de ta Judas kongers ben og dets høvdingers ben og prestenes ben og profetenes ben og Jerusalems innbyggeres ben ut av deres graver.

¹Huai hun chiangin, chih TOUPA thu pawt ahi: Juda kumpipate guh te, a heutute guhte, siampute guhte, jawlneite guhte, Jerusalema tengte guhte a han ua kipan a la khe ding ua;

²Og de skal brede dem ut for solen og månen og hele himmelens hær, som de elsket og dyrket, som de fulgte og søkte og tilbad; de skal ikke samles og ikke begraves; til gjødsel utover jorden skal de bli.

²Ni te, kha te, vana om tengteng, a it ua, na a sep ua, a delh ua, a zon ua, chibai a bukte uh maah a phou khe ding uh: lak khawm ahi nawnta kei ding ua, vui ahi sam kei ding uh; leitung a ekvut lel ding ahi ding.

³Og de skal velge å dø fremfor å leve, alle de som blir igjen av denne onde ætt, på alle de steder som jeg driver dem bort til, sier Herren, hærskarenes Gud.

³Hiai inkuan gilou mahmah omlai sun tengteng, ka hawljakna muna omlaiten hin sangin sih a tel zo ding uh, chih sepaihte TOUPA thu pawt ahi.

⁴Og du skal si til dem: Så sier Herren: Faller nogen og står ikke op igjen? Eller går nogen bort og vender ikke tilbake igjen?

⁴Huai lou leng a kiang uah hichiin na gen ding hi: TOUPAN hichiin a chi: Mi a puk un a thou nawn kei ding ua hia? mi a vak mangin a hongkik nawn kei dia hia?

⁵Hvorfor er folket her i Jerusalem falt fra med et evig frafall? De holder fast ved sin svik og vil ikke vende tilbake.

⁵Bangachia hiai Jerusalem mite, khantawn a nungtawn dinga a tolhpuk uh? khemna a len kip ua, kik nawn a ut kei uh.

⁶Jeg gav akt og hørte; det som ikke er rett, taler de; det er ingen som angrer sin ondskap og sier: Hvad har jeg gjort! Alle sammen har vendt sig bort i sitt løp lik en hest som styrter avsted i krigen.

⁶Ka bil dohin ka ngaikhiaa, kuamahin thudik a gen kei uh, kuamahin, Bang ahia ka hih? chiin a thulimlouhna uh a kisik sam kei uh; mi chihin amau lampi a ngat chiat ua, kidouna muna sakol diang onon bang maiin.

⁷Endog storken under himmelen kjenner sine tider, og turtelduen og svalen og tranen passer tiden når de skal komme; men mitt folk kjenner ikke Herrens lov.

⁷Ahi, van a tuivapi in a hunbite a theia, vakhu te, lensiam te, tuivanelkai te, a hun geihgeihin a hongtung jel uh. Ka miten bel TOUPA thu seh a theikei uh.

⁸Hvorledes kan I si: Vi er vise, og Herrens lov har vi hos oss? Sannelig, se, til løgn har de skriftlærdes løgnpenn gjort den.

⁸Bangchiin ahia, mi pil i hi ua, TOUPA dan i kiang uah a om, na chih uh? ngai un, laigelhmi kolom juautheiin, juauin a suaksakjaw uhi.

⁹De vise blir til skamme, de blir forferdet, og ulykken rammer dem. Se, Herrens ord har de forkastet; hvor skulde de da ha visdom fra?

⁹Mi pilte a zum un a lungdong ding ua, matin a om ding uh; ngai un, TOUPA thu a paikhia ua, amau ah bang pilna a oma ahia?

¹⁰Derfor vil jeg gi deres hustruer til andre, deres marker til nye eiermenn; for både små og store søker alle sammen urettferdig vinning, både profeter og prester gjør alle sammen svik,

¹⁰Huaijiakin a jite uh midangte kiangah ka pe dinga, a loute uh leng a honneimi dingte kiangah; mi chih, a neupen akipana a thupipen tanin enhat ahi uhi. jawlnei akipana siampu tanin leng mi chih khemhat ahi ngal ua.

¹¹og de læger mitt folks skade på lettferdig vis, idet de sier: Fred! Fred! Og det er dog ingen fred.

¹¹Ka tanu, ka mite liam awlmohlou takin, A hoih aka, a hoih aka, chiin a thoih ua, lah a hoih het kei a.

¹²De skal bli til skamme, for vederstyggelige ting har de gjort. De hverken skammer sig eller kjenner til blygsel; derfor skal de falle blandt dem som faller; på den tid de blir hjemsøkt, skal de snuble, sier Herren.

¹²Thil kihhuai a hih uh a zum uhia? Ii, a zum het kei ua, a mel uh leng a san sam kei. Huaijiakin pukte lakah a puk tei ding ua, amaute gawt hun chiangin paihkhiakin a om ding uh chih TOUPA thu pawt ahi.

¹³Jeg vil rykke dem bort, sier Herren; det er ingen druer på vintreet og ingen fikener på fikentreet, og bladene er visne, og jeg sender mot dem folk som kommer over dem.

¹³Amau ka hihmang vek dinga, chih TOUPA thu pawt ahi: grep guite a gah kei dinga, theipi kungte a gah sam kei ding; a nah leng a vuai dinga, amaute tum mang ding te ka sep khinta hi.

¹⁴Hvorfor sitter vi stille? Samle eder og la oss gå inn i de faste byer og gå til grunne der! For Herren vår Gud vil la oss gå til grunne og gi oss beskt vann å drikke fordi vi har syndet mot Herren.

¹⁴Bangdia tu lailai i hi ua? kikaikhawm unla, khopi kulhneite ah lut unla, huailaiah i mangthang diam ding uh; TOUPA tunga i gitlouh tak jiakin; TOUPA i Pathian un gu-tui dawnding honpiain manthatna ah a honkoih hi.

¹⁵Vi venter på fred, og det kommer intet godt, på lægedoms tid, og se, det kommer forferdelse.

¹⁵Muanna i zong ua, hoihna bangmah a hongtung kei, hihdamna hun ding leng, ngai in, lungdonna lel!

¹⁶Fra Dan høres hans hesters fnysen, ved lyden av hans veldige gangeres vrinsken bever hele landet; og de kommer og fortærer landet og alt som i det er, byen og dem som bor i den.

¹⁶A sakol nak ging uh Dan a kipana jak ahia, a sakol uh ham ging in gam pumpi a ling a, a hongtung ua, a sunga om teng, a gai vek ua, khopi leh a sunga tengte toh.

¹⁷For se, jeg sender ormer iblandt eder, basilisker som ingen besvergelse hjelper mot, og de skal bite eder, sier Herren.

¹⁷Ngai un, na lak uah gulpi ka sawl dinga, gul gu nei, khoi jual vual louhte: huaiten nou a hontu ding ua, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁸Å måtte jeg få vederkvegelse i min sorg! Mitt hjerte er sykt i mig.

¹⁸Aw lungkhamna ah kilungmuan thei ngut leng aw! sunggil ah ka lungtang a bahkhinta hi.

¹⁹Se, mitt folks skrik lyder fra et land langt borte: Er Herren da ikke i Sion? Eller er dets konge ikke der? - Hvorfor har de vakt min harme med sine utskårne billeder, med fremmede lands falske guder?

¹⁹Ngai un, gam gamlapi akipan, ka tanu, ka mite kap husa, Zion ah TOUPA a om ka hia? a sunga a Kumpipa om lou ahi maw? a milim bawl tawmte leh nam dang milimtein bangachia honhehsak ahi ua?

²⁰Kornhøsten er forbi, frukthøsten er til ende, men vi er ikke frelst.

²⁰Buh lak hun a kikhelta, nipi a beita, hotdamin i om kei lailai.

²¹Over mitt folks sønderknuselse er jeg sønderknust; jeg går i sørgeklær, forferdelse har grepet mig.

²¹Ka mite, ka tanu natna ah lah ka na ngala, ka sun-a, lungdonnain a honlen hi.Gileada singnai damdawi om lou hia? huaiah hihdammi a om ka hia? bangdia ka mite, ka tanu damtheilou ahia?

²²Er det da ingen balsam i Gilead? Eller er det ingen læge der? Hvorfor er det ikke lagt forbinding på mitt folks datter?

²²Gileada singnai damdawi om lou hia? huaiah hihdammi a om ka hia? bangdia ka mite, ka tanu damtheilou ahia?