¹Gid mitt hode var vann, og mitt øie en tårekilde! Da vilde jeg dag og natt gråte over de drepte blandt mitt folk.

¹Ka lu tui hiin, ka mit khitui nak hi maijen le aw, ka mi, ka tanu thahte adingin asun ajanin ka kap ding,

²Gid jeg i ørkenen hadde et herberge for veifarende! Da vilde jeg forlate mitt folk og gå bort fra dem; for de er alle sammen horkarler, en bande av troløse.

²Gamdai ah khualbuk nei thei leng aw! ka mite paisanin, om mangsan leng aw; angkawmhat mi ahi vek ngal ua, khemhat omkhawm lel ahi uh.

³De spenner sin tunge som en bue til løgn, og ikke på redelig vis er de blitt sterke i landet, men fra ondt til ondt er de gått frem, og mig kjenner de ikke, sier Herren.

³A lei uh thalpeu bangin juauin a zang ua, gamah a khang lian ua, thutaka khang louin, gilou lamah a khang jel ua, kei honthei louin, chih TOUPA thu pawt ahi.

⁴Vokt eder, hver for sin venn, og stol ikke på nogen bror! For hver bror er en listig bedrager, og hver venn går omkring og baktaler.

⁴Noumau inveng lakah pilvang chiat unla, na unaute himhim uh muang kei un; unaute lah khemhat ahi ngal ua; invengte leng gensiat hat ahi uh.

⁵Og de bruker svik, hver mot sin venn, og sannhet taler de ikke; de har lært op sin tunge til å tale løgn, de har trettet sig ut med å gjøre urett.

⁵Amau inveng chiat a khem ding ua, thudik leng a gen kei ding uh; a lei uh juau gen a kisin sak ding ua, thulimlouhna semin a gim sek uhi.

⁶Du bor midt i svik; i sin svik vil de ikke kjenne mig, sier Herren.

⁶Khemhat lakah na tenga, a khemna uh jiakin kei a honthei nuam kei uh, chih TOUPA thu pawt ahi.

⁷Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så: Se, jeg vil smelte dem og prøve dem; for hvorledes skulde jeg gjøre annet, sådan som mitt folks datter er?

⁷Huaijiakin sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Ngaiun, amau ka tuisuak sak dia, ka zeet ding: ka mi, ka tanu jiakin bang dang ahia ka hih tak ding aw?

⁸Deres tunge er en drepende pil, den taler svik; med sin munn taler de vennlig med sin næste, og i sitt hjerte legger de snare for ham.

⁸A lei uh sihna thal ahia, khemna thu a gen jel, min kamin a inveng kiangah kituahna thu gen mahleh, alungtang ah amah a tang giugiau sek hi.

⁹Skulde jeg ikke hjemsøke dem for dette? sier Herren; skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?

⁹Hiai thilhihte jiakin ka gawt kei dia hia? chih TOUPA thu pawt ahi: nam hichibang tungah phu ka la kei dia hia?

¹⁰Over fjellene vil jeg opløfte gråt og klage og over ørkenens beitemarker en klagesang; for de er opbrent, så ikke nogen ferdes der, og det ikke høres lyd av fe; både himmelens fugler og dyrene har flyktet og draget bort.

¹⁰Tangte a dingin ka kap dia, ka mau vungvung ding, gamdai loupa munte ka sun dinga, kuamahpai nawn louhna dinga a kan khittak jiakin, gan husa miten a za nawnta kei ding ua, tunga leng vasate leh gamsate leng a taikek ua, a pai mangta uh.

¹¹Og jeg vil gjøre Jerusalem til grusdynger, til en bolig for sjakaler, og Judas byer vil jeg gjøre til en ørken, så ingen bor i dem.

¹¹Huan Jerusalem bel thilsia om khawm lelin ka bawl sin, sehalte tenna mun ahi ding; Juda khopite tengmi om louin ka hihgawp ding.

¹²Den mann som er vis, han skjønne dette, og den som Herrens munn har talt til, han forkynne det: Hvorfor er landet gått til grunne? Hvorfor er det opbrent som ørkenen, så det ikke er nogen som ferdes der?

¹²Hiai theisiam dingin mi pilpen kua ahi? Phuang dinga TOUPA thugen nasangmi pen kua ahi? Bangjiakin ahia gam a siat khita, kuamah pai louhna dinga gamdai banga a kat khit?

¹³Og Herren sa: Fordi de forlot min lov, som jeg la frem for dem, og ikke hørte på min røst og ikke fulgte den*, / {* loven.}

¹³Huan, TOUPAN, Ka dan, a ma ua ka koih a paisan ua, ka pau kamsuak a mang kei ua, a jui sam kei ua,

¹⁴men fulgte sitt hårde hjerte, og fulgte Ba'alene, slik som deres fedre hadde lært dem,

¹⁴a lungtang khauh uh juia, a pipute un a sinsak uh Baalte a delh jawktak jiak un;

¹⁵derfor sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, så: Se, jeg gir dette folk malurt å ete og beskt vann å drikke,

¹⁵Sepaihte TOUPA, Israel Pathianin hichiin a chi: Ngaiun, amau, hiai mite mahmah gamsai in ka vak dinga, tui kha leng ka dawn sak ding.

¹⁶og jeg vil sprede dem blandt hedningefolk som de ikke kjente, hverken de eller deres fedre, og jeg vil sende sverdet efter dem, til jeg får gjort ende på dem.

¹⁶Nam, amau leh a pipute un leng a theih ngeilouhte lakah ka dalhsak dinga; ka hihmanthat vek mateng namsau ka delhsak ding.

¹⁷Så sier Herren, hærskarenes Gud: Gi akt og kall på klagekvinnene at de skal komme, og send bud til de kyndige kvinner at de skal komme

¹⁷Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Ngaihtuah unla, numei kap mite hongpai dingin sam un, numei khutsiamte hongpai ding in sam lai un.

¹⁸og skynde sig og opløfte en klagesang over oss, så våre øine kan rinne med gråt og våre øielokk flyte med vann!

¹⁸Hongkin uhenla, hongkah khum peuhmah le uh, ka khitui a luana, i mitte ua tui a pawt theihna din.

¹⁹For en klagerøst høres fra Sion: Hvor vi er ødelagt! Vi er blitt storlig vanæret; vi har måttet forlate landet fordi de har brutt ned våre boliger.

¹⁹Zion a kipan kah husa jak ahi ngala, i naksiat khit tak dan uh: gen ding i thei mahmah kei ua, i gam i paisan jiak uleh, i tennate a paihkhiaktak jiak un.

²⁰Ja, hør, I kvinner, Herrens ord, la eders øre fornemme hans munns tale, og lær eders døtre klagesang, og den ene lære den andre sørgesang!

²⁰Aw nou numeite aw, TOUPA thu ngaikhia unla, a kamsuak thu na bil uah lut henla, natanute uh kah sinsak unla, mi chihin a invengnu kiangah sunna la.

²¹For døden stiger op i våre vinduer, kommer inn i våre palasser, den vil utrydde de små barn på gatene, de unge menn på torvene.

²¹I tawlet uahte sihna kal lutin i kumpipa in uahte a lutta ngal a; inpo lama kipana naupang hihmang ding leh, kholak a kipan a tangval hihmang ding.

²²Si: Så sier Herren: Menneskenes døde kropper skal ligge som gjødsel på marken og som kornbånd efter høstfolkene, og det er ingen som samler dem.

²²TOUPA thu pawtin hichiin a chi: Mi luangte gamlakah ekvut bangin a puk dinga, buh lami buh maih bangin; kuamahin a lakhawmta kei ding hi, chiin.

²³Så sier Herren: Den vise rose sig ikke av sin visdom, og den sterke rose sig ikke av sin styrke, den rike rose sig ikke av sin rikdom!

²³TOUPAN hichiin a chi: Mi pilin a pilna suang kei henla, mi hatin a hatna suang sam kei henla, mi hauin a sum leh pai suang sam kei heh.

²⁴Men den som vil rose sig, han rose sig av at han er forstandig og kjenner mig, at jeg er Herren, som gjør miskunnhet, rett og rettferdighet på jorden; for i det har jeg velbehag, sier Herren.

²⁴A suang peuhmahin hiai suang uheh, kei TOUPA, chitnate, vaihawmdiknate, diktatnate leia zang sekpa ka hi chih a hontheiha, a theihsiamna tak; hiai thilte lah ka kipahlam ahi ngala, chih TOUPA thu pawt ahi.

²⁵Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil hjemsøke alle omskårne som er uomskårne.

²⁵Ngai un, nite a hongtung hi, chih TOUPA thu pawt ahi, zeksum hi ngal, sumlouh bang jaw ka gawt ding;Aigupta te, Juda te, Edom te, Amon tate leh Moab te leh gamdaia teng, baksam met giaute; nam tengtengte lah zeksumlouhte ahi ngal ua, Israel inkote tengteng leng lungtanga zeksumlouh ahi uhi.

²⁶Egypten og Juda og Edom og Ammons barn og Moab og alle med rundklippet hår som bor i ørkenen, vil jeg hjemsøke; for alle hedningefolkene er uomskårne, og hele Israels hus er uomskåret på hjertet.

²⁶Aigupta te, Juda te, Edom te, Amon tate leh Moab te leh gamdaia teng, baksam met giaute; nam tengtengte lah zeksumlouhte ahi ngal ua, Israel inkote tengteng leng lungtanga zeksumlouh ahi uhi.