¹Og Herrens ord kom annen gang til Jonas, og det lød så:

¹Huan, TOUPA thu Jona kiangah a hongtung nawn leuleu a.

²Stå op, gå til Ninive, den store stad, og rop ut i den de ord som jeg vil tale til dig!

²Thou inla, Ninevi khua, khopi thupi takah hoh inla, thu gen di ka honchih va tangkou pihin, chiin.

³Og Jonas stod op og gikk til Ninive efter Herrens ord. Men Ninive var en stor stad for Gud, tre dagsreiser lang.

³Huchiin, Jona a thoua, TOUPA thu bangin Ninevi khua ah a hohta hi. Ninevi bel khopi thupi petmah, nithum pai a ching a.

⁴Og Jonas gikk en dagsreise inn i byen og ropte: Om firti dager skal Ninive bli omstyrtet.

⁴Jona ni khat pai chiang khopi sungah a valut phota, Tua pat ni sawmliin, Ninevi hihman ahi sin hi, chiin, a kikou a.

⁵Da trodde mennene i Ninive på Gud, og de ropte ut en faste og klædde sig i sekk, både store og små.

⁵Ninevi miten Pathian a gingta ua; an ngawl ding chiin a phuang ua, a lak ua a lianpen akipan a neupen tanin saiip puan a silh uh.

⁶Da saken kom for Ninives konge, stod han op fra sin trone og la sin kappe av sig og svøpte sekk om sig og satte sig i asken.

⁶Huai thu Ninevi kho kumpipa bil a hongtungta, a laltutphah akipanin a thoua, a lalpuan a suaha, saiip puan a silha, vut ah a tuta hi.

⁷Og han lot rope ut i Ninive: Efter kongens og hans stormenns påbud må hverken mennesker eller dyr, storfe eller småfe, smake nogen ting, ikke nyte føde og ikke drikke vann!

⁷Kumpipa leh a mi liante thupiakin kumpipan Ninevi khosung ah thu a phuangin a pulakta. Mihing hiam, gan hiam, bawng hon hiam, belam hon hiamtein bangmah chiam kei u hen: nein tui leng dawn kei uhen:

⁸Men de skal svøpe sig i sekk, både mennesker og dyr, og de skal rope til Gud med kraft og vende om, hver fra sin onde vei og fra den urett som henger ved deres hender.

⁸Mihing leh ganten saiip puan silh jaw uhenla, nakpi takin Pathian sam uhen: ahi, mi chihin amau lampi hoih lou leh a khut ua hiamgamna lehngatsan uhen.

⁹Hvem vet? Gud kunde da vende om og angre det, vende om fra sin brennende vrede, så vi ikke forgår.

⁹I man louhna dingin, Pathian lungheiin lungsim kilehheiin, a heh mahmahna akipan a kilehhei kei ding chih kuan ahia thei? chiin.Huchiin, Pathianin a thilhihte uh enin, a lampi hoih lou uh a lehngatsan uh chih a mua; a kiang ua a chihsa, hih a tup thil hoihlou Pathianin a leh ngatsana; a hihta kei hi.

¹⁰Da nu Gud så det de gjorde, at de vendte om fra sin onde vei, angret han det onde han hadde sagt han vilde gjøre mot dem, og han gjorde det ikke.

¹⁰Huchiin, Pathianin a thilhihte uh enin, a lampi hoih lou uh a lehngatsan uh chih a mua; a kiang ua a chihsa, hih a tup thil hoihlou Pathianin a leh ngatsana; a hihta kei hi.