¹Men det syntes Jonas meget ille om, og hans vrede optendtes.

¹Ahihhangin, huaiin Jona a lunghi sak het keia, a heh hi.

²Og han bad til Herren og sa: Å Herre! Var det ikke det jeg sa da jeg ennu var i mitt land? Derfor flydde jeg dengang til Tarsis; for jeg visste at du er en nådig og barmhjertig Gud, langmodig og rik på miskunnhet og angrer det onde.

²TOUPA kiang aha thuma, AW TOUPA, ka honngen hi, hiai ka gam ua ka om laia ka gen hi lou hia? Hiai jiakin Tarsis lamah ka tai mang paha: hehepih thei Pathian, lainatnaa dim, heh mengmenglou, chitna hau, thil hoih lou lehngatsan sek nahi chih ka thei hi.

³Så ta nu, Herre, mitt liv! For jeg vil heller dø enn leve.

³Huaijiakin, AW TOUPA, tuin ka hinna honlaksak dingin ka honngen hi; kei dingin hin sang in sih a hoih zo ngala, a chi a.

⁴Men Herren sa: Er det med rette din vrede er optendt?

⁴Huan, TOUPAN, N aheh maawk na hih dik hia? a chi a.

⁵Jonas var gått ut av byen; han hadde satt sig østenfor byen, og der hadde han gjort sig en løvhytte og satt under den i skyggen for å se hvorledes det gikk med byen.

⁵Huchiin, Jona bel khopi akipan a pai khiaa, khopi suahlam pangah a tua, huaiah sawlbuk a lama, khopi tung a thil hongtung ding muh tumin a nuai limah a tu nilouh hi.

⁶Da lot Gud Herren et kikajontre vokse op over Jonas til å skygge over hans hode, så han kunde bli fri sitt mismot; og Jonas gledet sig høilig over kikajontreet.

⁶Huan, TOUPA Pathianin umgui a nasep khawla, huai tuh Jona tungah a jamsaka, a haksatna akipan honkhe dinga a lu liah dingin. Huchiin Jona umgui jiakin a kipak mahmah hi.

⁷Men dagen efter, da morgenen brøt frem, lot Gud en orm komme, som stakk kikajontreet så det visnet.

⁷Ahihhangin Pathianin, a jingsang phalvakin, leikha a nasep khawla, huaiin umgui a seuha, a hongvuaita hi.

⁸Og da solen stod op, sendte Gud en lummer østenvind, og solen stakk Jonas' hode, så han vansmektet; da ønsket han sig døden og sa: Jeg vil heller dø enn leve.

⁸Huan, hichi ahia, ni a hongsuahin pathianin suahlam huih a na sep khawla; huan, niin Jona lu a haia, a sibupa, amaha din sih a ngena, Kei dingin hin sangin sih a hoihjaw, a chi a.

⁹Men Gud sa til Jonas: Er det med rette din vrede er optendt for kikajontreets skyld? Han svarte: Ja, med rette er min vrede optendt inntil døden.

⁹Huan, pathianin Jona kiangah, umgui tungtang thuah na heh mawk na hih dik hia? achia. Aman, Sih loh hialaka heh, ka hih dik ahi, a chi a.

¹⁰Da sa Herren: Du ynkes over kikajontreet, som du ikke har hatt møie med og ikke opelsket, som blev til på en natt og forgikk på en natt;

¹⁰Huan, TOUPAN, Na gimpih louh, na khansak leng hi sam lou, jan khat tha a hongoma, jan khat thua mang nawn umgui na hehpihaNinevi khua, khopi thupi tak, a sunga mi nuai khat leh sing nih sanga tam, a taklam uleh a veilam uleng khen tuan theilou te leh ganhon tampi omna, ka hehpih kei dia hia? a chi a.

¹¹og jeg skulde ikke ynkes over Ninive, den store stad, hvor det er mere enn tolv ganger ti tusen mennesker som ikke kjenner forskjell mellem høire og venstre, og en mengde dyr!

¹¹Ninevi khua, khopi thupi tak, a sunga mi nuai khat leh sing nih sanga tam, a taklam uleh a veilam uleng khen tuan theilou te leh ganhon tampi omna, ka hehpih kei dia hia? a chi a.