¹Og Israels barn gjorde det som var ondt i Herrens øine, og Herren gav dem i midianittenes hånd i syv år.

¹Huan, Israel suanten Toupa mitmuhin thil a na hihkhialta ua: huchiin Toupan Midiante khut ah kum sagih a omsak.

²Og midianittenes hånd blev overmektig over Israel; det var for midianittenes skyld Israels barn gjorde sig de hulninger som finnes i fjellene, og hulene og fjellborgene.

²Huan, Midianten israelte a zouta ua: huchiin Midiante jiakin tang ah kokhukte, kohawmte, kulhte a bawl ua.

³Hver gang Israel hadde sådd, kom midianittene og amalekittene og Østens barn og drog op mot dem;

³Huan, hichi ahia, Isralten thil a chin uleh Midiante, Amalekte, suahlam tate a hoh tou ua; a vasual ua;

⁴de leiret sig mot dem og ødela landets grøde like til Gasa og levnet ikke noget å leve av i Israel, heller ikke småfe eller storfe eller asener.

⁴Ommun a vakhoh ua, Gaza tanin leia thil poute a hihsiat sak ua, Israel gamah nekding himhim a hawi keiua, belamte, bawngte, sabengtungte tanin.

⁵For de drog op med sine hjorder og sine telt; de kom som gresshopper i mengde; det var ikke tall på dem og deres kameler, og de kom inn i landet og herjet det.

⁵A gan honte uh leh a puaninte u toh a hongkuan ua, khaupe bang maiin tampiin a hongkuan ngal nak ua; amaute leh a sangawngsaute uh sim seng leng a hong hi kei uh: gam hihse dingin a hongpai sek uhi.

⁶Og Israel blev rent utarmet ved midianittene; da ropte Israels barn til Herren.

⁶Huchiin Israelte bel Midiante jiakin a honggenthei mahmah ta ua; huan, Israel suanten Toupa a samta uhi.

⁷Og da Israels barn ropte til Herren for midianittenes skyld,

⁷Huan, hichi ahi a, Midiante jiaka Israel suanten Toupa a sap tak un, Toupan Israel suante kiangah jawlnei a honsawla: aman a kiang uah, Toupa, Israelte Pathianin, hichiin a chi hi,

⁸da sendte Herren en profet til Israels barn, og han sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Egypten og hentet eder ut av trælehuset,

⁸Aigupta gam akipanin ka honpi tou a, saltanna akipanin ka hon pikhiaa;

⁹jeg fridde eder av egypternes hånd og av alle deres hånd som undertrykte eder, jeg drev dem bort for eder og gav eder deres land.

⁹Aiguptate khut akipan leh, nou honnuaihsiahmite tengteng kht akipanin ka honhunkhia a, na ma uah amaute ka delh khiaa, a gam uh nou ka honpia a;

¹⁰Og jeg sa til eder: Jeg er Herren eders Gud; I skal ikke frykte de guder som dyrkes av amorittene, i hvis land I bor. Men I hørte ikke på min røst.

¹⁰Huan, kei Toupa na Pathian uh ka hi, hiai na omna gam uh Amorte pathiante na kihta mahmah ding uh ahi kei, ka chi a: himahleh ka thugen na pom ngal kei uh, a chi hi, a chi ahi.

¹¹Og Herrens engel kom og satte sig under den ek som står i Ofra, der hvor Joas av Abiesers ætt rådet. Gideon, hans sønn, stod da og tresket hvete i vinpersen for å berge den for midianittene.

¹¹Huan, Toupa angel a hong a, Ophra khuaa Abiezrit mi Joas toso sing nuaiah a tua: huan, a tapa Gideonin Midiante muh theih louh dinging grep sukna khuk ah buh a na vuaa.

¹²Og Herrens engel åpenbarte sig for ham og sa til ham: Herren er med dig, du djerve kjempe!

¹²Huan, Toupa angel a kiangah a hongkilaka, a kiangah, Nang mi hat hangsan, Toupa na kiangah a om hi, a chi a.

¹³Men Gideon sa til ham: Hør på mig, Herre! Er Herren med oss, hvorfor har da alt dette rammet oss, og hvor er alle hans undergjerninger som våre fedre har fortalt oss om, idet de sa: Førte ikke Herren oss op av Egypten? Men nu har Herren forlatt oss og gitt oss i midianittenes hånd.

¹³Huan, Gideonin a kiangah, Aw pu, Toupa ka kiang ua a om ngal leh, bangchidan ahia leh hichibanga ka tung ua thil a hongtun? Ka pipute un, TOUPAN Aigupta gam akipan honpi tou hi lou hia? chia a thilih lamdang mahmahte a honhilh sekte uh koilama bangchi khinta ahi? Tun zaw TOUPAN hon pampaih siang ahitaa, Midiante khut ah a honpeta hi, achia.

¹⁴Da vendte Herren sig til ham og sa: Gå avsted, så sterk som du er, så skal du frelse Israel av midianittenes hånd; har jeg ikke sendt dig?

¹⁴Huan TOUPAN, amah a en a, a kiangah, Hiai na hatnain pai inla, Israelte pen Midiante akipanin hondamin: ka honsawl ahi kei maw? a chi a

¹⁵Men han sa til ham: Hør på mig, Herre! Hvorledes skal jeg frelse Israel? Min ætt er jo den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.

¹⁵Huan, aman a kiangah, Aw Toupa, bangchiin ahia Israelte ka vahotdam mahmah ding? ngaiin, Manasi suan laka nam gentheipen ka hi ua, kei lah ka pa inko lakah neupen ka hi ngala, a chi a.

¹⁶Da sa Herren til ham: Jeg vil være med dig, og du skal slå midianittene ned som én mann.

¹⁶Huan, TOUPAN, a kiangah, Na kiangah ka om sin hi, huchiin Midiante zaw mi khat lelbangin na zou vek mai ding hi, a chi a.

¹⁷Da sa Gideon til ham: Dersom jeg har funnet nåde for dine øine, da gi mig et tegn på at det er du som taler med mig!

¹⁷Huan, aman a kiangah, Na mittung ka hih leh, nang mahmahin na honpi chih chiamtehna banghiam hon musakin.

¹⁸Gå ikke herfra før jeg kommer ut til dig med min gave og legger den frem for ditt åsyn! Og han sa: Jeg skal bli her til du kommer tilbake.

¹⁸Na maa lat ding thilpiak ka valaka, na kianga ka hong nawn masiah hiai akipanin hehpihtakin nana pai mang het ken, a chi a. Huan aman, Na hong nawn masiah ka na omthek ding, achi a.

¹⁹Så gikk Gideon inn og laget til et kje og en efa mel til usyrede kaker; kjøttet la han i en kurv, og suppen hadde han i en krukke og bar det ut til ham under eken og satte det frem.

¹⁹Huan, Gideon a luta, kel nou leh tangbuang epha khat silngou soh louh a bawla: a sa bel seng ah a koiha, huan, a tui bel ah a koiha, toso sing nuaiah a kiangah a hontawia, a hong lana.

²⁰Da sa Guds engel til ham: Ta kjøttet og de usyrede kaker og legg det på stenen der, og hell suppen over! Og han gjorde så.

²⁰Huan, Pathian angelin a kiangah, Sa leh tanghou silngou soh louh la inla, hiai suang tungah koih inla, a tui pen sung khiain, a chi a. Huchibangin a hihta.

²¹Og Herrens engel rakte ut staven han hadde i hånden, og rørte med enden av den ved kjøttet og de usyrede kaker; da steg det ild op fra stenen og fortærte kjøttet og de usyrede kaker, mens Herrens engel fór bort for hans øine.

²¹Huchiin TOUPA angelin achiang tawi mukin sa leh tanghou silngou soh louh a khoiha; huan, suang akipanin mei a hongpawta, sa leh tanghou silngou soh louh a kang mang veka; huan, TOUPA angel a muh theih louhin a pai ta hi.

²²Da så Gideon at det var Herrens engel, og han sa: Ve mig, Herre, Herre, jeg som har sett Herrens engel åsyn til åsyn!

²²Huchiin Gideonin TOUPA angel ahi chih a theitaa; huan, Gideonin, E, aw TOUPA Pathian: TOUPA angel kimatuaha mu ka kei maw, a chi a.

²³Men Herren sa til ham: Fred være med dig! Frykt ikke! Du skal ikke dø.

²³Huan, TOUPAN a kiangah, Lungmuang takin om inla, lau ken: na si kie ding, a chi a.

²⁴Da bygget Gideon der et alter for Herren og kalte det: Herren er fred. Det står ennu den dag idag i Abieser-ættens Ofra.

²⁴Huchiin Gideonin huaiah TOUPA adingin maitam a bawla, Jehova-salom a sa a: tutanin Abiezrit mite khua Ophraah, a om thek hi.

²⁵Samme natt sa Herren til ham: Ta din fars okse, den andre syvårsgamle okse, og du skal rive ned det Ba'als-alter som din far har, og hugge ned det Astarte-billede som står ved siden av det,

²⁵huan, hici ahia, huia jan mahin TOUPAN a kiangah, na pa bawgtal, bawngtal nihna kum sagiha upa la inla, na pa neih Baal maitam hihchim inla, a bula Asera phukin;

²⁶og du skal bygge et alter for Herren din Gud øverst på denne faste plass og legge alt til rette; så skal du ta den andre okse og ofre den som brennoffer med veden av Astarte-billedet som du skal hugge ned.

²⁶Huan, hiai kulh tungah zenei takin TOUPA na Pathian ading maitam bawl inla, baw2ngtal nihna la inla, Asera na phuk ding sing zangin halmang thillat lanin, a chi a,

²⁷Da tok Gideon ti av sine tjenere med sig og gjorde som Herren hadde sagt til ham; og da han av frykt for sin slekt og for mennene i byen ikke torde gjøre det om dagen, gjorde han det om natten.

²⁷Huchiin Gideonin a sikhate laka mi sawm a pia, TOUPAN a kianga a gen bangin a hihta: huan, hichi ahia, a pa inkote leh khopia mite a kihtak jiakin, sunlaiin a hih ngam keia, janlaiin a hih hi.

²⁸Da mennene i byen stod op tidlig om morgenen, fikk de se at Ba'als alter var nedrevet, og at Astarte-billedet som stod ved siden av, var hugget ned, og at den andre okse var ofret på det alter som var bygget.

²⁸Huan, khopia mite jingkhanga a thoh uleh ngaiin, Baal maitam hihchipin a naom a, a bula Asera phuk paihin a naoma, maitam bawl tungah bawngtal nihna lat a na omta mai hi.

²⁹Da sa de sig imellem: Hvem har gjort dette? Og de spurte og ransaket, og de sa: Gideon, Joas' sønn, har gjort det.

²⁹Hiai kua hih ahia eita? Chiin a kihou ua, a kidot ua, a kizon khit un, Joas tapa Gideon hih a na hi nilouh aka, a chi uh.

³⁰Da sa mennene i byen til Joas: Før din sønn ut, han skal dø! Han har revet ned Ba'als alter, og han har omhugget Astarte-billedet som stod ved siden av.

³⁰Huchiin khopia miten joas kiangah, Huai na tapa va pi khiain, a sih ngeingei ding ahi: Baal maitam a hihchip jiak leh a bula Asera a phuk jiakin, a chi ua.

³¹Men Joas sa til alle dem som stod omkring ham: Vil I stride for Ba'al, vil I hjelpe ham? Den som strider for ham, skal miste livet innen imorgen. Er han Gud, da la ham stride for sig selv, siden de har revet ned hans alter.

³¹Huan, Joasin amah hongkalhte tengteng kiangah, Baal gum dign na hi maw? kuapeuh amah gum jingsang mahmaha hihlup ding ahi: Pathian a hih leh a maitam a hihchip jiak un, kigum tawm leh ake, a chi a.

³²Den dag fikk Gideon navnet Jerubba'al*, fordi de sa: La Ba'al stride mot ham, fordi han har revet ned hans alter. / {* d.e. Ba'al stride!.}

³²Huchiin, A maitam hihchip jiakin Baalin amah kalh heh, chiin, huia niin Jerubaal, a sa uhi.

³³Og alle midianittene og amalekittene og Østens barn slo sig sammen og drog over Jordan, og de leiret sig i Jisre'el-dalen.

³³Huchiin Midiante tengteng leh, Amalekte leh, suahlam tate a pungkhawm dudup ua; lui a kan ua, Jazreel guamah a kikulh uh.

³⁴Men Herrens Ånd kom over Gideon; han støtte i basunen, og Abieser-ætten samlet sig og fulgte ham.

³⁴Himahleh, TOUPA kha Gideon tungah a hongtungah; huan, pengkul a tuma; huchiin Abiezerten a naih khawm duamduam uh.

³⁵Og han sendte bud omkring i hele Manasse, og de samlet sig også og fulgte ham; og han sendte bud til Aser og til Sebulon og til Naftali, og de drog dem i møte.

³⁵Huan Manasite tengteng lakah mite a taisak a; huaiten leng a naih khawm duamduam uh: huan, Aserte kiangah te, Zebulunte kiangah te, Naphtalite kiangah te leng mite a taisaka; amau leng a behlap touta uhi.

³⁶Da sa Gideon til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt,

³⁶Huan, Gideonin Pathian kiangah, Na gen banga kei khuta Israelte na hotdam sin leh,

³⁷så legger jeg nu denne avklippede ull på treskeplassen; dersom det da kommer dugg på ullen alene, og hele marken er tørr, da vet jeg at du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt.

³⁷Ngaiin, phual ah belam mul ka koih dia, belam mul tung kiaa dai a naom a, lei tengteng ana hul vek leh, na gen bangin kei khutin Israelte na hondam sin ahi chih ka thei ding, a chi a.

³⁸Og således blev det; da han den næste morgen stod tidlig op og krystet ullen, krystet han ut dugg av den, en skål full av vann.

³⁸Huchibang a honghi ngut a: a jing jingsang pia a thoha, belam mul ahek leh, belam mula om dai belhbu dim vengveng lah a hek kheta amai ngala.

³⁹Og Gideon sa til Gud: La ikke din vrede optendes mot mig, om jeg taler ennu en gang! Jeg vilde bare få gjøre én prøve til med ullen! La ullen alene være tørr, og la det være dugg over hele marken!

³⁹Huan, Gideonin Pathian kiangah, Ka tungah heh ken, khat vei bek ka hon gen nawn ding; hehpih takin, khat vei bek belam mulin hon zeet sak nawnin; tutungin ahihleh belam mul kia hong hul henla, leitung tengteng ah dai hongom nawn leuleu heh, a chi a.Huan, huchibangin Pathianin huai janin a honhiha: belam mul kia a nahula, leitung tengtengah dai a naom leuleu hi.

⁴⁰Og natten efter gjorde Gud således; ullen alene var tørr, men over hele marken var det dugg.

⁴⁰Huan, huchibangin Pathianin huai janin a honhiha: belam mul kia a nahula, leitung tengtengah dai a naom leuleu hi.