¹Ve mig! For det er gått mig som når sommerfrukten er innsamlet, som når eftersankingen efter vinhøsten er til ende: det er ingen drue å ete, ingen tidlig fiken som jeg har lyst til.

¹Ka tung gikna mai e: nipi thei a sek khawm hun laia om bang leh grep loh hun laia grep maiah loh ding bang lah ka hi ngala: gah bom nek nek ding a om kei; ka hinnain theipi min masa a lunggulh hi.

²Den fromme er blitt borte fra jorden, og det finnes ikke en ærlig mann blandt menneskene; alle sammen lurer de efter blod, hver mann vil fange sin bror i sitt garn.

²Pathian limsakmi lei a kipan a mang ua, mihing lakah mi diktak mahmah a om kei uh: sisan suah dingin a tang vek ua; mi chihin amau unau lenin a gem uhi.

³Med begge hender arbeider de på å få det onde til å synes godt; fyrsten krever, og dommeren er villig mot betaling, og stormannen sier hvad han ønsker, og således forvender de retten.

³A khutte uh thil hoihlou tunga thanuam taka hih dingin a nga ua; kumpipan a ngena, vaihawmpan a phuta; mi lianin a lungsim thil hihkhelhna a gen khiaa: huchibang in a kithutuak uhi.

⁴Den beste av dem er som en tornebusk, den ærligste verre enn en tornehekk; dine vekteres dag*, din hjemsøkelse kommer, da blir de rådville. / {* den dag profetene har forut forkynt.}

⁴A lak ua mi hoihpen loulingnei bang ahi a; mi dik pen leng dai ling nei sangin a hoih kei jaw: nang vengmite ni, veha na om ni ngei a hongtung hi; huai bel a mangbat ni uh ahi ding.

⁵Tro ikke på nogen som står dig nær, sett ikke lit til nogen venn! For henne som ligger ved din barm, må du vokte din munns dører!

⁵Lawm ah muang kei unla, makai mi ah leng ginna koih kei un: na angsunga omnu akipanin na kam kongkhakte hoih takin vengin.

⁶For en sønn forakter sin far, en datter setter sig op imot sin mor, en svigerdatter mot sin svigermor; en manns husfolk er hans fiender.

⁶Tapain pa min a hihsiaa, tanuin a nu a dou a, mou-in a pi a dou ngal a; mihing melmate jaw amah inkote mah ahi uh.

⁷Men jeg vil skue ut efter Herren, bie på min frelses Gud; min Gud vil høre mig.

⁷Ken jaw TOUPA lam ka en dinga; ka hotdamna Pathian ka ngak ding; ka Pathianin a honngaikhe sin ahi.

⁸Gled eder ikke over mig, I mine fiender! Når jeg er falt, står jeg op igjen; når jeg sitter i mørket, er Herren lys for mig.

⁸Aw ka melma, honawi ken: ka puk hun chiangin ka thou nawn ding; miala ka tut in leng TOUPA kei din vak ahi ding.

⁹Herrens vrede vil jeg bære, for jeg har syndet mot ham - inntil han fører min sak og hjelper mig til min rett; han skal føre mig ut i lyset, jeg skal se med fryd på hans rettferdighet.

⁹TOUPA tunga thil ka hih khelh jiakin, a lunghihlouhna mahmah ka po ding, ka tung thu a hongen piha, kei dia vaihawmna a tangtun ma siah; vakah a honpi khe dinga, huan, diktatna ka mu ding.

¹⁰Og mine fiender skal se det, og skam skal dekke dem som sier til mig: Hvor er han, Herren din Gud? Mine øine skal se med fryd på dem, for da skal de bli trådt ned som skarn på gatene.

¹⁰Huchiin ka melma ka kianga, TOUPa na Pathian koiah, chipan huai a mu dinga, zahlaknam amah a tuam ding. Ka miten amah a en ding a: tun jaw kongzing buannawi banga sikden a hita ding.

¹¹Det kommer en dag da dine murer skal bygges op igjen; den dag skal dine grenser flyttes langt ut.

¹¹Na kulh bangte bawlna ni ding: huai ni chiangin thusehpen gamlapi phaa zatsak ahi ding.

¹²På den dag skal de komme til dig like fra Assur og Egyptens byer og fra Egypten like til elven og fra hav til hav og fra fjell til fjell*. / {* d.e. fra alle land, enten de ligger mellem hav eller fjell.}

¹²Huai ni chiangin Assuria gam leh Aigupta khopi akipan te, Aigupta leh Lui pha hiala kipan te, tuipi leh tuipi kikal akipan te leh tang leh tang kikal akipan tein na kiangah a hongpai ding uh.

¹³Men landet skal [først] bli øde for sine innbyggeres skyld - for deres gjerningers skyld.

¹³Huchi piin leng gam, a sunga tengte jiak leh a thilhih gah uh jiakin hihgam ahi ding.

¹⁴Vokt ditt folk med din stav, den hjord som er din arv, som bor for sig selv i en skog på Karmel! La dem beite i Basan og Gilead, som i gamle dager!

¹⁴Karmel tang kala gamnuaia lungjuang taka om na gou tan belam hon, na mite na khetbuk zangin vak inla: nidang lai bangin Basan leh Gilead ah vakin om chiat uhen.

¹⁵Som i de dager da du drog ut av Egyptens land, vil jeg la dig få se underfulle ting.

¹⁵Aigupta gam akipana na pai khiak lai bangin a kiang ah thillamdang mahmah te ka en sak ding.

¹⁶Hedningefolk skal se det og skamme sig ved alt sitt velde; de skal legge hånden på sin munn, deres ører skal bli døve.

¹⁶Nam chihin huai a mu ding ua, a thilhihtheihna tengteng uh a zumpih ding uh: a muk uh a hum ding ua, a beng uh a ngong ding.

¹⁷De skal slikke støv som ormen; som jordens kryp skal de gå bevende frem av sine borger; til Herren vår Gud skal de komme skjelvende og frykte for dig.

¹⁷Gul bangin leivui a liak ding ua; khupboha paite bangin a omna kua ua kipanin ling kawmin a hongpai ding uh: TOUPA i Pathian kiangah laudansiam kawmin a hongpai ding ua, nang jiakin a lau ding uh.

¹⁸Hvem er en Gud som du, en Gud som tar bort misgjerning og går overtredelse forbi for dem som er tilbake av hans arv? Han holder ikke til evig tid fast ved sin vrede, for han har lyst til miskunnhet.

¹⁸Nang banga thulimlouhna ngaidampa leh a goutan om sun tatlekna nelhsiahpa Pathian kua a oma? a hhna khantawnin a vom gige kei, hehpihna a a kipah mahmah sek jiakin.

¹⁹Han skal igjen forbarme sig over oss, han skal trede våre misgjerninger under føtter. Du skal kaste alle deres synder i havets dyp.

¹⁹A kilehhei nawn dinga, i tungah hehpihna a nei ding; i thulimlouhnate a khe nuaiah a sikden ding; nang amau khelhna tengteng tuipi taw thukpi ahte na pai lut ding.Nidang laia ka pu te uh pute kianga na kichiamsa, Jakob kianga thutak leh Abraham kianga hehpihna na tangtun ding hi.

²⁰Du skal vise Jakob trofasthet, Abraham miskunnhet, som du har svoret våre fedre fra fordums dager.

²⁰Nidang laia ka pu te uh pute kianga na kichiamsa, Jakob kianga thutak leh Abraham kianga hehpihna na tangtun ding hi.