¹En bønn av en elendig, når han vansmekter og utøser sin sorg for Herrens åsyn.

¹TOUPA aw, ka thumna ngaikhia inla, ka kikou husa na kiang tung hen.

²Herre, hør min bønn og la mitt rop komme til dig!

²Ka mangbat niin ka lakah na mai sel kenla: kei lamah na bil hondohin; ka honsap hun chiangin hondawng pahin.

³Skjul ikke ditt åsyn for mig på den dag jeg er i nød! Bøi ditt øre til mig! På den dag jeg roper, skynd dig å svare mig!

³Ka damsung nite meikhu bangin a jam manga, ka guhte tuh taptung bangin a saa.

⁴For mine dager er faret bort som en røk, og mine ben er forbrent som en brand.

⁴Ka lungtang tuh loupa bangin hailumin a oma, a vuai zouta hi; ann nek leng ka mangngilhta ngala.

⁵Mitt hjerte er stukket som en urt og fortørket; for jeg har glemt å ete mitt brød.

⁵Ka thum husa jiakin ka guhte tuh ka sa ah a belh bikbek ahi.

⁶For mine lydelige sukks skyld henger mine ben ved mitt kjøtt.

⁶Gamdai tuivapi bang ka hi a: kho tul simbu bang phet ka na hita hi.

⁷Jeg ligner pelikanen i ørkenen, jeg er som uglen på øde steder.

⁷Ka hak gige a, kawlgit in tunga amah kiaa om bang ka na hita hi.

⁸Jeg våker og er blitt som en enslig fugl på taket.

⁸Hondouten nitumin hon gensia ua: ka tunga hangsanten keimah banga om dingin hamsia a lou nak uhi.

⁹Hele dagen spotter mine fiender mig; de som raser mot mig, sverger ved mig*. / {* JES 65, 15.}

⁹Vut tuh an bangin ka ne a, ka dawn dingin khitui toh ka helta ngala.

¹⁰For jeg eter aske som brød og blander min drikk med gråt

¹⁰Na lunghih louh mahmah leh na heh jiakin: nang non dom kanga, na honpai mangta ngala.

¹¹for din vredes og din harmes skyld; for du har løftet mig op og kastet mig bort.

¹¹Ka damsung nite tuh limliap kiam bang ahi a; loupa bangin ka vuaita hi.

¹²Mine dager er som en hellende skygge, og selv visner jeg som en urt.

¹²TOUPA aw, nang bel khantawnin na om dinga; nangmah theihgigena leng suan tengteng phain a om lai ding hi.

¹³Men du, Herre, du troner til evig tid, og ditt minne varer fra slekt til slekt.

¹³Na thou dinga, Zion tang tuh na hehpih dinga: amah lah hehpih a hunta ngala, ahi, hun seh tuh a tungta hi.

¹⁴Du vil reise dig, du vil forbarme dig over Sion; for det er tiden til å være det nådig, timen er kommet.

¹⁴Na sikhaten a suangte a it un, a leivui leng a hehpih ngal uhi.

¹⁵For dine tjenere elsker dets stener, og de ynkes over dets støv.

¹⁵Huchiin nam chihin TOUPA mintuh a lau ding ua, leia kumpipate tengtengin na thupina leng a lau ding uhi.

¹⁶Og hedningene skal frykte Herrens navn, og alle jordens konger din herlighet.

¹⁶TOUPAN Zion khua dingsakta ngala, a thupina kithuamin a kimuta hi;

¹⁷For Herren har bygget Sion, han har åpenbaret sig i sin herlighet.

¹⁷Tagahte thumna tuh a limsaka, a thumna uh a musit kei hi.

¹⁸Han har vendt sig til de hjelpeløses bønn, og han har ikke foraktet deres bønn.

¹⁸Huai tuh khangthak hongom ding adingin gelh ahi dinga: nam siama hongom di in TOUPA tuh a phat ding.

¹⁹Dette skal bli opskrevet for den kommende slekt, og det folk som skal skapes, skal love Herren.

¹⁹Aman a mun siangthou sangpi akipanin a en suka; TOUPAN van akipanin lei a mu a;

²⁰For han har sett ned fra sin hellige høide, Herren har fra himmelen skuet til jorden

²⁰Suangkulhtang thum ngaikhe ding leh, si dinga sehte sut dingin;

²¹for å høre den fangnes sukk, for å løse dødens barn,

²¹Huchi-a miten Ziona TOUPA min tuh a genthang ua, Jerusalema a phatna tuh a genthang theihna ding un.

²²forat de i Sion skal forkynne Herrens navn og hans pris i Jerusalem,

²²Mite a kikhawm khawm ua, lalgamte toh, TOUPA nasem ding in.

²³når de samler sig, folkeslagene og rikene, for å tjene Herren.

²³Aman lam lakah ka tha a bahsaka; ka damsung tuh a hihtom hi.

²⁴Han har bøiet min kraft på veien, han har forkortet mine dager.

²⁴Ka Pathian aw, ka hatlai nite khawngin honla mang ken, ka chia: nang kum tuh suan om sung tengtengin a om ding hi.

²⁵Jeg sier: Min Gud, ta mig ikke bort midt i mine dager! Dine år varer fra slekt til slekt.

²⁵Leitung kingakna tuh nidanga na phum sa ahi a; vante leng na khutsuak ahi.

²⁶Fordum grunnfestet du jorden, og himlene er dine henders gjerning.

²⁶Huaite tuh a hongmang dinga, nangjaw na om tawntung ding hi: ahi, huai tengteng tuh puansilh bangin a honglui dinga; puan bangin na khek dinga, a honglamdangta ding hi.

²⁷De skal forgå, men du blir stående; de skal alle eldes som et klæde, som et klædebon omskifter du dem, og de omskiftes,

²⁷Nang jaw na ngeingeia, na kumten bei ni himhim a neikei ding.Na sikhate tate tuh a om gige ding ua, a suangte uh na maah hihkipin a om ding uhi.

²⁸men du er den samme, og dine år får ingen ende.

²⁸Na sikhate tate tuh a om gige ding ua, a suangte uh na maah hihkipin a om ding uhi.

²⁹Dine tjeneres barn skal bo i ro, og deres avkom skal stå fast for ditt åsyn.