¹Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.

¹Lampia mi hoihkimten nuam a sa uhi, TOUPA dan juiten.

²Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte

²A thutheihsakte juiten nuam a sa uhi, lungtang tengtenga amah zongten.

³og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.

³A hi, amau diktatlouhna himhim a hih kei ua: a lampite ah a pai jel uhi.

⁴Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.

⁴Nang na thuzohna thute tuh thupiakin non pia a, phatuamngaihtaka ka zuih theihna ding un.

⁵O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!

⁵Aw, na thusehte tuh jui dingin ka omdante hihkipin om leh aw;

⁶Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.

⁶Huai hun chiangin ka zahlak kei dinga, na thupiakte tengteng khawk ka sak hun chiangin.

⁷Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.

⁷Lungtang diktak puin kipahthu ka honhilh ding hi. Na vaihawmna dikte tuh kazil hun chiangin.

⁸Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!

⁸Na thuseh tuh ka jui dinga: aw, honpaisan den ken.

⁹Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.

⁹Valnouin, bangchin ahia a omdan a hihsiangthou ding? Na thu bang jela a omdan venghoihin.

¹⁰Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!

¹⁰Ka lungtang tengtengin kon zonga; aw, na thupiakte ka paisan jaw phal mahmah ken.

¹¹I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.

¹¹Na tunga thil ka hihkhelh louhna dingin na thu tuh ka lungtangah ka kem khawm hi.

¹²Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!

¹²TOUPA aw, nang nuam nasa hi; na thusehte honzil sakin.

¹³Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.

¹³Na kama na vaihawm pawt tengteng ka mukin ka theisakta hi.

¹⁴Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.

¹⁴Na thutheihsak lamah nuam ka saa, hauhsakna tengtenga nuam ka sak bang hialin.

¹⁵På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.

¹⁵Na thuzohna thute ka ngaihtuah ding a, na lampite ka limsak behlap ding hi.

¹⁶I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.

¹⁶Na thuseh tungte khawngah ka kipak dinga: na thu tuh ka mangngilh kei ding hi.

¹⁷Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.

¹⁷Ka hin theihna dinginna sikha tungah hoih takinhihin; huchiin na thu ka jui ding hi.

¹⁸Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!

¹⁸Na dan thu akipan thillamdang ka muh theihna dingin, ka mitte honhihvaksakin.

¹⁹Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!

¹⁹Leiah mikhual ka hi a; na thupiakte ka lakah imken.

²⁰Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.

²⁰Ka hinna tuh kitam gawpin aoma, chiklai peuha na vaihawmnate a ngaih jiakin.

²¹Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.

²¹Mi kisathei, hamsiat thuakte tuh na taihilha, na thupiakte vakmangsan nakte mahmah.

²²Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.

²²Gensiatna leh muhsitna ka kiang akipan la mangin; na thutheihsakte lah ka jui ngala.

²³Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.

²³Mi liante leng a tu ua, honkalh ua; himahleh na sikhain na thusehte a ngaihtuah jaw ahi.

²⁴Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.

²⁴Na thutheihsakte ka kipahna ahi a, thupha honhilh te ahi uh.

²⁵Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!

²⁵Ka hinna tuh leivuiah a belh bikbeka; na thu bang jelin honhihhalhin.

²⁶Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!

²⁶Ka omdante ka hontheisaka, nang non dawnga: na thusehte tuh honzil sakin.

²⁷La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.

²⁷Na thuzohna lam tuh hontheisiam sakin: huchiin na thillamdang hih thute ka ngaihtuah ding hi.

²⁸Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!

²⁸Ka hinna lungkham jiakin a tuimang naka: na thu bang jelin honhihhatin.

²⁹Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!

²⁹Omdan diklou ka kiang akipan lasuan inla; na dan hehpihtakinhonpia in.

³⁰Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.

³⁰Omdan muanhuai ka tela; na vaihawmnate ka maah ka omsak hi.

³¹Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!

³¹Na thutheihsakte ah ka belh chinten a; TOUPA aw, honzahlak sak ken.

³²Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.

³²Na thupiak lamah ka tai dinga, ka lungtang na hihlet hun chiangin.

³³Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.

³³TOUPA aw, na thuseh lampi tuh honensakin; huchiin a tawpphain ka tawn ding hi.

³⁴Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.

³⁴Theihsiamna honpia in, huchiin, na dan tuh ka kem hoih ding hi, ahi, ka lungtang tengtengin ka jui ding hi.

³⁵Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.

³⁵Na thupiak lampi-ah honpai sakin, huaiah ka kipak ngala.

³⁶Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!

³⁶Na thutheihsak lamah ka lungtang kihei sakin, huaihamna lamah hi louin.

³⁷Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!

³⁷Thil bangmahlou phet enlou dingin ka mit kaihei inla, na lampite ah honhihhalhin.

³⁸Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!

³⁸Na thu tuh na sikha kiangah hihkipin, huai tuh nangmah launa ahi.

³⁹Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.

³⁹Keia dia gensiatna ka kihtak tuh la mangin; na vaihawmte lah a hoih ngala.

⁴⁰Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!

⁴⁰Ngaiin, na thuzohna thute tuh theih ka ut gigea: na diktatna jiakin honhihhalhin.

⁴¹La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!

⁴¹TOUPA aw, na chitnate tuh ka kiangah hongpai hen, na hotdamna ngei, na thu bang jelin.

⁴²Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.

⁴²Huchiin, hon gensete dawnna ding ka nei dinga, na thu lah ka muang ngala.

⁴³Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.

⁴³Huan, thutak thu tuh ka kam akipan lakhe vek kenla; na vaihawmnate lah ka lamen gige ngala.

⁴⁴Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.

⁴⁴Huchiin na dan ka jui gige dinga, khantawn khantawnin.

⁴⁵La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.

⁴⁵Huan, noplenna ah ka vak dinga; na thuzohna thute lah ka zong ngala.

⁴⁶Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.

⁴⁶Na thutheihsak thute kumpipate maah ka gen dinga, ka zum kei ding hi.

⁴⁷Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.

⁴⁷Huan, na thupiak, ka it tungte ah ka kipak ding hi.

⁴⁸Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.

⁴⁸Na thupiak, ka it lamte ah, ka khutte ka jak dinga; na thusehte tuh ka ngaihtuah ding hi.

⁴⁹Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!

⁴⁹Na sikha kianga thuchiam tuh theigigein. Nang non lamet sak jiakin.

⁵⁰Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.

⁵⁰Huai tuh ka gimthuakna ah leng ka khamuanna ahi: na thuin lah a honhihhalhta ngala.

⁵¹De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.

⁵¹Kisatheiten nakpitakin honnuihsan ua: himahleh na dan tuh ka pai hoisan kei hi.

⁵²Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.

⁵²TOUPA aw, nidanglaia na vaihawmte ka theigige a, ka kikhamuan jel hi.

⁵³En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.

⁵³Lunghihlouhnain nakpi takin hon buak khumta a, mi gilousalou-na dan paisante jiakin.

⁵⁴Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.

⁵⁴Ka khualzinna in ah na thusehte ka la ahi ngitnget hi.

⁵⁵Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.

⁵⁵TOUPA aw, janchiangin na min ka theigige hi, na dan leng ka jui gige hi.

⁵⁶Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.

⁵⁶Huai tuh ka neia, na thuzohna thute ka vom hoih jiakin.

⁵⁷Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.

⁵⁷TOUPA tuh ka tantuan ahi a: na thu ka jui ding chih ka gen khinta hi.

⁵⁸Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!

⁵⁸Ka lungtang tengtengin na hehpihna ka ngena: na thu bang jelin honhehpihin.

⁵⁹Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.

⁵⁹Ka omdante ka ngaihtuaha, na thutheihsak lamah ka kalsuan hi.

⁶⁰Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.

⁶⁰Ka kintata, na thupiakte jui dingin ka zekai kei hi;

⁶¹De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.

⁶¹Mi gilou-salou khauhualten hongak lom gigea; himahleh na dan tuh ka mangngilh kei hi.

⁶²Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.

⁶²Jan laiin kipahthu honhilh dingin ka thou dinga, na vaihawm diktatte jiakin.

⁶³Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.

⁶³Nangmah laute tengteng leh na thuzohna thute juite lawm ka hi.

⁶⁴Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!

⁶⁴TOUPA aw, leilung na chitnain a dim ahi: na thusehte honhilhin.

⁶⁵Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.

⁶⁵TOUPA aw, na thu bangin na sikha tuh na hihhoih jel hi.

⁶⁶Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.

⁶⁶Ngaihtuah siamna leh theihna honhilhin; na thupiakte lah ka gingta ngala.

⁶⁷Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.

⁶⁷Hihhaksate ka om main ka vakmang naka: tunjaw na thu ka juita hi.

⁶⁸Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!

⁶⁸Nang na hoiha, thil hoih leng na hiha: na thusehte honhilhin.

⁶⁹De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.

⁶⁹Kisatheiten ka tungah juau a phuaktawm ua: ka lungtang tengtengin na thuzohna thute tuh ka vom hoih ding hi.

⁷⁰Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.

⁷⁰A lungtang uh sungthau bangin a thaua; Keia bel na dan tungah ka kipak naknak.

⁷¹Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.

⁷¹Na thusehte ka zil theihna dinga hihhaksata ka na om a hoih hi.

⁷²Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.

⁷²Dangkaeng leh dangka sang tampi sangin na kama dan pawt keia ding a hoihjaw hi.

⁷³Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!

⁷³Na khutin honsiamin, honsek ahi: na thupiakte ka zil theihna dingin theihsiamna honpiain.

⁷⁴De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.

⁷⁴Nangmah lauten honmu ding ua, a kipak ding uh; na thu ka lamet gige jiakin.

⁷⁵Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.

⁷⁵TOUPA aw, na vaihawmte a dik chih leh, nang ginom takin ahi, non hihgim chih ka thei hi.

⁷⁶La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!

⁷⁶Na sikha kianga na thuchiam bang jelin hehpihtakin na chitna ka khamuanna ding hihen.

⁷⁷La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.

⁷⁷Ka hin theihna dingin na chitnate ka kiangah hongpai hen: na dan tuh ka kipahna ahi ngala.

⁷⁸La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.

⁷⁸Kisathei zahlakin om uhen; dikloupiin honhihniamta ngal ua: himahleh na thuzohna thute ka ngaihtuah ding hi.

⁷⁹La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!

⁷⁹Nang honlaute keilam hongnga uhen, na thutheihsakte a thei ding uhi.

⁸⁰La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!

⁸⁰Ka zahlak louhna dingin ka lungtang na thusehte ah hoihkimin om hen.

⁸¹Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.

⁸¹Ka hinna na hotdamna ngaiin a baha: himahleh na thu ka lamen gige hi.

⁸²Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?

⁸²Na thu etnain ka mit a vai khintaa, nang chikchianga hon khamuan ding na hia? Ka chi, ka chi –a

⁸³For jeg er som en skinnsekk i røk*; dine forskrifter glemmer jeg ikke. / {* d.e. jeg tørker bort.}

⁸³Meikhu uk savun thawl bang ka nahita ngala; himahleh na thusehte ka mangngilh kei hi.

⁸⁴Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?

⁸⁴Na sikha kum chiang ding bangtan hi ding ahia, honsimmohte tungah chikchiangin ahia vai na hawm ding?

⁸⁵De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.

⁸⁵Mi kisathei, na dan banga om louten ka kiakna dingin kokhukte bang a tou ua.

⁸⁶Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!

⁸⁶Na thupiak tengteng a ginom ahi: amau diklou piin honsimmoh nak uh; honpanpihin.

⁸⁷På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.

⁸⁷Amau tuh leiah na honhihmang dekdek ua; himahleh na thuzohna thute lah ka kiheisan ngal kei hi.

⁸⁸Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.

⁸⁸Na chitna bang jelin honhihhalhin: huan, na kama thutheihsak ka jui ding hi.

⁸⁹Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.

⁸⁹TOUPA aw, khantawn adingin na thu tuh van ah kiptakin a om hi.

⁹⁰Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.

⁹⁰Na ginomna suan tengteng phain a om ding hi: leilung na hihkipa, a om gige hi.

⁹¹Til å utføre dine dommer står de* der enn idag; for alle ting er dine tjenere. / {* himmelen og jorden.}

⁹¹Huaite tuh tuiin na vaihawmte bangin a om gige a thil tengteng lah na sikhate ahi ngal ua.

⁹²Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.

⁹²Na dan ka kipahna hi kei lejaw, ka gimthuakna a mangthangta ding hi inga.

⁹³Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.

⁹³Na thuzohna thute tuh chikpeuhin leng ka mangngilh kei ding: nang lah huaitein nonhilhhalhta ngala.

⁹⁴Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.

⁹⁴Nanga ka hi, honhondamin; na thuzohna thute lah ka zong ngala.

⁹⁵De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.

⁹⁵Mi gilou-salouten honhihmang tumin honngak nak ua; himahleh na thutheihsakte ka ngaihtuah ding hi.

⁹⁶På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.

⁹⁶Hoihkimna tengteng tawpna ka muta; na thupiak tuh a za ngei e.

⁹⁷Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.

⁹⁷Aw, na dan deih hi natel ing e! nituma ka ngaihtuah nak tuh ahi.

⁹⁸Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.

⁹⁸Na thupiakten hondoute sanga piljaw in honbawla; khantawna ka kianga a om gige nak jiakin.

⁹⁹Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.

⁹⁹Honhilhte tengteng sangin pilna ka nei jaw ahi; na thutheihsakte ka ngaihtuah a hih nak jiakin.

¹⁰⁰Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.

¹⁰⁰Tekte sangin ka theisiam jaw ahi, na thuzohna thute ka vom hoih jiakin.

¹⁰¹Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.

¹⁰¹Na thu ka zuih theihna dingin lampi gilou himhim ah ka khete a kalsuan ka phal kei hi.

¹⁰²Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.

¹⁰²Na vaihawmna lak apat ka pial kei; nang non hilh jiakin.

¹⁰³Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!

¹⁰³Na thute ka kama dingin khum hina tele! ahi, ka kama dingin khuaiju sangin a khumjaw hi.

¹⁰⁴Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.

¹⁰⁴Na thuzohna thute jiakin theihsiamna ka nei jel: huaijiakin omdan diklou peuhmah ka hua hi.

¹⁰⁵Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.

¹⁰⁵Na thu tuh ka khe adingin khawnvak ahi a, ka lampi adingin vakna ahi.

¹⁰⁶Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.

¹⁰⁶Na vaihawmna diktatte jui dingin ka kichiama, ka hihkip lai hi.

¹⁰⁷Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!

¹⁰⁷Nakpi taka hihhaksatin ka oma; TOUPA aw, na thubang jelin honhihhalhin.

¹⁰⁸La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!

¹⁰⁸TOUPA aw, hehpih takin ka kam deihthu-a thilpiakte na sang inla, na vaihawmnate honhilhin.

¹⁰⁹Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.

¹⁰⁹Ka hinna ka khut ah a om naknaka; himahleh, na dan ka mangngilh ngeikei hi.

¹¹⁰De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.

¹¹⁰Migilou-salouten ka awkna dingin thang a kam ua; himahleh na thuzohna thute ka vakmang san kei hi.

¹¹¹Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.

¹¹¹Na thutheihsakte khantawna gouluah din ka la a; ka lungtang hihnuampen ahi ngala:

¹¹²Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.

¹¹²Khantawnin, a tawp phain, na thusehte banga hih dingin ka lungtang ka hoihsak hi.

¹¹³De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.

¹¹³Lungsim kiplou neite ka hua a: Na dan tuh ka deih ahi.

¹¹⁴Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.

¹¹⁴Nang ka bukna mun leh ka phaw na hi a; na thu ka lamet ahi.

¹¹⁵Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!

¹¹⁵Nou thil hoihlou hihte aw, hongpaisan un; ka Pathian thilpiakte ka vom hoih theihna dingin.

¹¹⁶Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!

¹¹⁶Ka hin theihna dingin na thu bang jelin honlen nilouh inla, ka lamet tungah zahlakin honomsak ken.

¹¹⁷Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.

¹¹⁷Honkaiin, huchiin ka bit dinga, na thusehte ka khawksa gige ding ahi.

¹¹⁸Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.

¹¹⁸Na thusehte vakmang sante tengteng na musita; a khemna ulah juau ahi ngala.

¹¹⁹Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.

¹¹⁹Leia mi gilou-salou tengteng banghiam ek sia bangin a hihmang jela: huaijiakin na thutheihsakte ka deih ahi.

¹²⁰Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.

¹²⁰Ka sa nangmah lauin a linga: na vaihawmnate leng ka lau hi.

¹²¹Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.

¹²¹Vai ka hawma, diktakin ka hih jel ahi: honnuaisiahte lakah honngeingaih lou ken.

¹²²Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!

¹²²Na sikha tungtang thu ah, a hoihna a bultum in: kisatheiten honnuaisiah kei uhen.

¹²³Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.

¹²³Na hotdamna etnain ka mit a vaikhinta a, na thu diktat tak etna tohin.

¹²⁴Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!

¹²⁴Na chitna bang jelin na sikha tungah hih inla, na thusehte honhilh in.

¹²⁵Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!

¹²⁵Na sikha ka hi a, theihsiamna honpia in; na thutheihsakte ka theihna dingin.

¹²⁶Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.

¹²⁶TOUPA, sep a hunta; na dan bangmahlouin a bawlta ngal ua.

¹²⁷Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.

¹²⁷Huaijiakin na thupiakte dangkaeng sangin ka deih ahi; ahi, dangkaeng siangthou sangin leng.

¹²⁸Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.

¹²⁸Huaijiakin thil peuhmah thu-a na thuzohna thu tengteng tuh dikin ka theia; omdan dikou peuhmah ka hua ahi.

¹²⁹Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.

¹²⁹Na thutheihsakte a lamdang ahi: huaijiakin ka hinnain a vom hoih gige a.

¹³⁰Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.

¹³⁰Na thu hilhchetin mite a hihvaka: mi mawlte a theisiam sak jel hi.

¹³¹Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.

¹³¹Ka kam zapiin ka kaa, ka ha hawphawpa: na thupiakte ka lunggulh jiakin.

¹³²Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!

¹³²Kei lam honga inla, honhehpih in, na min deihte na hehpih bangin.

¹³³Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!

¹³³Ka khe kalsuante na thu-ah hihkip inla; gitlouhna himhim ka tungah thu neisak ken.

¹³⁴Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.

¹³⁴Mihing nuaisiahna lakah honhumbit in; huchiin na thuzohna thute ka jui ding hi.

¹³⁵La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!

¹³⁵Na melin na sikha sunvak inla; na thusehte honhilhin.

¹³⁶Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.

¹³⁶Ka khitui lui tui bangin a luang khia a, na dan a zuih louh jiakun.

¹³⁷Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.

¹³⁷TOUPA aw, nang na dika, na vaihawmte leng a dik ahi.

¹³⁸Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.

¹³⁸Na thutheihsakte tuh diktat tak leh ginom mahmahin thu na piaa.

¹³⁹Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.

¹³⁹Ka phattuamngaih nain honhih mangthangta, hondouten na thu a mangngilhtak jiakun.

¹⁴⁰Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.

¹⁴⁰Na thu sianthou mahmah ahi; huaijiakin na sikhain a deih hi.

¹⁴¹Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.

¹⁴¹Mi neu leh mi muhsit ka hi a: himahleh na thuzohna thute ka mangngilh ngeikei hi.

¹⁴²Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.

¹⁴²Na diktatna khantawn diktatna ding ahi a, na dan leng thutak ahi.

¹⁴³Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.

¹⁴³Mangbatna leh lunglaunain hon buak khumta a; himahleh na thupiakte tuh ka kipahna ahi.

¹⁴⁴Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!

¹⁴⁴Na thutheihsakte khantawn adingin a dik ahi: theihsiamna honpia in, huchiin, ka hing gige ding hi.

¹⁴⁵Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.

¹⁴⁵Ka lungtang tengtengin kon sama; TOUPA aw, hondawng in: na thusehte ka kem hoih ding hi.

¹⁴⁶Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.

¹⁴⁶Kon sam jela; hondawng in, huchiin na thutheihsakte ka jui ding hi.

¹⁴⁷Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.

¹⁴⁷Phalvak main ka thou-a, huhna deihin ka kikou-a; na thute ka lamen hi.

¹⁴⁸Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.

¹⁴⁸Na thu ka ngaihtuah theihna dingin jan vente main, ka mitte a hak uhi.

¹⁴⁹Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!

¹⁴⁹Na chitna bang jelin ka aw ngaikhia inla; TOUPA aw, na vaihawmnate bang jelin honhihhalh in.

¹⁵⁰De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.

¹⁵⁰Ngaihtuah gilou delhten a honnaih ua: amau jaw na dan gamlata om ahi uhi.

¹⁵¹Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.

¹⁵¹TOUPA aw, nang jaw na naia; na thupiak tengteng thutak ahi.

¹⁵²For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.

¹⁵²Nidanglaiin, na thutheihsakte akipanin, huaite khantawn adinginna hihkip chih ka na theita hi.

¹⁵³Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.

¹⁵³Ka haksatna ngaihtuah inla, honhumbit in; na dan lah ka mangngilh ngei ngal keia;

¹⁵⁴Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!

¹⁵⁴Ka thu hon genpih inla, hontan in na thu bang jelin honhihhalh in.

¹⁵⁵Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.

¹⁵⁵Hotdamna tuh mi gilou-saloute lakah a gamla ahi: na thusehte a zuih louh jiakun.

¹⁵⁶Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!

¹⁵⁶TOUPA aw, na chitnate tuh a thupi ahi; na vaihawmnate bang jelin honhihhalh in.

¹⁵⁷Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.

¹⁵⁷Honsimmohte leh hondoute tampi ahi ua, himahleh na thutheihsakte ka pai kawi san kei hi.

¹⁵⁸Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.

¹⁵⁸Lepchiah taka hihte ka ena, ka lungkim kei hi; na thu a zuih louh jiakun.

¹⁵⁹Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!

¹⁵⁹Na thuzohna thute ka deihdan ngaihtuah inla, TOUPA aw, na chitna bangbangin honhihhalh in.

¹⁶⁰Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.

¹⁶⁰Na thu kigawmkhawm tuh thutak ahi a; na vaihawmna diktat chiteng leng khantawnin a om nilouh ding hi.

¹⁶¹Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.

¹⁶¹Mi lianten a jiak omlou in hon simmoh ua: himahleh ka lungtang in na thute ahi, a kihtak.

¹⁶²Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.

¹⁶²Na thu ah nuam kasa a, thil thupipi gallaka mu bangin.

¹⁶³Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.

¹⁶³Juau thu ka huain ka kih a; na dan bel ka deih ahi.

¹⁶⁴Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.

¹⁶⁴Ni khatin sagih vei kon phat jel ahi, na vaihawm diktatte jiakin.

¹⁶⁵Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.

¹⁶⁵Na dan deihten khamuanna thupitak a nei ua; pukna himhim a neikei uhi.

¹⁶⁶Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.

¹⁶⁶Toupa aw, na hotdamna ka lamen a, na thupiakte bangin ka hih jel hi.

¹⁶⁷Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.

¹⁶⁷Ka hinnain na thutheihsakte a jui gige a: ka deih mahmah hi.

¹⁶⁸Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.

¹⁶⁸Na thuzohna thute leh na thutheihsakte thu ka jui jela; ka omdan tengteng na maa om ahi ngala.

¹⁶⁹La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!

¹⁶⁹Toupa aw, kon sap husa na maah hongnai hen: na thu bangbangin theihsiamna honpia in.

¹⁷⁰La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!

¹⁷⁰Hehpih ka ngetna na maah tung hen: na thu bangbangin honhumbitin.

¹⁷¹Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.

¹⁷¹Ka mukin phatna thu gen hen: nang na thusehte non zilsak jel jiakin.

¹⁷²Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.

¹⁷²Ka leiin na thu phatin lasa hen; na thupiak tengteng diktatna a hih jiakin.

¹⁷³La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.

¹⁷³Na khut thu honpanpih dingin mansain om hen: na thuzohna thute lah ka telta ngala.

¹⁷⁴Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.

¹⁷⁴Toupa aw, na hotdamna ka lunggulh naka; na dan ka kipahna ahi.

¹⁷⁵La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!

¹⁷⁵Ka hinna thu hing hen, huchiin a honphat ding hi; na vaihawmnaten leng honpanpih hen.Belam mang bangin ka vak manga; na sikha zong in; na thupiakte lah ka mangngilh nei ngal keia.

¹⁷⁶Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.

¹⁷⁶Belam mang bangin ka vak manga; na sikha zong in; na thupiakte lah ka mangngilh nei ngal keia.