¹En sang ved festreisene. Meget har de trengt mig fra min ungdom av - så sie Israel -

¹Ka naupan chik akipan min tamveipi honmangbangsak ua. Israelten chi uhen:

²meget har de trengt mig fra min ungdom av; men de har ikke fått overhånd over mig.

²Ka naupan chik akipan min tamveipi honmangbangsak ua: himahleh hon zou tuan kei ua.

³Min rygg har plogmenn pløid, de har gjort sine furer lange.

³Leiletten ka nungjang ah lei a let ua; a leileh kuangte uh a sausak ngial uhi.

⁴Herren er rettferdig, han har avhugget de ugudeliges rep.

⁴Toupa a diktat ahi: mi gilou- saloute khauhualte tuh a at tatta a: chiin.

⁵De skal bli til skamme og vike tilbake alle de som hater Sion,

⁵Amau zahlak leh taijak sakin om uhen, Zion hote tengteng mah.

⁶de skal bli som gress på takene, som er visnet før det blir rykket op:

⁶A khansang maa vuai maimah jel, in tunga loupa bangin om uhen:

⁷Høstmannen fyller ikke sin hånd, ei heller den som binder kornbånd, sitt fang.

⁷Huai loupain buh atmin a khut a hihdim ngei keia, buhphal tel khawm-min leng a angsung a hihdim ngei sam kei hi.Toupa vualjawlna na tunguah om hen: Toupa minin vual hon jawl uhi, a paikhenmiten a chi ngal sam kei uhi.

⁸Og de som går forbi, sier ikke: Herrens velsignelse være over eder, vi velsigner eder i Herrens navn!

⁸Toupa vualjawlna na tunguah om hen: Toupa minin vual hon jawl uhi, a paikhenmiten a chi ngal sam kei uhi.