¹Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"*; en salme av David. / {* sannsynligvis melodien.}

¹Ka Pathian, ka Pathian, bangachia honpaisan? Bangachia honpanpih dinga na gamlat mahmaha, ka thumna thute akipana na gamlat?

²Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

²Ka Pathian aw, sunin ka kikou-a, himahleh na dawng tuan keia; janin leng ka kikou-a, ka dai tuan kei hi.

³Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

³Himahleh, nang Israelte phatnaa tengpa aw, nang jaw na siangthou hi.

⁴Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

⁴Ka pipute uh nang honna muang ua: a muang ua, huchiin nang na humbit jel hi.

⁵Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

⁵Nang honsam ua, huchiin, humbitin a om jel ua: honmuang ua, huchiin zahlakin a om ngeikei uhi.

⁶Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

⁶Kei jaw mihing himhim ka hi keia, tangtel phet ka hi a; mihingte gensiat leh mite muhsit ka hi.

⁷Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

⁷A honmu peuhin honnuihsan ua, a muk uh a lawksak ua, a lu uh a sing uh;

⁸Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

⁸TOUPA muang hi ven, aman amah humbit leh ake: a tunga a kipah jiakin humbit leh ake, a chi ua.

⁹Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

⁹Nang tuh sul akipana honlakhepa na hi a: ka nu nawi tunga ka om laiin nang non gingta sakta hi.

¹⁰Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

¹⁰Sul akipan himin nangmah tungah ngak ka nahi a: nang tuh ka nu gilsung himah ka Pathian na hi hi.

¹¹På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

¹¹Hon gamlat mahmah ken; mangbatna ding anai ngala; panpihpa ding himhim a om tuan kei hi.

¹²Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

¹²Bawngtal tampiin honum suak ua: Basan gama bawngtal hat takten hon um suak dedup uhi;

¹³Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

¹³Humpineilkai duhgawl humham hat bangin a kam un honkamkat khum uhi.

¹⁴De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

¹⁴Tui banga buak khiakin ka oma, ka guh tengteng leng a kilawi hi; ka lungtang tuh khuainun bang ahia, ka gil lakah a zul khinta hi;

¹⁵Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

¹⁵Ka tha tuh belpei bangin a keu khina; ka lei leng ka dangtawngah a belh bikbeka; nang sihna leivuiah nonpi lutta hi.

¹⁶Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

¹⁶Uiten a honum suak ngal ua: thil hoihlou hih omkhawmten hon um bit ua; ka khut leh ka khete a vut uhi.

¹⁷For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

¹⁷Ka guh tengteng ka sim theia; amau lah honenin hon ensal ua;

¹⁸Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

¹⁸Ka puansilhte a kihawm ua, ka puannak dingin ai a san uhi.

¹⁹De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

¹⁹Nang bel, TOUPA aw, hon-gamlat mahmah ken! hon Hihhatpa aw, honpanpih dingin hongkin in!

²⁰Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

²⁰Ka hinna tuh namsau lakah humbit inla; ka neih sun pentak tuh ui thilhihtheihna lakah humbit in!

²¹Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste* fra hunders vold! / {* d.e. min sjel.}

²¹Humpinelkai kam akipanin hon hondam inla; ahi, gam bawngtal ki akipanin ka kha hondam in!

²²Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

²²Ka uanaute kiangah na min ka hilh dinga: kikhawmte lakah ka honphat ding hi;

²³Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

²³TOUPA laudansiamte aw, amah phat un! Jakob suan teng teng aw, amah pahtawi un: Israel suan tengteng aw, amah kihta un:

²⁴I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

²⁴Aman gimthuakmi gimdan a musit ngal keia, a kih sam kei hi; a mai lah a lakah a sel kei hi; amah a sapin a ngaikhe jaw hi.

²⁵For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

²⁵Kikhopna thupitaka ka honphat jelna jaw nang maha ahi: amah laudan siamte maah ka thuchiam ka tangtun ding hi.

²⁶Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

²⁶Thunuailutten a ne ding ua, a tai ding uh: amah zongten TOUPA a phat ding uh: na lungtang uh khantawnin hingin om hen!

²⁷De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

²⁷Kawlmong mi tengteng in leng a thei nawn ding ua, TOUPA lam a ngata ding uh: nam chiha chi chih na maah a kun ding uhi.

²⁸Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

²⁸Gam tuh TOUPAA ahi a, nam chih tunga vaihawmpa ahi ngala.

²⁹For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

²⁹Leia mi neizou tengtengten a ne un chibai a buk ding ua; leivui dia paisuak ding tengteng tuh a maah a hongkun ding uh, amau hinna hingsak gige theiloute.

³⁰Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

³⁰Chi suanin amah nek leh tak a a bawl dinga; khangthak hongom nawnte kiangah TOUPA tanchin a hilh ding ua;A hongpai ding ua, nam hongpawt ding kiangah, A hihkhinta, chiin, a diktatdan a hontheisak ding uh.

³¹Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.

³¹A hongpai ding ua, nam hongpawt ding kiangah, A hihkhinta, chiin, a diktatdan a hontheisak ding uh.

³²De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.