¹Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David.

¹Ka leia thil ka hihkhelh louhna dingin ka omdante ka veng hoih dinga; mi gilou-saloute ka maa a om sung teng uh ka kam mukgak nain ka gak ding ka chi.

²Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv på min munn, så lenge den ugudelige ennu er for mine øine.

²Huchiin dai didein pau louin ka om a, a hoihlam ah leng ka dai dide a; himahleh ka lungngaihna tuh tohthohin a om zosopa.

³Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev oprørt.

³Ka sung ah ka lung a sa vutvut; ka ngaihtuah ka ngaihtuah in mei tuh a kuang khia a; huan, ka leiin thu ka genta hi.

⁴Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge:

⁴Toupa, ka tawpna ding leh, ka damchiang ding, bangchi ahi, chih, hon theisak inla; ka hinna bek in dan hontheisak in.

⁵La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers mål, hvad det er! La mig få vite hvad tid jeg skal bort!

⁵Ngaiin, ka damsung tuh khutpek tan phetin na siama; ka kum tuh na mitmuhin bangmah tham ahi keia; mi chih a hoih lai pen un a vek un bangmahlou lel ahi uhi. Selah.

⁶Se, som en håndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn står. Sela.

⁶Mi chih nuamsa bangin a vak ngei ua; a mawk buai ngei nak uhi. Gou a khawl khawm ua, a luah ding lah a theikei uhi.

⁷Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn.

⁷Huan, Toupa, tunah bang ka ngak dia? Nangmah ah ahi ka lametna a om.

⁸Og nu, hvad håper jeg på Herre? - Mitt håp står til dig.

⁸Ka tatlekna tengteng lakah honhonkhia inla: mihai gensiat in hon omsak ken.

⁹Frels mig fra alle mine overtredelser, gjør mig ikke til spott for dåren!

⁹Nangmah hih a hih jiak in ka pau keia, ka kam leng ka ka kei hi.

¹⁰Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det.

¹⁰Na hasotna ka kiang akipan honlak suansak inla; na khut khaka hihman ka hi hi.

¹¹Ta bort fra mig din plage! For din hånds slag er jeg blitt til intet.

¹¹Mi a tatlekna jiaka thuhilha na sawiin, a deihlai pen leikha bangin na hihse naka; mi chih bangmahlou lel ahi uhi. Selah.

¹²Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fortærer du hans herlighet likesom møll; bare tomhet er hvert menneske. Sela.

¹²Toupa aw, ka thumna ngaikhia inla, ka kikou na ah na bil doh inla; ka khitui kia daihsan ken: na mikhual ka hi a, ka pipute tengteng bangin zintammi ka hi ngala.Aw, hiai a kipan ka pawta, ka omlouh paisuak vengveng main, ka halh nawnna ding in honhawi in.

¹³Hør min bønn, Herre, og vend øret til mitt rop, ti ikke til min gråt! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre.

¹³Aw, hiai a kipan ka pawta, ka omlouh paisuak vengveng main, ka halh nawnna ding in honhawi in.

¹⁴Se bort fra mig, så mitt åsyn må bli opklaret, før jeg går herfra og er ikke mere!