¹En salme av David; til ihukommelse.

¹Toupa aw, hehin hontai kenla; thangpaiin honsawi sam ken.

²Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!

²Na thalte tuh ka sa ah a tala, na khut tuh ka tungah a tu bukbuk ngala.

³For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.

³Na lunghihlouhna jiakin ka sa ah damlai himhim a om kei hi; ka thulimlouhna jiakin ka guhte ah damlai himhim a om sam kei hi.

⁴Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.

⁴Ka thulimlouhnaten ka lu a tum manga, puakgik tak bang, ka puak zoh vuallouh ahi.

⁵For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.

⁵Ka haina jiakin ka chikehte a uihin a se khinta hi.

⁶Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.

⁶Ka chi a na a, ka kun ngiungiaua; nitumin lungkham in ka mau ka mau hi.

⁷Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.

⁷Ka kawng a lum huthut veka; ka sa ah leng damlai himhim a om kei hi.

⁸For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.

⁸Ka baha, ka sidup keihkuiha; ka lungtang noplouhna jikain ka thum hithit hi.

⁹Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.

⁹Toupa ka deihlam tengteng na theia; ka thumna leng na lakah sel ahi kei hi.

¹⁰Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.

¹⁰Ka lung a phu dupdupa, hatna ka neita kei; ka mit vakna nasanin hon omlouh santa hi.

¹¹Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.

¹¹Hon itte leh ka lawmte ka natna lakah a kihuikhe jel ua; ka sanggamte leng gamla pi ah a ding uhi.

¹²Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.

¹²Ka hinna hihmang tuma zongten honmatna ding un thang a kam ua; ka siatna ding zongten leng thu hoihlou takte a gen nak uhi; nitumin khemna thute a ngaihtuah uhi.

¹³Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.

¹³Himahleh kei tuh bengngong bangin za louin ka om a; pau theilou mi kamka ngeilou bangin ka om hi.

¹⁴Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.

¹⁴A hi, mi pau za theilou, a kama taihilhna mawngmawng pawt ngeilou bang in ka om hi.

¹⁵Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.

¹⁵Toupa aw, nangmah kon lamen ngala; Toupa ka Pathian aw, nang non dawng hi.

¹⁶For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!

¹⁶Huchilou in jaw hon otsan dia, ka khe a teu takin ka tungah a kihihlian kha ding uh, ka chi ahi.

¹⁷For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.

¹⁷Ka puk dekdek ngala, ka lungngaihna leng ka maah a om gige hi.

¹⁸For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.

¹⁸Ka thulimlouhna tuh ka pulak dinga; ka khelhna jiaka lungngaiin ka om ding ahi.

¹⁹For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.

¹⁹Himahleh hondoute a halh ua, a hat uhi: diklou pi a hon hote kilawmlou piin a pung ua.

²⁰Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.

²⁰Thilhoih thil gilou a thuk nakte tuh thilhoih ka delh jiak in hondoute ahi uhi.

²¹Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.

²¹Toupa aw, honpai san mahmah kenla; ka Pathian aw, hon gamlat mahmah ken.Toupa hondampa aw, hon panpih ding in, kin meng in.

²²Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!

²²Toupa hondampa aw, hon panpih ding in, kin meng in.

²³Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!