¹Til sangmesteren; en læresalme av Korahs barn.

¹Sakhi tal, luita tui duha nak hawkhawk bangin, Pathian aw, ka hinna nangmah duhin a nak hawkhawk ahi.

²Som en hjort skriker efter rinnende bekker, så skriker min sjel efter dig, Gud!

²Ka hinna Pathian duh in, Pathian hing duhin, a dangtak ahi; chikchiang in ahia Pathian ma ka tun dinga, A mai ka muh ding.

³Min sjel tørster efter Gud, efter den levende Gud; når skal jeg komme og trede frem for Guds åsyn?

³Ka khitui sun leh jan in ka an ahia, Na Pathian koia om ahia leh! Honchi nilouhlouh ua.

⁴Mine tårer er min mat dag og natt, fordi man hele dagen sier til mig: Hvor er din Gud?

⁴Hiai thil ka thei gige a, ka hinna ka sungah ka sungbua a, mipi laka ka paiin, nuamna leh phatna ging toh, mi tampi khawlni-a Pathian biakin juana a ma uh ka kaih jel dante.

⁵Dette må jeg komme i hu og utøse min sjel i mig, hvorledes jeg drog frem i den tette hop, vandret med den til Guds hus med fryderop og lovsangs røst, en høitidsskare.

⁵Ka hinna aw, bangachia kun nilouh? Bangachia ka sunga buai? Pathian lamen in; a melma damna jiakin amah ka honphat ding ahi ngala, hon panpihpa leh ka Pathian.

⁶Hvorfor er du nedbøiet, min sjel, og bruser i mig? Bi efter Gud! for jeg skal ennu prise ham for frelse fra hans åsyn.

⁶Ka Pathian aw, ka hinna ka sungah a kun nilouh; huaijiakin Jordan leh Hermon gam akipan, Mizar tang akipanin kon thei gige ahi.

⁷Min Gud! Min sjel er nedbøiet i mig; derfor kommer jeg dig i hu fra Jordans land og Hermons høider, fra det lille fjell*. / {* landet østenfor Jordan.}

⁷Na tui luang ging juajua khawngah tuithuk leh tuithuk a kisam ua: na tui kihawt leh na tui kisep tengteng in honvuk tumta hi.

⁸Vanndyp kaller på vanndyp ved duren av dine fossefall; alle dine brenninger og dine bølger går over mig.

⁸Himahleh, Toupan a chitna tuh sunin thu a pe ding a, a lain jan chiah honompih ding hi, ka hinna Pathian kiang a thumna in.

⁹Om dagen sender Herren sin miskunnhet, og om natten er hans sang hos mig, bønn til mitt livs Gud.

⁹Pathian ka suangpi kiang ah, Bangdia honmangngilh na hia! Bangdinga melma nuaisiahna jiaka lungkhama ka mau vialvial nak! ka chi ding hi.

¹⁰Jeg må si til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig? Hvorfor skal jeg gå i sørgeklær under fiendens trykk?

¹⁰Ka guh a namsau om bang maiin hondouten hon gense gige ua; Na Pathian koia om ahia leh! honchi nilouhlouh ua.Ka hinna aw, Bangachia kun nilouh? Bangachia ka sung a buai? Pathian lamen in: amah ka honphat ding ahi ngala, hon panpihpa leh ka Pathian ahi.

¹¹Det er som om mine ben blev knust, når mine fiender håner mig, idet de hele dagen sier til mig: Hvor er din Gud?

¹¹Ka hinna aw, Bangachia kun nilouh? Bangachia ka sung a buai? Pathian lamen in: amah ka honphat ding ahi ngala, hon panpihpa leh ka Pathian ahi.

¹²Hvorfor er du nedbøiet, min sjel, og hvorfor bruser du i mig? Bi efter Gud! for jeg skal ennu prise ham, mitt åsyns frelse og min Gud.