¹Til sangmesteren; efter "Liljer"*; av David. / {* SLM 45, 1.}

¹Pathian aw, honhondam in; tuite lah ka hinna phain a lutta ngala.

²Frels mig, Gud, for vannene er kommet inntil sjelen.

²Buannawi thukpi, siksan himhim om louhna ah, ka tum hulhul hi: Tui thukpi tui lian hontupna ahte, ka na lutta hi.

³Jeg er sunket ned i bunnløst dynd, hvor der intet fotfeste er; jeg er kommet i dype vann, og strømmen slår over mig.

³Ka kikouna lamin ka baha; ka dang a keu khinta; ka Pathian ka ngakna ah ka mit a vai khinta hi.

⁴Jeg har ropt mig trett, min strupe brenner; mine øine er borttæret idet jeg venter på min Gud.

⁴Bangmahlou a honhote ka samzang sangin a tam ua: dikloupi a hondou a honhihmangthat tumte tuh mi hat tak ahi uhi: huchiin ka lak het louh tuh ka penawn hi.

⁵Flere enn hårene på mitt hode er de som hater mig uten årsak; tallrike er de som vil forderve mig, mine fiender uten grunn; det jeg ikke har røvet, skal jeg nu gi tilbake.

⁵Pathian aw, nang ka haidan na thei hi; ka siamlouhnate leng na lakah sel ahi kei hi.

⁶Gud, du kjenner min dårskap, og all min syndeskyld er ikke skjult for dig.

⁶Toupa aw, sepaihte Pathian, nangmah ngakte keimah jiakin zahlak kei uhen: Israelte Pathian aw, nangmah zongte keimah jiakin hihzumin om kei uhen.

⁷La dem ikke bli til skamme ved mig, de som bier efter dig, Herre, Herre, hærskarenes Gud! La dem ikke bli til spott ved mig, de som søker dig, Israels Gud!

⁷Nangmah jiaka gensiat ka thuak jiakin, zumnan ka mai a khuh khinta hi.

⁸For for din skyld bærer jeg vanære, dekker skam mitt åsyn.

⁸Ka unaute lakah mikhual ka na hitaa, ka nu naute lakah theih ngeilouh mi ka na hita hi.

⁹Jeg er blitt fremmed for mine brødre og en utlending for min mors barn.

⁹Na in a ka phatuamngaihnain honne khina; nangmah gensete gensiatnate ka tungah kibungta hi.

¹⁰For nidkjærhet for ditt hus har fortært mig, og deres hån som håner dig, er falt på mig.

¹⁰Ka kaha, anngawl kawma ka hinna ka sawi leh, huai lah gensiata ka omna phet ahia.

¹¹Og min sjel gråt mens jeg fastet, og det blev mig til spott.

¹¹Ka puansilha saiip ka zat leh, amau dia hoihlou lama gentehna ka na hi jela.

¹²Og jeg gjorde sekk til mitt klædebon, og jeg blev dem til et ordsprog.

¹²Kulh konga tuten ka tungtangthu a gen ua; zukhamhatte lasak ka nahita hi.

¹³De som sitter i porten, snakker om mig, og de som drikker sterk drikk, synger om mig.

¹³Himahleh, Toupa aw, ken jaw, hun kipahhuaiah ahi, ka thum; Pathian aw, na chitna thupi jiakin na hotdamna thupi takin hondawng in.

¹⁴Men jeg kommer med min bønn til dig, Herre, i nådens tid, Gud, for din megen miskunnhet; svar mig med din frelsende trofasthet!

¹⁴Buannawi akipan honhumbit inla, hontum sak mahmah ken; honhote lakah leh tui thukpi akipan humbitin hon omsak in.

¹⁵Redd mig ut av dyndet og la mig ikke synke! La mig bli reddet fra dem som hater mig, og fra de dype vann!

¹⁵Tui lianin hontum mang kei henla, tui thuk piin leng honvalh kei hen, kokhuk inleng a kam honchih khum kei hen.

¹⁶La ikke vannstrømmen slå over mig og ikke dypet sluke mig, og la ikke brønnen lukke sitt gap over mig!

¹⁶Toupa aw, hondawng in; na chitna a hoih ngala; na lainatna thupidan bang jelin kei lam hongnga in.

¹⁷Svar mig, Herre, for din miskunnhet er god; vend dig til mig efter din store barmhjertighet!

¹⁷Na sikha lakah na mai leng sel ken; ka mangbang ngala; hondawng meng in.

¹⁸Og skjul ikke ditt åsyn for din tjener, for jeg er i nød; skynd dig å svare mig!

¹⁸Ka hinna honnaihin, tan inla; hondoute jiakin hon humbit in.

¹⁹Kom nær til min sjel, forløs den, frels mig for mine fienders skyld!

¹⁹Nang mi hon gensiatnate, ka zahlaknate, ka zumnate na thei hi: hondoute na maah a om vek uhi.

²⁰Du kjenner min spott og min skam og min vanære; alle mine motstandere er for ditt åsyn.

²⁰Mi hon gensiatna in ka kha a sia a; nakpi takin ka lungkham behlap hi: huchiin hon hehpih ding ka zonga, himahleh kuamah a om ngal kei ua; honkhamuan dingte ka zong nawna, himahleh kuamah ka mu sam kei hi.

²¹Spott har brutt mitt hjerte, så jeg er syk, og jeg ventet på medynk, men der var ingen, på trøstere, men jeg fant ikke nogen.

²¹Ka an dingin banghiam kha a honpiak behlap ngal ua; ka dangtakin lah uain thuk dawn dingin honpia uhi.

²²De gav mig galle å ete, og for min tørst gav de mig eddik å drikke.

²²A ma ua a dohkan uh thang honghi hen; khamuang taka a om lai un pial honghi hen.

²³La deres bord bli til en strikke for deres åsyn og til en snare for dem når de er trygge!

²³A mitte uh, a muh theihlouhna ding un, hihmialin om hen; a kawngte uh kivuang sak gige in.

²⁴La deres øine formørkes, så de ikke ser, og la deres lender alltid vakle!

²⁴Na lungkimlouh mahmahna tuh a tunguah sungbua inla, na heh thangpaihnain amau tuh man hen.

²⁵Utøs din harme over dem, og la din brennende vrede nå dem!

²⁵A omna uh gam henla; a puanin khawng uah kuamah om kei hen.

²⁶Deres bolig bli øde, ei være der nogen som bor i deres telt!

²⁶Na satpa tuh a sawi ua, na sukliamte lungkhamna leng a gen ngal nak uhi.

²⁷For den du har slått, forfølger de, og de forteller om deres smerte som du har stunget.

²⁷A thulimlouhna uh thulimlouhnain behlap inla; amau na diktatna ah lut kei uhen.

²⁸La dem legge skyld til sin skyld, og la dem ikke komme til din rettferdighet!

²⁸Amau tuh hinna bu akipan nulmang in om uhenla, mi diktat lakah gelh hi kei uhen.

²⁹La dem bli utslettet av de levendes bok, og la dem ikke bli innskrevet med de rettferdige!

²⁹Himahleh kei genthei tak leh lungkham tak ka hia: Pathian aw, na hotdamna in mun sangah honkoih in.

³⁰Men jeg er elendig og full av pine; la din frelse, Gud, føre mig i sikkerhet!

³⁰Pathian min lain ka phat dinga, kipahthu genin amah ka pahtawi ding hi.

³¹Jeg vil love Guds navn med sang og ophøie ham med lovprisning,

³¹Huchibangin bawngtal hiam, ki leh chinnei bawngpa hiam, sangin Toupa a kipaksak zo ding hi.

³²og det skal behage Herren bedre enn en ung okse med horn og klover.

³²Thunuailutten huai a mu ua, a kipak uhi: nou Pathian zongte aw, na lungtang uh hingin om hen.

³³Når saktmodige ser det, skal de glede sig; I som søker Gud, eders hjerte leve!

³³Toupan tagahte ngaikhiain, a hentate tuh a musit ngal kei hi.

³⁴For Herren hører på de fattige, og sine fanger forakter han ikke.

³⁴Lei leh vanin amah phat hen, tuipite leh a sung ua thil tang thei peuhmahte toh.

³⁵Himmel og jord skal love ham, havet og alt det som rører sig i det.

³⁵Pathianin Zion honkhiain, Juda khuate a siam dek ngala: huchiin huaiah a om ding ua, neih toh a thuah ding uh.A sikhate suanten leng a gouluah ding ua; a min itte a sungah a om ding uhi.

³⁶For Gud skal frelse Sion og bygge byene i Juda, og de* skal bo der og eie dem, / {* de sanne israelitter.}

³⁶A sikhate suanten leng a gouluah ding ua; a min itte a sungah a om ding uhi.

³⁷og hans tjeneres avkom skal arve dem, og de som elsker hans navn, skal bo i dem.