¹En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.

¹Pathian tuh Israelte tungah a nahoih ngei e, lungtang siangthoute tunga.

²Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.

²Himahleh ken jaw ka siktal dekdeka; ka kalsuante a teu dekdek ahi.

³For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.

³Mi gilou-saloute vangphatdan ka muhin mi mangte ka eng ngala.

⁴For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.

⁴A sih lai un thuakna himhim a neikei ua: a hatna u tuh a kip zosop ngala.

⁵De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.

⁵Mi dang banga gimthuakin a om kei uhi. Midang banga gawtin leng a om sam kei uhi.

⁶Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.

⁶Huaijiakin kisaktheihnain khainiang bangin a ngawng uh a vela; hiam gamnain puansilh bangin a tuam hi.

⁷Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.

⁷Thau jiakin a mit uh a pawng leulaw u a: lungtang thudeih sanga thupi a nei uhi.

⁸De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.

⁸A nuihsan ua, giloutakin nuaisiahna thu a gen ua: kisaktheihnain a pau uhi.

⁹De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.

⁹A kam uh van khawngah a koih ua, a lei un leitung a pha suak jel hi.

¹⁰Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig*. / {* d.e. de nyter stor lykke.}

¹⁰Huaijiakin a mite tuh huaiah a kik nawn ua. Tui nou-a dim tuh amau dawn siang sipsipin om hi.

¹¹Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?

¹¹Pathianin bangchin a thei dia? Tungnungpenin theihna a nei dia hia? a chi ua.

¹²Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.

¹²En dih, hiaite khawng mi gilou-saloute ahi uhi; nuamsa taka om gigein a hau deuhdeuh jel uhi.

¹³Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;

¹³A thawn maiin ahi, ka lungtang ka hihsiana, ka khutte gensiatbeia ka sil.

¹⁴jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.

¹⁴Nitumin gawtin ka oma, jingsang tengin sawiin ka om ngala.

¹⁵Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således*, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt. / {* SLM 73, 13. 14.}

¹⁵Huchi bangin ka gen ding, na chitaleng; ngaidih, taka hih ka na hi ding.

¹⁶Og jeg tenkte efter for å forstå dette*; det var en plage i mine øine / {* SLM 73, 3-14.}

¹⁶Huai tuh ka theihtheihna dingdan ka ngaituahin, Keia dingin a na lua ahi.

¹⁷- inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.

¹⁷Pathian mun siangthou a ka luta, a beina ding uh ka ngaituah masiah.

¹⁸Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.

¹⁸Amau tuh mun nal takahte na koih ngeia; siatna ahte khawng na pai khe jel hi.

¹⁹Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.

¹⁹Bangchidan ahia mitphiat kal kiaa a ingam tak u aw! thil mulkimhuai taktea hihmanthat vekin a omta uhi.

²⁰Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.

²⁰Min khanloh nunga mang bangmah a sak louh bang un, Toupa aw, na halh hunin amau lim leng bangmah na sa kei ding hi.

²¹Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,

²¹Ka lungsim lungkhama a oma ka lungtanga suta ka om laiin.

²²da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.

²²Mi mawl leh bangmah theilou ka hi a, na lakah gamsa bang phet ka hi hial hi.

²³Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.

²³Himahleh na kiangah ka om gige a: ka khut taklam na len gige hi.

²⁴Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.

²⁴Nang na lemtheihnain non pi dinga, huai nung chiangin thupina ah non kipahpih ding hi.

²⁵Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.

²⁵Van ah nang lou ngal kua ka neia? Lei ah leng nang lou ngal ka deih kuamah a om kei hi.

²⁶Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.

²⁶Ka sa leh ka lungtang a bahta a: himahleh Pathian tuh khantawna ka lungtang utna ding leh ka tantuan ding ahi.

²⁷For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor*. / {* d.e. i utroskap bryter pakten med dig.}

²⁷Ngaiin, nangmah gamlata omte a mangthang dek ua: a hon angkawmsan peuhmahte tuh na hihmangta ahi.Kei adingin bel Pathian naih a hoiha: Toupa Pathian tuh ka kihumbitnain ka neia, na nasep tengteng thu ka hilh theihna dingin.

²⁸Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.

²⁸Kei adingin bel Pathian naih a hoiha: Toupa Pathian tuh ka kihumbitnain ka neia, na nasep tengteng thu ka hilh theihna dingin.