1Til sangmesteren, efter Gittit*; av Asaf. / {* SLM 8, 1.}
1Pathian honhihhatpa pahtawiin nuamtakin lasa unla; Jakobte Pathian pahtawin nuam takin kikou un.
2Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
2Phatna lasa unla, khuangnou te, kaihging ngaihnophuaite, pekging te toh hontawi un.
3Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
3Kha thakin pengkul mut unla, kha lika I ankuangluina thupi niin.
4Støt i basun i måneden*, ved fullmånen, på vår høitids dag! / {* 2MO 12, 2 fg.}
4Israelte dinga thuseh ahi ngala, Jakobte Pathian dan ahi.
5For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
5Huai tuh Joseph te laka thutheihsakna dingin a seh ahi. Aigupta gam tunga a pai khiak laiin: ka theihlouh pau ka jak laiin.
6Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han* drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:** / {* d.e. Josef.} / {** 5MO 4, 33 fg. 5, 22 fg.}
6A liangjang thil gik akipanin ka lasuana: a khutte loh akipana khahin a om hi.
7Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
7Mangbatniin non sama, ka honhumbita; van ging bukna munah ka hon dawnga; Meribah tuiahte khawng ka hon zeet ahi. Selah
8I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. Sela.
8Ka mite aw, ngaikhia unla, ka hontheihsak bangin; Israelte aw, ka thu ngaikhe nuamle uteh aw!
9Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
9Gam dang Pathian himhim na lak uah a om ding uh ahi keia; mi dang Pathian himhim na biak ding uh leng ahi kei hi.
10Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
10Kei, TOUPA na Pathian uh ka hi a, Aigupta gam akipan honpi khepa tak: na kam uh lian kat unla, ka hihdim ding ahi.
11Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
11Himahleh ka miten ka aw a ngaikhe sam kei ua; Israelten hon deih kei uhi.
12Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
12Huchiin a lungtang uh genhakdan bang jela om dingin ka khahzamta ahi, amau hoihsak banga a om na ding un.
13Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
13Aw, ka miten ka thu ngaikhiain, Israelte ka lampi-ahte pai le u aw:
14O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
14A melmate uh ka hihneu zokin, amau galte tungah ka khut ka lik ding hi.
15Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
15TOUPA hote a kiangah a kipe lut ding uhi; amau hun bel a om nilouhlouh ding ahi.Nou bel buh hoihpenin kon vak ding hi; suangpi-a khuaijuin ka hontaisak ding ahi.
16De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
16Nou bel buh hoihpenin kon vak ding hi; suangpi-a khuaijuin ka hontaisak ding ahi.
17Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.