¹I den åttende måned i Darius' annet år kom Herrens ord til profeten Sakarias, sønn av Berekias, sønn av Iddo, og det lød så:

¹Daria kum nihna, kha giatnain, Iddo tapa, Bereka tapa, Zekaria, jawlnei kiangah TOUPA thu a hongtunga.

²Stor var Herrens vrede mot eders fedre.

²Na pipute uh tungah TOUPA nakpi takin a lungkimta kei hi, chiin.

³Og du skal si til dem: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Vend om til mig, sier Herren, hærskarenes Gud, så vil jeg vende om til eder, sier Herren, hærskarenes Gud.

³huaiziakin nang a kiang uah, huchibangin sepaihte TOUPA in a chi: Ka kiangah hongkik un, sepaihte TOUPAN a chi, huan na kiang uah ka hongkik ding, sepaihte TOUPAN a chi, chi in.

⁴Vær ikke lik eders fedre, som de forrige profeter formante med disse ord: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Vend om fra eders onde veier og eders onde gjerninger! Men de hørte ikke og aktet ikke på mig, sier Herren.

⁴Hichibangin sepaihte TOUPAN a chi, Tuin na omdan gilou ua kipan leh na thil hih gilou te ua kipan hongkik un, chia jawlnei masaten a genna uh, na pipute uh bangin om kei un: ahihhang in amau honza kei ua, honngaikhe sam kei uh, sepaihte TOUPAN a chi.

⁵Eders fedre, hvor er de? Og profetene, kan de leve til evig tid?

⁵Na Pipute uh, koia om ahi ua? huan jawlneite, khantawna hing uhia?

⁶Men mine ord og mine råd, som jeg bød mine tjenere profetene å forkynne, har ikke de nådd eders fedre, så de vendte om og sa: Som Herren, hærskarenes Gud, hadde i sinne å gjøre med oss efter våre veier og våre gjerninger, således har han gjort med oss?

⁶Hiamhleh ka thute leh ka thusente, ka sikha jawlneite thupiaka ka piakte, huaiten na pipute uh a delhphate uh ahi kei maw? Huan a kihei ua, sepaihte TOUPAN i tung ua hih dia a ngaihtuah bangin, i omdan bang jelin leh i thilhihte bang jelin, huchibanga i tung ua hih eita ve, a chi ua.

⁷På den fire og tyvende dag i den ellevte måned, det er måneden sebat, i Darius' annet år, kom Herrens ord til profeten Sakarias, sønn av Berekias, sønn av Iddo, og det lød så:

⁷Daria kum nihna, Sebat kha, kha sawmlehkhat ni sawmnih leh li niin, Iddo tapa, Berekia tapa Zekaria, Jawlnei kiangah, TOUPA thu a hongtungta,

⁸Jeg hadde et syn om natten: Jeg så en mann som red på en rød hest, og han holdt stille blandt myrtetrærne i dalbunnen; og bak ham var det røde, blakke og hvite hester.

⁸Janin ka mua, ngaiin mi khat sakol san tunga tuang, mun liapi om mui singte lakah a dinga; a nunglamah sakolte a om ua, a san, asanpuang leh a ngou.

⁹Da sa jeg: Hvad er dette, herre? Og engelen som talte med mig, sa til mig: Jeg vil la dig se hvad dette er.

⁹Huchiin, Aw ka TOUPA, hiaite bang ahi ua? ka chi a, Huan kei honhoupih angelin ka kiangah, Hiaite bang hi ding ahi ua ka honensak ding, a chi a.

¹⁰Da tok mannen som holdt stille blandt myrtetrærne, til orde og sa: Dette er de som Herren har sendt ut for å fare omkring på jorden.

¹⁰Huan huia mui sing laka ding mipan a dawnga, Hiaite leia kivial leha vak dia TOUPAN a sawlte ahi uh, chiin.

¹¹Og de svarte Herrens engel, som holdt stille blandt myrtetrærne, og sa: Vi har faret omkring på jorden og sett at hele jorden er rolig og stille.

¹¹Huchiin huai mui sing lakah ding TOUPAN angel a dawng ua. Leia kivial lehin ka vakta ua, ngaiin, lei tengteng a tu kinkena, a khawl dide hi, chiin.

¹²Da tok Herrens engel til orde og sa: Herre, hærskarenes Gud! Hvor lenge skal det vare før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas byer, som du har vært vred på nu i sytti år?

¹²Huan TOUPA angelin a dawng a, Aw sepaihte TOUPA, hiai kum sawmsagih na heh khum, Jerusalem tung leh Juda khopite tungah bangtan chitna neilou ding na hia? chiin.

¹³Og Herren svarte engelen som talte med mig, gode og trøstefulle ord.

¹³Huchiin TOUPAN thuhoihte, thu lungmuanhuaitea kei honhoupih angel a dawnga.

¹⁴Og engelen som talte med mig, sa til mig: Rop ut disse ord: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg er såre nidkjær for Jerusalem og Sion,

¹⁴Huchiin kei honhoupih angelin ka kiangah, Hichibangin sepaihte TOUPAN a chi: Thikthu se takin Jerusalem leh Zion ka hawmthoh ahi, chiin, nang kikou in, chiin.

¹⁵og såre vred er jeg på de trygge hedningefolk; for jeg var bare litt vred, men de hjalp med til ulykken.

¹⁵Huan bangmah awlmoh lou namte tungah ka lungkim het kei a: neukha lela ka lung hihlouh laiin, siatna a thupisak sem sem ngal ua.

¹⁶Derfor sier Herren så: Jeg vender mig atter til Jerusalem med miskunnhet; mitt hus skal bygges der, sier Herren, hærskarenes Gud, og målesnoren skal strekkes ut over Jerusalem.

¹⁶Huaijiakin hichibangin TOUPAN a chi hi: Chitnate toh Jerusalem lamah ka kiknawnta huai sungah ka in lam ahi ding, chiin,

¹⁷Rop atter og si: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu en gang skal mine byer flyte over av det som godt er, og Herren skal ennu en gang trøste Sion og ennu en gang utvelge Jerusalem.

¹⁷Hichibangin sepaihte TOUPAN a chi: Hauhsakna jiakin ka khopite a kipalh dinga; TOUPAN Zion a lungmuanin, Jerusalem a tel lai ding hi, chiin, kikoubehlap lai in, chiin.

¹⁸Huan ka daka, ngaiin ki li ka mu a.

¹⁹Huan kei honhoupih angel kiangah, Hiaite bang hi ding ahia? ka chi a. Aman, Hiai Juda, Israel, leh Jerusalem hawljak mite ahi ding uh, chiin a hondawnga.

²⁰Huchiin TOUPAN siksekmi li a honensaka.Huchiin ken, Bang hih dia hiaite hong uh ahi ua? ka chi a. Huan aman thu a gen a, Kuamahin a lu a dak sak louh dia, Juda dalhjaksak hiai kite ahi uh: himahleh hiaite, dalhjaksak dinga Juda gam tunga a ki uh sangsak namte dou dinga hong, ahi ua; a kite uh paikhe dingin, a chi a.

²¹Huchiin ken, Bang hih dia hiaite hong uh ahi ua? ka chi a. Huan aman thu a gen a, Kuamahin a lu a dak sak louh dia, Juda dalhjaksak hiai kite ahi uh: himahleh hiaite, dalhjaksak dinga Juda gam tunga a ki uh sangsak namte dou dinga hong, ahi ua; a kite uh paikhe dingin, a chi a.