¹Og jeg løftet mine øine op og fikk se fire horn.

¹Huan ka daka, ngaiin mi khat a khuta tehna khau tawi ka mua,

²Da spurte jeg engelen som talte med mig: Hvad er dette? Og han sa til mig: Dette er de horn som har adspredt Juda, Israel og Jerusalem.

²Huailaiin ken, koilama hoh ding? ka chi a. Aman ka kiangah, Jerusalem teh ding, a vailam bang tan ahia, a dunglam bang tan ahia chih thei ding in, a chi a.

³Så lot Herren mig se fire smeder.

³Huan ngaiin, kei honhoupih angel a paikhiaa, amah kituahpih dingin angel dang khat a pai khiaa,

⁴Da spurte jeg: Hvad kommer disse her for? Han svarte: Hornene har adspredt Juda, således at ingen vågde å løfte sitt hode, og nu er disse kommet for å forferde dem og slå av hornene på de hedningefolk som har løftet horn mot Juda land for å adsprede det.

⁴A kiangah, Tai inla, hiai tangvalpa kiangah, A sunga mi leh gante tam mahmah jiakin, khua kulhbang beite bangin Jerusalem luahin a om ding, vachi in, a chi a.

⁵Så løftet jeg mine øine op og fikk se en mann som hadde en målesnor i sin hånd.

⁵Amah adia a kimvela mei kulhbang a hih ding jiakin, leh a laka thupina ka hih ding jiakin, TOUPAN a chi, chiin.

⁶Jeg spurte ham: Hvor skal du hen? Han svarte: Jeg skal til Jerusalem for å utmåle det og se hvor bredt og hvor langt det skal være.

⁶Khai, khai, mallam gam akipan taikek un, TOUPAN a chi; van huih lite bangin nou lah ka honzalh jakta ngala, TOUPAN a chi.

⁷Da kom engelen som talte med mig, frem, og en annen engel kom imot ham.

⁷Khai! Zion ah tai in, nang Babulon tanu toh tengkhawn

⁸Og han sa til ham: Spring avsted og si til den unge mann der: Jerusalem skal ligge fritt og åpent på grunn av den mengde mennesker og fe som skal finnes der.

⁸Huchibangin sepaihte TOUPAN lah a chi ngala: Thupina khitin aman nang honlok namte kiangah kei a honsawl hi; kuapeuh nang honkhoihin a mit laivom khoih lah ahi ngal a.

⁹Og jeg, sier Herren, vil være en ildmur rundt omkring det, og jeg vil åpenbare min herlighet der.

⁹Ngaiin, a tung ua ka khut sing ding lah ka hi ngala, huchiin a na uh sepsakte adingin gallak ahi ding uh: huan sepaihte TOUPAN kei a honsawl chih na thei ding uh.

¹⁰Hør! Hør! Fly bort fra Nordens land, sier Herren; for jeg har spredt eder for himmelens fire vinder, sier Herren.

¹⁰Aw Zion tanu, lasa inla, kipak in; ngaiin, kei lah ka hongpai ngala, na lakah ka teng ding hi. TOUPAN a chi.

¹¹Hør! Sion, berg dig unda, du som bor hos Babels datter!

¹¹Huan huai ni chiangin TOUPA lam ah nam tampi a kizom khawn ding ua, ka mite ahi ding uh: huan na lakah ka teng ding, huchiin sepaihte TOUPAN kei na kiangah a honsawl chih na thei ding hi.

¹²For så sier Herren, hærskarenes Gud: For sin æres skyld har han sendt mig til hedningefolkene som plyndret eder; for den som rører ved eder, rører ved hans øiesten;

¹²Huan gam siangthoua a tantuam bangin TOUPAN Juda a luah dinga, Jerusalem a hontel ding hi.Dai un, sa tengteng, TOUPA maah: a omna siangthoua kipanin amah lah a khanglou in a thou kheta ngala.

¹³for se, jeg løfter min hånd mot dem, og de skal bli et rov for dem som nu træler for dem; og I skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig.

¹³Dai un, sa tengteng, TOUPA maah: a omna siangthoua kipanin amah lah a khanglou in a thou kheta ngala.

¹⁴Fryd dig storlig og gled dig, du Sions datter! For se, jeg kommer og vil bo hos dig, sier Herren.

¹⁵Og mange hedningefolk skal gi sig til Herren på den dag og bli mitt folk; og jeg vil bo hos dig, og du skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til dig.

¹⁶Og Herren skal ta Juda til eie som sin del på den hellige jordbunn; og han skal ennu en gang utvelge Jerusalem.

¹⁷Vær stille, alt kjød, for Herrens åsyn! For han har reist sig og er gått ut av sin hellige bolig.