¹Så kom engelen som talte med mig, igjen og vakte mig likesom når en mann vekkes av sin søvn.

¹Huan kei honhoupih angel a hong nawna, mi a ihmu lai phawn bangin a honphawnga.

²Og han sa til mig: Hvad ser du? Jeg svarte: Jeg ser en lysestake som er helt igjennem av gull, med sitt oljekar på toppen og sine syv lamper, og med syv rør for hver lampe som er på den,

²Huan ka kiangah, Bang na mu a? a chi a. Huan ken, Ngaiin, dangkaeng khawnvak khoihna, a dawna a noubem leh huaia a khawnvak sagihte, huaite a dawna om.

³og to oljetrær står ved siden av den, ett på oljekarets høire side og ett på dets venstre side.

³Oliv sing nih a kianga om, khat noubem taklam pangah khat veilam pangah, ka hi a.

⁴Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?

⁴Huan ka dawnga, kei honhoupih angel kiangah thu ka gen a. Hiaite bang ahi ua, ka TOUPA? ka chi a.

⁵og engelen som talte med mig, svarte: Vet du ikke hvad dette er? Jeg sa: Nei, herre!

⁵Huan kei honhoupih angelin a hondawnga, ka kiangah. Hiai bang ahi ua na theikei maw? a chi a. Huan ken, Ii, ka TOUPA, ka chi a.

⁶Da tok han til orde og sa til mig: Dette er Herrens ord til Serubabel: Ikke ved makt og ikke ved kraft, men ved min Ånd, sier Herren, hærskarenes Gud.

⁶Huaitak in aman hondawnga, ka kiangah thu a gena, Hiai Zerubbabel kianga TOUPA thu ahi. Thahatnain hi lou, thilhihtheihnain leng hi samlou, ka Khain ahi jaw, sepaihte TOUPAN a chi.

⁷Hvem er du, du store fjell som reiser dig foran Serubabel? Bli til en slette! Han skal føre toppstenen* frem under høie rop: Nåde, nåde være med den! / {* den øverste sten.}

⁷Kua na hia, Aw mual thupi? Zerubbabel maah munjang na honghi ding; huan aman a tunga Hehpihna, hehpihna chia kikouin suang poimohpen a honla khe ding hi, chiin.

⁸Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

⁸Huailouin TOUPA thu ka kiang a hongtung laia, hichiin a chi.

⁹Serubabels hender har grunnlagt dette hus, og hans hender skal fullføre det; og du skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til eder.

⁹Zerubbabel khutten hiai in suangphum a koih khinta; a khutte mahin a zou ding, huan sepaihte TOUPAN na kiangah kei a honsawlta chih na thei ding hi.

¹⁰For hvem vil forakte den ringe begynnelses dag? Med glede ser de syv øine* blyloddet i Serubabels hånd, disse Herrens øine som farer omkring over hele jorden. / {* SKR 3, 9.}

¹⁰Thil neute ni musit peuhmah a kipak ding ua, huan Zerubbabel khut ah ulum a mu ding uh ahi ngala. TOUPA mitte hi, hiai sagihte mahmah; lei pumpi kantana vialtaite.

¹¹Da tok jeg til orde og sa til ham: Hvad er disse to oljetrær ved lysestakens høire og venstre side?

¹¹Huan ken ka dawnga, a kiangah, Khawnvak koihna taklam pang tunga hiai oliv sing nihte leh huaia veilam panga bang ahi ua? ka chi a.

¹²Og jeg tok annen gang til orde og sa til ham: Hvad er de to oljegrener tett ved de to gullrenner som gullet* strømmer ut av? / {* d.e. den glinsende olje.}

¹²Huan a nihveina dingin ka donga, a kiangah, Dangkaeng sel nihte sika om, hiai oliv hiang nihte bang ahi ua, dangkaeng sathau amau akipan suah jel? ka chi a.

¹³Da sa han til mig: Vet du ikke hvad disse er? Jeg svarte: Nei, herre!

¹³Huan aman hondawng a, Hiaite bang hi ding ahi ua chih theilou maw? a chi a. Huan ken. Ii, ka TOUPA, ka chi a.Huai takin aman, Hiaite lei pumpi TOUPA kianga ding, thaunilh nihte ahi uh a chi hi.

¹⁴Da sa han: Det er de to oljesalvede* som står hos all jordens herre. / {* d.e. de to Herrens salvede, folkets prestelige og fyrstelige overhoder, (Josva og Serubabel).}

¹⁴Huai takin aman, Hiaite lei pumpi TOUPA kianga ding, thaunilh nihte ahi uh a chi hi.