¹Så løftet jeg atter mine øine op og fikk se en flyvende bokrull.

¹Huan ka dak nawna, ngaiin, laibujial leng ka mu hi.

²Og han sa til mig: Hvad ser du? Jeg svarte: Jeg ser en flyvende bokrull, som er tyve alen lang og ti alen bred.

²Huan aman ka kiangah, Bang na mua? honchi a. Ken, Laibujial leng ka mu; huai dunglam tong sawmnih ahia, huai vailam tong sawm, ka chi.

³Da sa han til mig: Dette er den forbannelse som går ut over det hele land; for hver den som stjeler, skal efter det som står på den ene side av den, bli utryddet, og likeså skal hver den som sverger falsk, efter det som står på dens andre side, bli utryddet.

³Huan, aman ka kiangah. Hiai, gam pumpi tunga paikhia hamsia tuh ahi, huai dungjuiin kuapeuh guta tuh tua kipan sat khiakin a om ding ua; huai dungjuiin kuapeuh dikloupi a kichiam tuh tu-a kipan sat khiakin a om ding uh.

⁴Jeg har latt den* gå ut, sier Herren, hærskarenes Gud, og den skal gå inn i tyvens hus og i dens hus som sverger falsk ved mitt navn, og den skal bli i hans hus og fortære det, både treverket og stenene. / {* forbannelsen.}

⁴Ka pai khesak ding, sepaihte TOUPAN achia, gutami in ah a lut ding, ka mina juaua hamsia zangmi in ah; huan, a in ah a om gige dia a negai ding, a sing a suang toh, a chi a.

⁵Så kom engelen som talte med mig, frem; og han sa til mig: Løft dine øine op og se hvad det er dette som kommer frem der!

⁵Huchiin kei honhoupih angel a pai khiaa, ka kiangah, Tuin dak inla, bang ahi apai khia chih en in, a chi a.

⁶Jeg spurte: Hvad er det? Han svarte: Det er en efa som kommer frem der. Og han sa: Således skal det se ut med dem* i hele landet. / {* folket.}

⁶Huan ken, Bang ahia? ka chi a. Huan aman, Hiai a pai khai tuh Ephah ahi, a chi a, Huai louin, Hiai gamsung tengtenga a khelhna uh ahi.

⁷Da blev et blylokk løftet op, og det viste sig en kvinne som satt i efaen.

⁷Ngaiin, a ngen sin dop kangin a om; huan, Ephah sunga tu hiai numei ahi, a chi laia.

⁸Og han sa: Dette er ugudeligheten. Så støtte han henne ned i efaen og slo blylokket til over åpningen.

⁸Huan aman, Hiai Gitlouhna ahi; a chi a; huan Ephah sung ah a pai suka; huai a gong tungah ngen gil a nga suk hi.

⁹Derefter løftet jeg mine øine op og fikk se to kvinner som kom frem, og vinden fylte deres vinger, for de hadde vinger som storkens vinger; og de løftet efaen op, så den svevde mellem jorden og himmelen.

⁹Huchiin ka daka, ngaiin, numei nih a hongpai khia ua, a khate uah huih a om hi, tuivapi bangin kha a nei uh; huchiin huai Ephah lei leh van kikalah a dom tou uh

¹⁰Da sa jeg til engelen som talte med mig: Hvor skal de hen med efaen?

¹⁰Huan kei honhoupih angel kiangah, Hiaiten Ephah koilama po ding uh ahia? ka chi a.Huan aman ka kiangah, Sinar gama a in ding lam dingin, huan bawlzoh a hih chiangin, huaiah amah mun takah koihin a om ding hi, a chi a.

¹¹Han svarte: De skal til Sinears land for å bygge et hus for henne der; og når det er ferdig, skal hun settes ned der på sitt sted.

¹¹Huan aman ka kiangah, Sinar gama a in ding lam dingin, huan bawlzoh a hih chiangin, huaiah amah mun takah koihin a om ding hi, a chi a.