1En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
1(119:1) Песнь восхождения. К Господу воззвал я в скорби моей, и Он услышал меня.
2Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
2(119:2) Господи! избавь душу мою от уст лживых, от языка лукавого.
3Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
3(119:3) Что даст тебе и что прибавит тебе язык лукавый?
4Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}
4(119:4) Изощренные стрелы сильного, с горящими углямидроковыми.
5Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}
5(119:5) Горе мне, что я пребываю у Мосоха, живу у шатров Кидарских.
6Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
6(119:6) Долго жила душа моя с ненавидящими мир.
7Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.
7(119:7) Я мирен: но только заговорю, они – к войне.