¹Således akte I oss som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheter!

¹Tako naj o nas misli človek, kakor da smo služabniki Kristusovi oskrbniki skrivnosti Božjih.

²For øvrig kreves det av husholdere at de må finnes tro.

²Seveda se tu zahteva od oskrbnikov, da se vsak izkaže zvestega.

³Men for mig har det lite å si å dømmes av eder eller av en menneskelig domstol; ja, jeg dømmer mig ikke engang selv;

³Meni je pa to najmanjše, da me sodite vi ali človeški sodni dan; ali tudi sam sebe ne sodim;

⁴for vel vet jeg intet med mig selv, men dermed er jeg ikke rettferdiggjort; men den som dømmer mig, er Herren.

⁴kajti ničesar nimam sam sebi očitati, ali to me ne opravičuje; sodnik pa mi je Gospod.

⁵Døm derfor ikke noget før tiden, før Herren kommer, han som også skal føre frem for lyset det som har vært skjult i mørket, og åpenbare hjertenes råd; og da skal enhver få sin ros av Gud.

⁵Tako ne sodite ničesar pred časom, dokler ne pride Gospod, ki razsvetli, kar je skritega v temi, in odkrije misli src; in tedaj se hvala zgodi vsakemu od Boga.

⁶Dette, brødre, har jeg overført på mig selv og Apollos for eders skyld, forat I ved oss må lære ikke å gå ut over det som skrevet er, forat ingen av eder skal bli opblåst, for den ene mot den andre.

⁶To sem pa, bratje, obrnil nase in na Apola zavoljo vas, da se od naju naučite ne više meriti, nego je pisano, da se nihče ne napihuje, vnet za enega zoper drugega.

⁷For hvem gir vel dig fortrin? Og hvad har du, som du ikke har fått? Men om du nu har fått noget, hvorfor roser du dig da som om du ikke hadde fått det?

⁷Ker kdo je, ki te odlikuje? kaj pa imaš, česar nisi prejel? Če si pa tudi prejel, kaj se hvališ, kakor da nisi prejel?

⁸I er alt blitt mette; I er alt blitt rike; uten oss er I blitt herrer! Ja, gid I var blitt herrer, så vi kunde herske sammen med eder!

⁸Že ste nasičeni, že ste obogateli, brez nas ste zakraljevali; in želim, da bi bili res zakraljevali, da bi mogli tudi mi z vami kraljevati!

⁹For mig tykkes at Gud har vist oss apostler frem som de ringeste, som dødsdømte; for et skuespill er vi blitt for verden, både for engler og for mennesker.

⁹Mislim namreč, da je Bog nas apostole poslednje postavil kakor tiste, ki so odločeni za smrt, ker smo postali gledišče svetu, i angelom i ljudem.

¹⁰Vi er dårer for Kristi skyld, men I er kloke i Kristus; vi er skrøpelige, men I er sterke; I er hedret, men vi er æreløse.

¹⁰Mi smo neumni za voljo Kristusa, a vi razumni v Kristusu, mi slabi, a vi močni, vi slavni, a mi brez časti.

¹¹Like til denne stund er vi både hungrige og tørste og nakne og mishandlet og hjemløse og mødige,

¹¹Prav dosore trpimo lakoto in žejo, in goli smo in bijejo nas za ušesa, in nimamo stalnega mesta

¹²idet vi arbeider med våre egne hender; vi blir utskjelt - og vi velsigner; vi blir forfulgt - og vi tåler det;

¹²in trudimo se, delajoč z lastnimi rokami; ko nas zmerjajo, blagoslavljamo; ko nas preganjajo, voljno trpimo;

¹³Vi blir spottet - og vi formaner; vi er blitt som utskudd i verden, en vemmelse for alle, inntil nu.

¹³ko nas preklinjajo, molimo; kakor smeti sveta smo postali, izvržek vseh, prav do sedaj.

¹⁴Jeg skriver ikke dette for å vanære eder, men for å påminne eder som mine elskede barn.

¹⁴Ne pišem tega, da bi vas sramotil, marveč svarim vas kakor svoje ljubljene otroke.

¹⁵For om I og har ti tusen læremestere i Kristus, så har I dog ikke mange fedre; for jeg har avlet eder i Kristus Jesus ved evangeliet.

¹⁵Zakaj čeprav bi imeli deset tisoč učiteljev v Kristusu, vendar nimate mnogo očetov, ker v Kristusu Jezusu po evangeliju sem vas jaz rodil.

¹⁶Jeg formaner eder derfor: Bli mine efterfølgere!

¹⁶Prosim vas torej, bodite moji posnemalci.

¹⁷Derfor har jeg sendt Timoteus til eder, han som er mitt elskede og trofaste barn i Herren, forat han skal minne eder om mine veier i Kristus, således som jeg lærer overalt i hver menighet.

¹⁷Zato sem vam poslal Timoteja, ki je dete moje ljubljeno in verno v Gospodu, ki vas opomni mojih poti, ki so v Kristusu, kakor učim povsod v vsaki cerkvi.

¹⁸Men somme er blitt opblåst, i den tanke at jeg ikke skulde komme til eder;

¹⁸Nekateri pa so se napihnili, češ, da ne pridem k vam.

¹⁹men jeg kommer snart til eder, om Herren vil, og får da lære å kjenne ikke ordene, men kraften hos dem som er opblåst;

¹⁹Ali pridem kmalu k vam, če Gospod hoče, in spoznam ne besed napihnjencev, ampak njih moč.

²⁰for Guds rike består ikke i ord, men i kraft.

²⁰Kajti ni v besedah kraljestvo Božje, temuč v moči.Kaj hočete? da naj pridem k vam s šibo, ali z ljubeznijo in v duhu krotkosti?

²¹Hvad vil I? skal jeg komme til eder med ris, eller med kjærlighet og saktmodighets ånd?

²¹Kaj hočete? da naj pridem k vam s šibo, ali z ljubeznijo in v duhu krotkosti?