¹Da dronningen av Saba hørte Salomos ry, som skyldtes Herrens navn, kom hun for å sette ham på prøve med gåter.

¹Ko pa je slišala kraljica v Sabi Salomonov sloves zaradi imena GOSPODOVEGA, ga je prišla izkušat z ugankami.

²Hun kom til Jerusalem med et stort følge, med kameler som bar krydderier og en stor mengde gull og dyre stener; og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt som lå henne på hjerte.

²Pride torej v Jeruzalem z jako velikim spremstvom, z velblodi, ki so nesli dišave in zlata jako mnogo in drage kamene. In ko je dospela k Salomonu, je govorila ž njim o vsem, kar ji je bilo na srcu.

³Men Salomo tydet alle hennes gåter; det var ikke et ord av det hun sa, som var dulgt for kongen, så han ikke kunde tyde det.

³In Salomon ji je razložil vse, kar ga je vprašala; ni bilo besede, ki bi bila skrita kralju, da bi ji ne bil povedal.

⁴Da dronningen av Saba så all Salomos visdom og så det hus han hadde bygget,

⁴Ko pa je čula kraljica iz Sabe vso modrost Salomonovo in videla hišo, ki jo je zgradil,

⁵og rettene på hans bord, og hvorledes hans tjenere satt ved bordet, og bordsvennene stod omkring, og hvorledes de var klædd, og hans munnskjenker, og den trapp han gikk op på til Herrens hus, var hun rent ute av sig selv av forundring.

⁵in jed na mizi njegovi in prebivališča hlapcev njegovih in strežbo služabnikov njegovih ter njih obleko in njegove točaje in njegove stopnice, po katerih je hodil gori v hišo GOSPODOVO, ji je od strmenja sapa zastala;

⁶Og hun sa til kongen: Så var det da sant det jeg hørte hjemme i mitt land om dig og din visdom.

⁶in reče kralju: Resnična je bila beseda, ki sem jo slišala v deželi svoji o tvojih stvareh in o tvoji modrosti!

⁷Jeg trodde ikke det de fortalte, før jeg kom og fikk se det med egne øine; men nu ser jeg at de ikke har fortalt mig halvdelen; du overgår i visdom og lykke det rykte jeg har hørt.

⁷Toda nisem hotela verjeti, dokler nisem prišla in sem s svojimi očmi videla vse. In glej, še polovice mi niso povedali: več imaš modrosti in dobrot, nego je bila govorica, ki sem jo slišala.

⁸Lykkelige er dine menn, lykkelige disse dine tjenere som alltid står for ditt åsyn og hører din visdom.

⁸Blagor tvojim ljudem in blagor tem tvojim hlapcem, ki vedno stoje pred teboj, ki poslušajo modrost tvojo!

⁹Lovet være Herren din Gud, som hadde velbehag i dig, så han satte dig på Israels trone! Fordi Herren elsker Israel til evig tid, satte han dig til konge for å håndheve rett og rettferdighet.

⁹Hvaljen bodi GOSPOD, Bog tvoj, ki ti je bil blagovoljen, da te je posadil na prestol Izraelov! Ker GOSPOD ljubi Izraela vekomaj, zato te je postavil za kralja, da izvršuješ sodbo in pravičnost.

¹⁰Så gav hun kongen hundre og tyve talenter gull og krydderier i stor mengde og dyre stener; aldri er det mere kommet en sådan mengde krydderier til landet som det dronningen av Saba gav kong Salomo.

¹⁰In dala je kralju stoindvajset talentov zlata in silno veliko dišav in dragih kamenov; nikdar več ni prišla tolika množina dišav kakor ta, ki jo je dala kraljica iz Sabe Salomonu.

¹¹Men også Hirams skiber som hentet gull fra Ofir, hadde ført sandeltre i stor mengde og dyre stener med derfra.

¹¹Vrhutega so pripeljale Hiramove ladje, ki so nosile zlato iz Ofirja, silno veliko sandalovine in dragih kamenov iz Ofirja.

¹²Av sandeltreet lot kongen gjøre rekkverk til Herrens hus og til kongens hus og citarer og harper for sangerne; aldri er det siden kommet eller blitt sett så meget sandeltre i landet.

¹²In kralj je dal napraviti iz sandalovine opirala za hišo GOSPODOVO in za kraljevo hišo, tudi harfe in citre pevcem. Take sandalovine ni prišlo več, tudi je ni bilo videti do današnjega dne.

¹³Og kong Salomo gav dronningen av Saba alt det hun hadde lyst til og bad om, foruten de gaver som det sømmet sig for så mektig en konge som Salomo å gi henne. Så tok hun avsted og drog hjem til sitt land med sine tjenere.

¹³In kralj Salomon je dal kraljici iz Sabe vse, kar je želela in kar je prosila, razen tega, kar ji je poklonil po kraljevi darežljivosti. In vrne se ter odide v deželo svojo, ona in njeni hlapci.

¹⁴Vekten av det gull som i ett år kom inn til Salomo, var seks hundre og seks og seksti talenter,

¹⁴Teža zlata pa, ki se je prinašalo Salomonu na leto, je bila šeststo šestdeset in šest talentov,

¹⁵foruten det som kom inn fra kjøbmennene og ved kremmernes handel og fra alle kongene i Arabia og fra stattholderne i landet.

¹⁵razen tega, kar ga je prišlo s popotniki in s trgovci in od vseh kraljev arabskih in od namestnikov po deželi.

¹⁶Og kong Salomo lot gjøre to hundre store skjold av uthamret gull - det gikk seks hundre sekel gull med til hvert skjold -

¹⁶In kralj Salomon je dal napraviti dvesto ščitov iz tolkljanega zlata: šeststo seklov zlata je porabil za en ščit;

¹⁷og tre hundre små skjold av uthamret gull - til hvert av disse skjold gikk det med tre miner gull - og kongen satte dem i Libanon-skoghuset.

¹⁷in tristo malih ščitov iz tolkljanega zlata, po tri mine zlata je šlo na en ščit. In kralj jih je zložil v hiši libanonskega gozda.

¹⁸Kongen lot også gjøre en stor elfenbenstrone og klædde den med rent gull.

¹⁸Dalje je na pravil kralj velik prestol iz slonovih kosti in ga je prevlekel z najboljšim zlatom.

¹⁹Tronen hadde seks trin og en rund topp baktil; på begge sider av setet var det armer, og tett ved armene stod det to løver;

¹⁹Šestero stopnic je držalo do prestola, in vrh prestolov je bil okrogel odzadaj, in na obeh straneh pri sedežu sta bili naslonili, in dva leva sta stala ob naslonilih.

²⁰og på begge sider av de seks trin stod det tolv løver. Noget sådant har aldri vært gjort i noget annet kongerike.

²⁰In dvanajst levov je stalo na tej in na oni strani ob šesterih stopnicah; kaj takega ni bilo videti v nobenem kraljestvu.

²¹Alle kong Salomos drikkekar var av gull, og alle karene i Libanon-skoghuset var av fint gull; der var intet av sølv, det blev ikke regnet for noget i Salomos dager.

²¹Pa tudi vse posode, iz katerih je pil kralj Salomon, so bile zlate, in vsa oprava v hiši libanonskega gozda je bila iz čistega zlata, nič ni bilo srebrno, kajti srebra niso sploh cenili v Salomonovih dnevih.

²²For kongen hadde Tarsis-skiber på havet sammen med Hirams skiber; en gang hvert tredje år kom Tarsis-skibene hjem og hadde med gull og sølv, elfenben og aper og påfugler.

²²Kralj je imel tarsko brodovje na morju z brodovjem Hiramovim; po enkrat na tri leta so dospevale ladje tarske, noseč zlata in srebra, slonovih kosti, opic in pavov.

²³Kong Salomo blev større enn alle jordens konger i rikdom og visdom.

²³In kralj Salomon je nadkriljeval vse kralje zemlje v bogastvu in v modrosti.

²⁴Fra alle jordens kanter kom folk for å se kong Salomo og høre hans visdom, som Gud hadde lagt i hans hjerte,

²⁴In vsa zemlja je hrepenela po obličju Salomonovem, da bi slišali modrost njegovo, ki mu jo je dal Bog v srce.

²⁵og hver av dem hadde gaver med: sølvkar og gullkar og klær og våben og krydderier, hester og mulesler; så gjorde de år om annet.

²⁵In prinašali so vsakdo svoje darilo: posode srebrne in posode zlate, oblačila in orožje in dišave, konje in mezge, vsako leto, kar je bilo pristojno.

²⁶Salomo la sig til mange stridsvogner og hestfolk; han hadde fjorten hundre stridsvogner og tolv tusen hestfolk; dem la han dels i vognbyene, dels hos sig selv i Jerusalem.

²⁶In Salomon je nabral voz in konjikov in je imel tisoč in štiristo voz in dvanajst tisoč konjikov, ki jih je razstavil po voznih mestih in pri kralju v Jeruzalemu.

²⁷Kongen gjorde sølvet i Jerusalem like så almindelig som sten, og sedertre like så almindelig som morbærtrærne i lavlandet.

²⁷In kralj je storil, da je bilo v Jeruzalemu toliko srebra kakor kamenov, in ceder je napravil toliko kakor smokovega drevja, ki raste v ravnini.

²⁸Sine hester lot Salomo innføre fra Egypten; en del kjøbmenn som kongen sendte avsted, hentet fra tid til annen en flokk for en fastsatt pris.

²⁸In konje je Salomon dobival iz Egipta; družba kraljevih kupcev jih je privajala trume za kupno ceno.Voz pa je prišel gori, odpeljan iz Egipta, po šeststo seklov srebra, in konj po sto in petdeset. Tako so jih dobivali tudi vsi kralji Hetejcev in sirski kralji po njih roki.

²⁹Hver vogn som hentedes op fra Egypten og innførtes, kostet seks hundre sekel sølv og hver hest hundre og femti. Og på samme måte hentet de også vogner og hester derfra til alle hetittenes konger og til kongene i Syria.

²⁹Voz pa je prišel gori, odpeljan iz Egipta, po šeststo seklov srebra, in konj po sto in petdeset. Tako so jih dobivali tudi vsi kralji Hetejcev in sirski kralji po njih roki.