¹Men kong Salomo elsket mange fremmede kvinner foruten Faraos datter, moabittiske, ammonittiske, edomittiske, sidoniske, hetittiske,

¹A kralj Salomon je ljubil mnogo inostranskih žen poleg hčere Faraonove: Moabke, Amonke, Edomke, Sidonke in Hetejke;

²kvinner av de hedningefolk om hvilke Herren hadde sagt til Israels barn: I skal ikke gi eder i lag med dem, og de ikke med eder*; ellers kommer de visselig til å vende eders hjerte til sine guder. Til dem holdt Salomo sig og elsket dem. / {* d.e. for å inngå ekteskap med dem.}

²iz narodov, o katerih je GOSPOD rekel sinovom Izraelovim: Ne hodite mednje, tudi oni naj ne hodijo med vas, kajti gotovo vam naklonijo srce, da pojdete za njih bogovi. Na te se je navezal Salomon v ljubezni.

³Han hadde syv hundre hustruer av fyrstelig rang og tre hundre medhustruer; disse hans hustruer bøide hans sinn.

³In imel je sedemsto žen kneginj in tristo priležnic; in žene so odvrnile srce njegovo.

⁴Og da Salomo blev gammel, vendte hustruene hans hjerte til andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Herren hans Gud, således som hans far Davids hjerte hadde vært.

⁴In ko je bil Salomon star, so mu njegove žene naklonile srce, da je šel za drugimi bogovi; in ni bilo srce njegovo popolnoma vdano GOSPODU, Bogu njegovemu, kakor je bilo srce njegovega očeta Davida.

⁵Og Salomo fulgte Astarte, sidoniernes guddom, og Milkom, ammonittenes vederstyggelighet.

⁵In Salomon je hodil za Astoreto, boginjo Sidoncev, in za Milkomom, gnusobo Amoncev.

⁶Og Salomo gjorde hvad ondt var i Herrens øine, og fulgte ikke trolig efter Herren, således som hans far David hadde gjort.

⁶In Salomon je počenjal, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH, ter ni hodil popolnoma za GOSPODOM kakor njegov oče David.

⁷På den tid bygget Salomo en offerhaug for Kamos, Moabs vederstyggelighet, på det fjell som ligger midt imot Jerusalem, og for Molok, Ammons barns vederstyggelighet.

⁷Takrat je sezidal Salomon višavo Kamosu, gnusobi Moabcev, na gori, ki je pred Jeruzalemom, in Molohu, gnusobi sinov Amonovih.

⁸Og det samme gjorde han for alle sine fremmede hustruer, som brente røkelse og ofret til sine guder.

⁸In tako je storil za vse svoje žene tujke, ki so žgale kadilo in darovale svojim bogovom.

⁹Da blev Herren vred på Salomo fordi han hadde vendt sitt hjerte bort fra Herren, Israels Gud, som hadde åpenbaret sig for ham to ganger

⁹In GOSPOD se je razsrdil nad Salomonom, ker je odvrnil srce svoje od GOSPODA, Boga Izraelovega, ki se mu je bil prikazal dvakrat

¹⁰og uttrykkelig forbudt ham å følge andre guder; men han hadde ikke holdt sig efter Herrens bud.

¹⁰in mu je prav o tem zapovedal, naj ne hodi za drugimi bogovi; a on ni izpolnil, kar mu je bil GOSPOD zapovedal.

¹¹Da sa Herren til Salomo: Siden dette er kommet dig i sinne, og du ikke har holdt min pakt og mine lover, som jeg har gitt dig, så vil jeg rive riket fra dig og gi det til din tjener.

¹¹Zato je dejal GOSPOD Salomonu: Ker je bilo to pri tebi ter nisi ohranil zaveze moje in postav mojih, ki sem ti jih zapovedal, gotovo ti odtrgam kraljestvo in ga dam hlapcu tvojemu.

¹²Men for din far Davids skyld vil jeg ikke gjøre det i din tid - fra din sønn vil jeg rive riket.

¹²Ali v tvojih dneh ne storim tega zaradi Davida, očeta tvojega; sinu tvojemu ga odtrgam iz roke.

¹³Dog vil jeg ikke rive hele riket fra ham; en stamme vil jeg gi din sønn for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, som jeg har utvalgt.

¹³Vendar pa nočem vsega kraljestva odtrgati, ali en rod dam tvojemu sinu, zaradi Davida, služabnika svojega, in zaradi Jeruzalema, ki sem ga izvolil.

¹⁴Og Herren opreiste Salomo en motstander i edomitten Hadad; han var av kongeætten i Edom.

¹⁴Obudil pa je GOSPOD nasprotnika Salomonu, Hadada Edomca; on je bil iz kraljevega rodu v Edomu:

¹⁵For dengang David var i Edom, og hærføreren Joab drog op for å begrave de falne og slo ihjel alle menn i Edom.

¹⁵Takrat namreč, ko je bil David v Edomu in je Joab, poveljnik vojske, šel gori pokopat pobite, in ko je bil pomoril vse moštvo v Edomu

¹⁶- i seks måneder blev Joab og hele Israel der, til han hadde utryddet alle menn i Edom -

¹⁶(kajti Joab in ves Izrael je ostal šest mesecev ondi, dokler ni pokončal vsakega moškega v Edomu),

¹⁷da flyktet Hadad med nogen edomittiske menn som hørte til hans fars tjenere, og tok veien til Egypten. Hadad var dengang en liten gutt.

¹⁷je zbežal Hadad, on in nekateri Edomci iz hlapcev očeta njegovega ž njim, da pojdejo v Egipt. Hadad pa je bil še majhen deček.

¹⁸De brøt op fra Midian og kom til Paran; fra Paran tok de nogen menn med sig og kom så til Egypten til Farao, kongen i Egypten, og han gav ham et hus og tilsa ham livsophold og lot ham få jord.

¹⁸In vstali so iz Madianske in prišli v Paran, in vzeli so s seboj može iz Parana in so prišli v Egipt k Faraonu, kralju egiptovskemu. Ta je dal Hadadu hišo in mu določil živež ter mu odkazal zemljo.

¹⁹Og Hadad fant stor nåde for Faraos øine, så han gav ham til hustru en søster av sin egen hustru, dronning Tahpenes.

¹⁹In Hadad je našel veliko milost v očeh Faraonovih, tako da mu je dal za ženo sestro žene svoje, kraljice Tahpenese sestro.

²⁰Og Tahpenes' søster fødte ham sønnen Genubat; Tahpenes avvente ham i Faraos hus, og siden var Genubat i Faraos hus blandt Faraos egne barn.

²⁰In sestra Tahpenesina mu je rodila sina Genubata, in Tahpenes ga je vzgajala v hiši Faraonovi; Genubat je torej bil v Faraonovi hiši med sinovi Faraonovimi.

²¹Da nu Hadad i Egypten fikk høre at David hadde lagt sig til hvile hos sine fedre, og at hærføreren Joab var død, sa han til Farao: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt land!

²¹In ko je slišal Hadad v Egiptu, da je David zaspal z očeti svojimi ter da je Joab, poveljnik vojske, mrtev, reče Faraonu: Odpusti me, da grem v svojo deželo.

²²Farao sa til ham: Hvad fattes dig her hos mig siden du ønsker å dra hjem til ditt land? Han svarte: Ingen ting; men du må endelig la mig få fare.

²²Tedaj ga vpraša Faraon: Česa ti manjka pri meni, da hočeš iti v deželo svojo? Odgovori: Ničesar, pa me vsekakor pusti!

²³Gud opreiste Salomo en annen motstander, Reson, Eliadas sønn, som var flyktet fra sin herre Hadadeser, kongen i Soba.

²³In Bog mu je obudil drugega nasprotnika, Rezona, sina Eljadovega, ki je bil pobegnil gospodarju svojemu Hadadezerju, kralju v Zobi.

²⁴Han samlet folk om sig og blev fører for en røverflokk, dengang David slo dem* ihjel; og de** drog til Damaskus og slo sig ned der og gjorde sig til herrer i Damaskus. / {* Hadadesers folk.} / {** Reson og hans menn.}

²⁴In zbral je k sebi mož in je postal načelnik trume, ko je David udaril Zobljane; in šli so v Damask in v njem prebivali in je zakraljeval v Damasku.

²⁵Han var en motstander av Israel så lenge Salomo levde, og både han og Hadad voldte Israel skade. Han hatet Israel og var konge over Syria.

²⁵In bil je nasprotnik Izraelu vse dni Salomonove; in to je bilo nad zlo, ki mu ga je napravljal Hadad; in gnusilo se mu je do Izraela, in zakraljeval je v Siriji.

²⁶Så var det en av Salomos tjenere, Jeroboam, Nebats sønn, en efra'imitt fra Sereda: hans mor hette Serua og var enke. Han reiste sig også mot kongen.

²⁶Tudi Jeroboam, sin Nebatov, Efraimec iz Zerede, hlapec Salomonov, (čigar mati se je imenovala Zerua, in bila je vdova), je vzdignil roko zoper kralja.

²⁷Og således gikk det til at han reiste sig mot kongen: Salomo bygget på Millo - han vilde lukke det åpne sted i sin far Davids stad.

²⁷In to je vzrok, zakaj je vzdignil roko zoper kralja: Salomon je zidal Milo in je zadelal razpoklino mesta Davida, očeta svojega.

²⁸Nu var Jeroboam en dyktig kar, og da Salomo så at den unge mann var en duelig arbeider, satte han ham til å ha tilsyn med alt det arbeid Josefs hus hadde å utføre.

²⁸Tisti mož pa, Jeroboam, je bil vrl junak, in ko je Salomon videl mladeniča, da je marljiv, ga je postavil nad vso tlako Jožefove hiše.

²⁹På den tid hendte det engang da Jeroboam var gått ut fra Jerusalem, at profeten Akia fra Silo traff ham på veien; han* hadde en ny kappe på, og de to var alene på marken. / {* profeten.}

²⁹Zgodi se pa v tistem času, ko je Jeroboam šel iz Jeruzalema, da ga zaloti na potu prorok Ahija Silonski; ogrnil se je pa bil z novim oblačilom, in bila sta sama na polju.

³⁰Da tok Akia den nye kappe han hadde på, og rev den i tolv stykker.

³⁰In prime Ahija novo oblačilo, ki ga je imel na sebi, ter ga raztrga na dvanajst kosov

³¹Og han sa til Jeroboam: Ta dig ti stykker! For så sier Herren, Israels Gud: Jeg river riket ut av Salomos hånd og gir dig de ti stammer;

³¹in veli Jeroboamu: Vzemi si deset kosov! kajti tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Glej, hočem odtrgati kraljestvo iz roke Salomonove in tebi dati deset rodov:

³²men den ene stamme skal han få ha for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den stad som jeg har utvalgt blandt alle Israels stammer.

³²(en rod pa naj mu ostane zaradi hlapca mojega Davida in zaradi Jeruzalema, mesta, ki sem ga izvolil izmed vseh rodov Izraelovih)

³³Så vil jeg gjøre fordi de har forlatt mig og tilbedt Astarte, sidoniernes guddom, og Kamos, Moabs gud, og Milkom, Ammons barns gud, og ikke vandret på mine veier og ikke gjort hvad rett er i mine øine, og ikke holdt mine lover og bud, således som hans far David gjorde.

³³zato, ker so me zapustili ter se priklanjali Astoreti, boginji Sidoncev, Kamosu, bogu Moabcev, in Milkomu, bogu sinov Amonovih, in niso hodili po mojih potih, da se ravnajo po tem, kar je prav v mojih očeh, in po mojih postavah in sodbah kakor David, oče njegov.

³⁴Dog vil jeg ikke ta noget av riket fra ham selv, men la ham være fyrste så lenge han lever, for min tjener Davids skyld, som jeg utvalgte, og som holdt sig efter mine bud og lover.

³⁴Nočem mu pa vzeti vsega kraljestva iz roke, ampak postavim ga za kneza vse dni življenja njegovega zaradi Davida, hlapca svojega, ki sem ga izvolil, ki se je ravnal po zapovedih in postavah mojih.

³⁵Men jeg vil ta riket fra hans sønn og gi dig det - de ti stammer;

³⁵Vzamem pa kraljestvo iz roke sinu njegovega ter ga dam tebi, namreč desetero rodov.

³⁶men hans sønn vil jeg gi en stamme, forat min tjener David alltid må ha en lampe brennende* for mitt åsyn i Jerusalem, den stad jeg har utvalgt mig for å la mitt navn bo der. / {* d.e. forat Davids hus ikke skal gå til grunne.}

³⁶A sinu njegovemu dam en rod, da bo imel David, hlapec moj, svetilo vselej pred obličjem mojim v Jeruzalemu, v mestu, ki sem si ga izvolil, da ondi postavim ime svoje.

³⁷Men dig vil jeg ta og la dig råde over alt hvad du attrår, og være konge over Israel.

³⁷Tebe torej vzamem, in gospodoval boš vsemu, kakor želi duša tvoja, in bodeš kralj nad Izraelom.

³⁸Og hvis du hører på alt det jeg byder dig, og vandrer på mine veier og gjør hvad rett er i mine øine, så du holder mine lover og bud, således som min tjener David gjorde, så vil jeg være med dig og bygge dig et hus som står fast, likesom jeg gjorde for David, og jeg vil gi dig Israel.

³⁸In ako boš poslušal vse, kar ti zapovedujem, in hodil po mojih potih in delal, kar je prav v mojih očeh, izpolnjujoč moje postave in zapovedi, kakor je delal hlapec moj David: hočem biti s teboj in ti postaviti hišo stanovitno, kakor sem jo postavil Davidu, in ti dati Izraela.

³⁹Og Davids ætt vil jeg ydmyke på grunn av det som er gjort, dog ikke for alle tider.

³⁹In zaradi tega bom poniževal seme Davidovo, a ne vse dni.

⁴⁰Salomo søkte nu å drepe Jeroboam; men Jeroboam tok avsted og flyktet til Egypten, til Sisak, kongen i Egypten*, og han blev i Egypten til Salomos død. / {* 1KG 14, 25 fg.}

⁴⁰Salomon pa je gledal, kako bi usmrtil Jeroboama, ali Jeroboam vstane in zbeži v Egipt k Sisaku, kralju egiptovskemu, in bil je v Egiptu do smrti Salomonove.

⁴¹Hvad som ellers er å fortelle om Salomo, om alt det han gjorde, og om hans visdom, det er opskrevet i Salomos krønike.

⁴¹O drugih pa rečeh Salomonovih in o vsem, kar je storil, in o modrosti njegovi, ni li zapisano v knjigi dejanj Salomonovih?

⁴²Den tid Salomo var konge i Jerusalem over hele Israel, var firti år.

⁴²Časa pa, ki je v njem Salomon kraljeval v Jeruzalemu vsemu Izraelu, je bilo štirideset let.In legel je Salomon k očetom svojim in bil je pokopan v mestu Davida, očeta svojega; in Roboam, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.

⁴³Så la Salomo sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i sin far Davids stad, og hans sønn Rehabeam blev konge i hans sted.

⁴³In legel je Salomon k očetom svojim in bil je pokopan v mestu Davida, očeta svojega; in Roboam, sin njegov, je zakraljeval na mestu njegovem.