¹Rehabeam drog til Sikem; for hele Israel var kommet til Sikem for å gjøre ham til konge.

¹In Roboam je šel v Sihem, kajti ves Izrael je prišel v Sihem, da ga postavijo za kralja.

²Da Jeroboam, Nebats sønn, hørte det - han var ennu i Egypten; han var flyktet dit for kong Salomo og bodde således nu i Egypten,

²In slišal je o tem Jeroboam, sin Nebatov (bil pa je še v Egiptu, kamor je bil zbežal izpred kralja Salomona; prebival je torej Jeroboam v Egiptu,

³men de sendte bud dit og kalte ham hjem - da kom han og hele Israels menighet og talte til Rehabeam og sa:

³in poslali so ter ga poklicali). In pride Jeroboam in ves zbor Izraelov in govoré k Roboamu, rekoč:

⁴Din far gjorde vårt åk tungt; men lett nu du den hårde tjeneste og det tunge åk som din far la på oss! Så vil vi tjene dig.

⁴Oče tvoj nam je preobtežal jarem; sedaj torej nam polajšaj pretrdo službo očeta svojega in težki jarem, ki nam ga je naložil, in bomo ti služili.

⁵Han svarte dem: Gå bort og vent i tre dager og kom så hit til mig igjen! Så gikk folket bort.

⁵In on jim reče: Odidite še do tretjega dne, potem se vrnite k meni. In ljudstvo odide.

⁶Og kong Rehabeam rådførte sig med de gamle, som hadde gjort tjeneste hos hans far Salomo, mens han ennu levde, og han sa: Hvad råder I mig til å svare dette folk?

⁶In kralj Roboam se je posvetoval s starci, ki so stali v službi pri njegovem očetu Salomonu, ko je še živel, rekoč: Kako mi svetujete, da naj odgovorim temu ljudstvu?

⁷De svarte ham: Hvis du idag lyder dette folk og retter dig efter dem og gir dem gode ord til svar, så vil de være dine tjenere for alle tider.

⁷In ga ogovore in reko: Ako se danes postrežljivega izkažeš temu ljudstvu in mu storiš po volji in če jih uslišiš in jim govoriš prijazne besede, ti bodo hlapci vse dni.

⁸Men han aktet ikke på det råd som de gamle hadde gitt ham, men rådførte sig med de unge, som var vokset op sammen med ham, og som nu var i hans tjeneste.

⁸Ali on je zavrgel svet starcev, ki so mu ga dali, in se je posvetoval z mladeniči, ki so vzrasli ž njim in so stali v službi pred njim.

⁹Han spurte dem: Hvad råder I til at vi skal svare dette folk som har sagt til mig: Lett det åk din far la på oss?

⁹In jih vpraša: Kaj svetujete, da naj odgovorimo temu ljudstvu, ki so govorili k meni, rekoč: Polajšaj jarem, ki nam ga je naložil oče tvoj!

¹⁰Og de unge, som var vokset op sammen med ham, svarte ham: Så skal du si til dette folk som sa til dig: Din far gjorde vart åk tungt, men gjør du det lettere for oss - så skal du tale til dem: Min lillefinger er tykkere enn min fars lender;

¹⁰Tedaj mu reko mladiči, ki so ž njim vzrasli: Ljudstvu, ki ti je dejalo: Oče tvoj nam je preobtežal jarem, ti pa nam ga polajšaj! takole odgovóri: Moj mali prst je večji nego mojega očeta ledje.

¹¹har nu min far lagt et tungt åk på eder, så vil jeg gjøre eders åk ennu tyngre; har min far tuktet eder med sveper, så vil jeg tukte eder med skorpioner.

¹¹Sedaj torej: oče moj vas je obremenil s težkim jarmom, a jaz še pridenem jarmu vašemu; oče moj vas je tepel z biči, jaz pa vas bom s trnovkami.

¹²Så kom Jeroboam og alt folket til Rehabeam den tredje dag, således som kongen hadde sagt: Kom til mig igjen om tre dager!

¹²Tedaj pride Jeroboam in vse ljudstvo k Roboamu tretji dan, kakor je kralj velel, rekoč: Pridite k meni zopet tretji dan.

¹³Da gav kongen folket et hårdt svar - han aktet ikke på det råd som de gamle hadde gitt ham,

¹³In kralj je odgovoril ljudstvu trdo in zapustil svet starcev, ki so mu ga bili dali,

¹⁴men svarte dem som de unge hadde rådet til: Har min far gjort eders åk tungt, så vil jeg gjøre eders åk ennu tyngre; har min far tuktet eder med sveper, så vil jeg tukte eder med skorpioner.

¹⁴ter jim je govoril po svetu mladičev takole: Oče moj vam je naložil težek jarem, jaz pa še pridenem jarmu vašemu; oče moj vas je tepel z biči, jaz pa vas bom s trnovkami.

¹⁵Kongen hørte ikke på folket; for Herren styrte det så forat hans ord skulde bli opfylt, det som Herren hadde talt til Jeroboam, Nebats sønn, ved Akia fra Silo.

¹⁵Kralj torej ni ugodil ljudstvu, kajti GOSPOD je tako ravnal, da potrdi besedo svojo, ki jo je govoril GOSPOD po Ahiju Silonskem Jeroboamu, sinu Nebatovemu.

¹⁶Da nu hele Israel så at kongen ikke hørte på dem, svarte folket kongen og sa: Hvad del har vi i David? Vi har ingen lodd i Isais sønn. Til dine telt, Israel! Se nu selv til ditt hus, David! Så drog Israel hjem igjen.

¹⁶In ko je videl ves Izrael, da jim kralj ni ugodil, odgovori ljudstvo kralju in reče: Kakšen delež nam je v Davidu? in dediščine nimamo v sinu Jesejevem. K svojim šatorom, o Izrael! Sedaj glej hišo svojo, David! In Izrael se je razšel v šatore svoje.

¹⁷Bare over de Israels barn som bodde i Judas byer, blev Rehabeam konge.

¹⁷Samo sinovom Izraelovim, ki so prebivali v Judovih mestih, je kraljeval Roboam.

¹⁸Da sendte kong Rehabeam Adoram avsted, han som hadde opsyn med pliktarbeidet; men hele Israel stenet ham, så han døde, og kong Rehabeam selv måtte i all hast springe op i sin vogn og flykte til Jerusalem.

¹⁸Nato pošlje kralj Roboam Adorama, ki je bil nad roboto, a ves Izrael ga je lučal s kamenjem, da je umrl. In pohiti kralj Roboam in stopi na svoj voz, da pobegne v Jeruzalem.

¹⁹Således falt Israel fra Davids hus, og så har det vært til denne dag.

¹⁹Tako je odstopil Izrael od hiše Davidove do tega dne.

²⁰Da hele Israel hørte at Jeroboam var kommet tilbake, sendte de bud og kalte ham til folkeforsamlingen og gjorde ham til konge over hele Israel; det var ikke nogen som holdt sig til Davids hus, uten Juda stamme alene.

²⁰In ko zasliši ves Izrael, da se je vrnil Jeroboam iz Egipta, pošljejo ga poklicat v ljudski zbor, ter ga postavijo za kralja nad vsem Izraelom. Nihče ni šel za hišo Davidovo nego Judov rod edini.

²¹Da Rehabeam kom til Jerusalem, samlet han hele Judas hus og Benjamins stamme, hundre og åtti tusen utvalgte krigsmenn, forat de skulde stride mot Israels hus og vinne riket tilbake for Rehabeam, Salomos sønn.

²¹Ko pa dospe Roboam v Jeruzalem, zbere vso hišo Judovo in rod Benjaminov, sto in osemdeset tisoč izbranih vojščakov, da se bojujejo s hišo Izraelovo in zopet pridobe kraljestvo Roboamu, sinu Salomonovemu.

²²Da kom Guds ord til Semaja, den Guds mann, og det lød således:

²²Pa pride beseda Božja Semaju, možu Božjemu, govoreč:

²³Si til Rehabeam, Salomos sønn, Judas konge, og til hele Judas og Benjamins hus og resten av folket:

²³Govóri Roboamu, sinu Salomonovemu, Judovemu kralju, in vsej hiši Judovi in Benjaminovi in drugemu ljudstvu, in véli:

²⁴Så sier Herren: I skal ikke dra op og stride mot eders brødre, Israels barn. Vend hjem igjen hver til sitt hus! For det som har hendt, er kommet fra mig. Da lød de Herrens ord; de vendte om og drog bort, som Herren hadde sagt.

²⁴Tako pravi GOSPOD: Ne hodite gori in ne bojujte se s svojimi brati, sinovi Izraelovimi; vrnite se vsak v hišo svojo, zakaj od mene je prišla ta reč. In slušali so besedo GOSPODOVO in se vrnili domov, kakor je velel GOSPOD.

²⁵Jeroboam bygget Sikem i Efra'im-fjellene om til en fast by og bosatte sig der; siden drog han derfra og bygget også Pnuel om til en fast by.

²⁵Tedaj je Jeroboam sezidal Sihem na Efraimskem gorovju in prebival v njem; in odtod je šel dalje in sezidal Penuel.

²⁶Og Jeroboam tenkte ved sig selv: Riket kunde snart komme tilbake til Davids hus;

²⁶Dejal je pa Jeroboam v srcu svojem: Kraljestvo bi se sedaj lahko povrnilo hiši Davidovi.

²⁷dersom dette folk drar op for å bære frem offer i Herrens hus i Jerusalem, så vil deres hjerte igjen vende sig til deres herre Rehabeam, Judas konge, og så vil de drepe mig og vende tilbake til Judas konge Rehabeam.

²⁷Ako hodi to ljudstvo gori darovat žrtve v hiši GOSPODOVI v Jeruzalemu, se obrne srce tega ljudstva h gospodarju svojemu, k Roboamu, kralju Judovemu, in me bodo umorili ter se povrnili k Roboamu, kralju Judovemu.

²⁸Og kongen holdt råd, og så gjorde han to gullkalver; og han sa til folket: I har nu lenge nok draget op til Jerusalem; se, her er dine guder, Israel, som førte dig op fra Egyptens land.

²⁸Zato se je kralj posvetoval, ter naredi dve zlati teleti in jim veli: Preveč je za vas hoditi gori v Jeruzalem! Glej, to so bogovi tvoji, Izrael, ki so te pripeljali gori iz dežele Egiptovske!

²⁹Og han stilte den ene op i Betel, og den andre satte han i Dan.

²⁹In postavi eno v Betel, eno pa v Dan.

³⁰Dette blev en årsak til synd; folket gikk like til Dan for å trede frem for den ene av dem.

³⁰In ta reč je postala v greh, zakaj ljudstvo je hodilo molit pred tisto eno tele tja do Dana.

³¹Han bygget også hus på offerhaugene og gjorde hvem han vilde av folket til prester, enda de ikke var av Levis barn.

³¹In napravil je hiše višav in postavil za duhovnike vsake vrste ljudi, ki niso bili izmed sinov Levijevih.

³²Og Jeroboam holdt en fest i den åttende måned, på den femtende dag i måneden, i likhet med festen i Juda*, og han ofret på alteret. Således gjorde han i Betel; han ofret til kalvene som han hadde gjort, og han lot dem som han hadde gjort til prester ved offerhaugene, gjøre tjeneste i Betel, / {* 3MO 23, 34.}

³²In določil je praznik v osmem mesecu, petnajsti dan meseca, po podobi praznika, ki je bil na Judovem, in je daroval na oltarju. Tako je storil v Betelu ter je daroval teletoma, ki ju je bil naredil; in namestil je v Betelu duhovnike višav, ki jih je napravil.In stopil je gori k oltarju, ki ga je zgradil v Betelu, petnajsti dan osmega meseca, tistega meseca, ki si ga je izmislil v srcu svojem; in je napravil praznik sinovom Izraelovim ter je pristopil k oltarju zažigat kadilo.

³³og han ofret på det alter han hadde gjort i Betel, den femtende dag i den åttende måned, den måned som han hadde valgt efter sitt eget hode. Da holdt han en fest for Israels barn og ofret på alteret og brente røkelse.

³³In stopil je gori k oltarju, ki ga je zgradil v Betelu, petnajsti dan osmega meseca, tistega meseca, ki si ga je izmislil v srcu svojem; in je napravil praznik sinovom Izraelovim ter je pristopil k oltarju zažigat kadilo.