¹Men da kom det på Herrens bud en Guds mann til Betel fra Juda, nettop som Jeroboam stod ved alteret for å brenne røkelse.

¹A glej, mož Božji pride z Judovega po besedi GOSPODOVI v Betel, in Jeroboam stoji pri oltarju, da zažge kadilo.

²Og han ropte på Herrens bud mot alteret: Alter! Alter! Så sier Herren: Det skal fødes en sønn for Davids hus, Josias skal han hete, og på dig skal han ofre offerhaugenes prester, som brenner røkelse på dig, og det skal brennes menneskeben på dig.

²In zakliče zoper oltar po besedi GOSPODOVI in reče: Oltar, oltar, tako pravi GOSPOD: Glej, sin se bo rodil hiši Davidovi, po imenu Josija, in na tebi bo daroval duhovnike višav, ki žgo kadilo na tebi, in človeške kosti bodo palili na tebi.

³På samme tid forkynte han et tegn og sa: Dette er tegnet på at Herren har talt: Alteret skal revne, og asken som er på det, skal spredes.

³In dal je tisti dan znamenje, rekoč: To je znamenje, da je govoril GOSPOD: Glej, oltar se razpoči in pepel, ki je na njem, se razsuje.

⁴Da kong Jeroboam hørte de ord som den Guds mann ropte mot alteret i Betel, rakte han ut sin hånd fra alteret og sa: Grip ham! Men hånden som han rakte ut mot ham, visnet, og han kunde ikke dra den til sig igjen.

⁴In ko zasliši kralj besedo moža Božjega, ki jo je vzkliknil zoper oltar v Betelu, iztegne Jeroboam roko svojo od oltarja pa veli: Primite ga! A roka njegova, ki jo je iztegnil zoper njega, je usehnila, da je ni mogel zopet potegniti k sebi.

⁵Og alteret revnet, og asken spredtes fra alteret; det var det tegn som den Guds mann hadde forkynt på Herrens bud.

⁵Oltar se je tudi razpočil in pepel se je razsul z oltarja natančno po znamenju, ki ga je bil dal mož Božji po besedi GOSPODOVI.

⁶Da tok kongen til orde og sa til den Guds mann: Bønnfall Herren din Gud og bed for mig at jeg må kunne dra min hånd til mig igjen! Og den Guds mann bønnfalt Herren, og kongen kunde dra sin hånd til sig igjen - den blev som den hadde vært før.

⁶In kralj izpregovori ter reče možu Božjemu: Poprosi, prosim, blagovoljnosti GOSPODA, Boga svojega, in moli zame, da se mi zopet povrne roka moja. Nato zaprosi mož Božji blagovoljnosti GOSPODOVE, in kralju se je roka povrnila in bila je zdrava kakor prej.

⁷Da sa kongen til den Guds mann: Kom hjem med mig og vederkveg dig og la mig få gi dig en gave!

⁷Tedaj ogovori kralj moža Božjega: Pojdi z mano domov in se pokrepčaj, in dam ti darilo.

⁸Men den Guds mann sa til kongen: Om du gav mig halvdelen av ditt hus, vilde jeg dog ikke gå hjem til dig; på dette sted vil jeg hverken ete brød eller drikke vann.

⁸A mož Božji reče kralju: Ko bi mi dal polovico hiše svoje, ne pojdem s teboj, ker nočem jesti kruha, ne piti vode na tem mestu.

⁹For dette bud fikk jeg av Herren: Du skal hverken ete brød eller drikke vann*, og du skal ikke vende tilbake den vei du gikk. / {* på dette sted, 1KG 13, 16. 17.}

⁹Zakaj tako mi je zapovedano po besedi GOSPODOVI, ki mi je velela: Ne jej ondi kruha in ne pij vode, tudi se ne vračaj po potu, po katerem si šel.

¹⁰Så tok han avsted en annen vei og vendte ikke tilbake den vei han var kommet til Betel.

¹⁰In odšel je po drugem potu, da se ne vrne po tistem potu, po katerem je prišel v Betel.

¹¹I Betel bodde det en gammel profet; hans sønn kom og fortalte ham alt det som den Guds mann den dag hadde gjort i Betel, og de ord han hadde talt til kongen. Da de* hadde fortalt sin far dette, / {* sønnene.}

¹¹Neki star prorok pa je prebival v Betelu; k temu pridejo sinovi njegovi ter mu pripovedujejo vse, kar je storil mož Božji tisti dan v Betelu; tudi besede, ki jih je govoril kralju, povedo očetu svojemu.

¹²spurte han dem: Hvad vei tok han? For hans sønner hadde sett hvad vei han hadde tatt den Guds mann som var kommet fra Juda.

¹²In vpraša jih njih oče: Po katerem potu je odšel? In pokažejo mu sinovi njegovi pot, po katerem je odšel mož Božji, ki je bil prišel z Judovega.

¹³Da sa han til sine sønner: Sal asenet for mig! Så salte de asenet for ham, og han satte sig på det

¹³Nato veli sinovom svojim: Osedlajte mi osla! In ko so mu osedlali osla, je jezdeč na njem

¹⁴og red avsted efter den Guds mann. Han fant ham sittende under en terebinte, og han sa til ham: Er du den Guds mann som er kommet fra Juda? Han svarte: Ja, det er jeg.

¹⁴šel za možem Božjim ter ga je zalotil sedečega pod hrastom in mu reče: Si li ti mož Božji, ki je prišel z Judovega? Odgovori: Sem.

¹⁵Da sa han til ham: Kom hjem med mig og få dig litt mat!

¹⁵Tedaj mu reče: Pojdi z mano domov in zaužij kruha!

¹⁶Men han sa: Jeg kan ikke vende tilbake med dig og komme hjem til dig; jeg vil hverken ete brød eller drikke vann med dig på dette sted.

¹⁶On pa reče: Ne smem se vrniti in s teboj iti, tudi nočem s teboj jesti kruha, ne piti vode na tem mestu;

¹⁷For det kom et ord til mig fra Herren: Du skal hverken ete brød eller drikke vann der; du skal ikke gå tilbake den vei du gikk.

¹⁷zakaj bilo mi je rečeno po besedi GOSPODOVI: Ne jej ondi kruha in ne pij vode! po poti, po kateri si prišel, se zopet ne vračaj!

¹⁸Da sa han til ham: Jeg er også en profet likesom du, og en engel har talt et ord til mig fra Herren og sagt: Få ham med dig tilbake til ditt hus, så han kan få sig mat og drikke! Men da han sa det, løi han for ham.

¹⁸Ta mu pa reče: Tudi jaz sem prorok kakor ti in angel mi je govoril po besedi GOSPODOVI, veleč: Pelji ga nazaj s seboj v hišo svojo, da užije kruha in pije vode. To pa se mu je zlagal.

¹⁹Så vendte han da tilbake med ham og åt og drakk i hans hus.

¹⁹Vrne se torej ž njim, da zaužije kruha in se napije vode v hiši njegovi.

²⁰Men mens de satt til bords, kom Herrens ord til den profet som hadde fått ham med sig tilbake,

²⁰Ko sta pa sedela pri mizi, pride beseda GOSPODOVA proroku, ki ga je nazaj pripeljal,

²¹og han ropte til den Guds mann som var kommet fra Juda: Så sier Herren: Fordi du var gjenstridig mot Herrens ord og ikke holdt det bud Herren din Gud gav dig,

²¹in zavpije proti možu Božjemu, ki je prišel z Judovega, rekoč: Tako pravi GOSPOD: Ker si bil nepokoren ustom GOSPODOVIM in nisi izpolnil zapovedi, ki ti jo je zapovedal GOSPOD, Bog tvoj,

²²men vendte tilbake og åt og drakk på det sted hvorom han hadde sagt til dig: Du skal hverken ete brød eller drikke vann der, så skal ditt lik ikke komme i dine fedres grav.

²²temuč si se vrnil in jedel kruh in pil vodo na tem mestu, o katerem ti je velel: Ne jej ondi kruha in ne pij vode: zato ne pride truplo tvoje v očetov tvojih grob!

²³Da han nu hadde ett og drukket, salte han asenet for ham - for profeten som han hadde fått med sig tilbake.

²³In potem, ko je zaužil kruha in se napil, mu je osedlal osla, proroku, katerega je bil vrnil.

²⁴Og han tok avsted; men på veien kom en løve imot ham og drepte ham; og hans lik lå slengt bortefter veien, og asenet stod ved siden av det og løven stod også ved siden av liket.

²⁴In ko je šel, naleti nanj lev na poti ter ga usmrti; in truplo njegovo je ležalo na poti in osel je stal pri njem, lev pa je tudi stal poleg trupla.

²⁵Da fór det nogen menn forbi; de så liket som lå slengt bortefter veien, og løven som stod ved siden av liket; og da de kom til den by hvor den gamle profet bodde, fortalte de det der.

²⁵In glej, ljudje so šli mimo in videli truplo na tleh na poti in leva stoječega pri truplu, in pridejo ter oznanijo v mestu, kjer je prebival stari prorok.

²⁶Da profeten som hadde fått ham med tilbake fra veien, hørte det, sa han: Det er den Guds mann som var gjenstridig mot Herrens ord; derfor har Herren gitt ham i løvens vold, og den har sønderrevet ham og drept ham efter det ord som Herren hadde talt til ham.

²⁶In ko to začuje prorok, ki ga je nazaj pripeljal s pota, reče: Mož Božji je, ki je bil nepokoren ustom GOSPODOVIM; zato ga je GOSPOD izročil levu, ki ga je raztrgal in usmrtil po besedi GOSPODOVI, ki mu jo je bil govoril.

²⁷Derefter sa han til sine sønner: Sal asenet for mig: Så salte de det.

²⁷In govori s sinovi svojimi in veli: Osedlajte mi osla! In osedlajo.

²⁸Og han tok avsted og fant hans lik slengt bortefter veien og asenet og løven stående ved siden av liket; løven hadde ikke fortært liket og heller ikke sønderrevet asenet.

²⁸In odide in najde truplo njegovo na poti ter osla in leva, stoječa pri truplu. Ni jedel lev trupla in ni strl osla.

²⁹Da tok profeten op liket av den Guds mann og la ham på asenet og førte ham tilbake; og den gamle profet gikk inn i sin by for å holde sørgehøitid over ham og begrave ham.

²⁹Tedaj vzdigne prorok truplo moža Božjega ter ga dene na osla in prinese nazaj, in pridejo v mesto starega proroka, da žalujejo in ga pokopljejo.

³⁰Han la hans lik i sin egen grav, og de holdt sørgehøitid over ham og ropte: Ve, min bror!

³⁰In on položi truplo njegovo v svoj grob, in žalujejo nad njim, govoreč: Gorje, moj brat!

³¹Da han nu hadde begravet ham, sa han til sine sønner: Når jeg dør, skal I begrave mig i den grav hvor den Guds mann ligger begravet; I skal legge mine ben ved siden av hans ben.

³¹In ko ga je pokopal, govori sinovom svojim in reče: Kadar umrjem, pokopljite me v grobu, v katerem je pokopan mož Božji; poleg njegovih kosti položite kosti moje.

³²For det ord skal gå i opfyllelse som han på Herrens bud ropte mot alteret i Betel og mot alle offerhaugenes helligdommer i Samarias byer.

³²Zakaj gotovo se izpolni napoved, katero je po besedi GOSPODOVI klical zoper oltar v Betelu in zoper vse hiše višav, ki so po mestih Samarije.

³³Men heller ikke efter dette vendte Jeroboam om fra sin onde vei, men blev ved å gjøre hvem han vilde av folket til prester ved offerhaugene; han fylte* alle deres hender som hadde lyst dertil, så de blev prester ved haugene. / {* 2MO 28, 41.}

³³Ali po tej zgodbi se Jeroboam ni odvrnil s hudobne poti svoje, ampak je postavil še več duhovnikov višavam izmed vsake vrste ljudi: kdorkoli mu je ugajal, njega je posvetil, da bodi duhovnik višavam.In ta reč je postala v greh hiši Jeroboamovi, da je morala izginiti in biti potrebljena s površja zemlje.

³⁴Og dette blev årsak til synd for Jeroboams hus og til at det blev utryddet og utslettet av jorden.

³⁴In ta reč je postala v greh hiši Jeroboamovi, da je morala izginiti in biti potrebljena s površja zemlje.