¹Akab fortalte Jesabel om alt det Elias hadde gjort, og om alle dem han hadde drept med sverdet - alle profetene.

¹In Ahab je povedal Jezabeli vse, kar je storil Elija, tudi, kako je umoril vse proroke z mečem.

²Da sendte Jesabel bud til Elias og lot si: Gudene la det gå mig ille både nu og siden om jeg ikke imorgen på denne tid gjør med ditt liv som det er gjort med deres liv.

²In pošlje Jezabela sla k Eliju, da sporoči: Bogovi naj mi store to in to naj še pridenejo, ako ne storim jutri ob tem času z življenjem tvojim, kakor si storil z življenjem onih.

³Da han hørte det, gjorde han sig rede og drog bort for å berge livet, og han kom til Be'erseba, som hører til Juda; der lot han sin dreng bli tilbake,

³In ko je zvedel to, vstane in odide zaradi življenja svojega in pride v Bersebo na Judovem in pusti ondi hlapca svojega.

⁴og selv gikk han en dagsreise ut i ørkenen; der satte han sig under en gyvelbusk, og han ønsket sig døden og sa: Det er nok; ta nu mitt liv, Herre! For jeg er ikke bedre enn mine fedre.

⁴Sam pa gre dalje v puščavo, en dan hoda, in pride in sede pod brinov grm in prosi zase, da bi umrl, govoreč: Zadosti mi je! sedaj, o GOSPOD, vzemi dušo mojo; kajti nisem boljši nego očetje moji!

⁵Så la han sig ned og sov inn under en gyvelbusk; da rørte en engel ved ham og sa til ham: Stå op og et!

⁵In leže in zaspi pod brinovim grmom. A glej, angel se ga dotakne in mu veli: Vstani in jej!

⁶Og da han så til, fikk han se at det ved hans hodegjerde lå en kake, stekt på hete stener, og at det stod en krukke med vann; og han åt og drakk og la sig ned igjen.

⁶In se ozre, in glej, pri glavi njegovi je bil kruh, pečen na gorkih kamenih, pa vrč vode. In ko zaužije in se napije, leže zopet.

⁷Men Herrens engel kom igjen annen gang og rørte ved ham og sa: Stå op og et! Ellers blir veien dig for lang.

⁷In angel GOSPODOV pride zopet, v drugič, se ga dotakne in veli: Vstani in jej! kajti predolga je pot zate.

⁸Da stod han op og åt og drakk; og styrket ved denne mat gikk han firti dager og firti netter, til han kom til Guds berg, Horeb.

⁸In vstane in je in pije in potuje v moči tiste jedi štirideset dni in štirideset noči, dokler ne pride do gore Božje, Horeba.

⁹Der gikk han inn i hulen* og blev der om natten. Da kom Herrens ord til ham; han sa til ham: Hvad vil du her, Elias? / {* 2MO 33, 22.}

⁹In ondi pride v votlino in tu prenoči. In glej, beseda GOSPODOVA pride k njemu in mu reče: Kaj tu delaš, Elija?

¹⁰Han svarte: Jeg har vært nidkjær for Herren, hærskarenes Gud; for Israels barn har forlatt din pakt; dine alter har de revet ned, og dine profeter har de drept med sverdet; jeg er alene tilbake, og de står mig efter livet.

¹⁰Odgovori: Silno sem gorel za GOSPODA, Boga nad vojskami; zakaj sinovi Izraelovi so zapustili zavezo tvojo, oltarje tvoje so razdrli in proroke tvoje pomorili z mečem, in ostal sem jaz sam, pa še meni strežejo po življenju!

¹¹Han sa: Gå ut og stå på fjellet for Herrens åsyn! Da gikk Herren forbi der, og det kom en stor og sterk storm som sønderrev fjell og knuste klipper foran Herren, men Herren var ikke i stormen; og efter stormen kom et jordskjelv, men Herren var ikke i jordskjelvet;

¹¹In veli mu: Pojdi ven in stopi na goro pred GOSPODA! In glej, GOSPOD je šel mimo, in veter, velik in močan, je podiral gore in razbijal skale pred GOSPODOM; a GOSPODA ni bilo v vetru. Za vetrom pa pride potres, a GOSPODA ni v potresu.

¹²og efter jordskjelvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden; og efter ilden kom lyden av en stille susen.

¹²In za potresom ogenj, a GOSPODA ni v ognju. In za ognjem tih in mil glas.

¹³Og da Elias hørte den, dekket han sitt ansikt til med sin kappe og gikk ut og stod ved inngangen til hulen. Da kom det en røst til ham og sa: Hvad vil du her, Elias?

¹³Ko pa to sliši Elija, si zagrne s plaščem obraz ter gre ven in se ustopi ob vhodu v votlino. In glej, glas mu izpregovori: Kaj delaš tu, Elija?

¹⁴Han svarte: Jeg har vært nidkjær for Herren, hærskarenes Gud; for Israels barn har forlatt din pakt; dine alter har de revet ned, og dine profeter har de drept med sverdet; jeg er alene lilbake og de står mig efter livet.

¹⁴On reče: Silno sem gorel za GOSPODA, Boga nad vojskami; zakaj sinovi Izraelovi so zapustili zavezo tvojo, oltarje tvoje so razdrli in proroke tvoje pomorili z mečem, in ostal sem jaz sam, pa še meni strežejo po življenju.

¹⁵Da sa Herren til ham: Gå tilbake igjen og ta veien til ørkenen ved Damaskus og gå inn i byen og salv Hasael til konge over Syria!

¹⁵In GOSPOD mu veli: Pojdi, vrni se svojim potom po puščavi, v Damask; in ko prideš tja, pomazili Hazaela za kralja Siriji.

¹⁶Og Jehu, Nimsis sønn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Safats sønn, fra Abel-Mehola, skal du salve til profet i ditt sted.

¹⁶Jehuja pa, sina Nimsijevega, pomazili za kralja nad Izraelom, in Elizeja, sina Safatovega, iz Abel-mehole, pomazili za proroka namesto sebe.

¹⁷Og det skal gå så, at den som slipper unda Hasaels sverd, skal Jehu drepe, og den som slipper unda Jehus sverd, skal Elisa drepe.

¹⁷In zgodi se, da kdor ubeži meču Hazaelovemu, ga umori Jehu, in kdor ubeži meču Jehujevemu, ga umori Elizej.

¹⁸Men jeg vil la syv tusen bli tilbake i Israel, alle som ikke har bøid kne for Ba'al, og alle som ikke har kysset ham med sin munn.

¹⁸Storil sem pa, da mi jih ostane sedem tisoč v Izraelu, vsa kolena, ki se niso pripogibala gred Baalom, in vsaka usta, ki ga niso poljubljala.

¹⁹Da han nu gikk derfra, møtte han Elisa, Safats sønn, som holdt på å pløie; tolv par okser gikk foran ham, og selv var han ved det tolvte par; og Elias gikk bort til ham og kastet sin kappe over ham.

¹⁹In odide odondod ter zaloti Elizeja, sina Safatovega, da orje z dvanajstimi jarmi volov pred seboj, sam pa je bil pri dvanajstem. In Elija stopi k njemu in vrže svoj plašč na njega.

²⁰Da forlot han oksene og sprang efter Elias og sa: La mig først få kysse min far og min mor, så vil jeg følge dig! Han svarte: Vel, gå hjem! For hvad har jeg vel gjort med dig?

²⁰In on popusti voli in teče za Elijem in reče: Dovoli mi, prosim, da poljubim očeta svojega in mater svojo, in potem pojdem za teboj! Ta mu veli: Idi, vrni se! Kajti kaj sem ti storil?In se obrne in odide od njega in vzame jarem volov ter ju zakolje; in skuha meso pri opravi, ki je bila na volih, in da ljudstvu, in so jedli. Potem vstane in hodi za Elijem in mu streže.

²¹Så forlot han ham og gikk hjem; han tok de to okser* og slaktet dem, og med oksenes åk kokte han kjøttet og gav det til folket der, og de åt. Så gjorde han sig rede og fulgte Elias og tjente ham. / {* dem han hadde pløid med.}

²¹In se obrne in odide od njega in vzame jarem volov ter ju zakolje; in skuha meso pri opravi, ki je bila na volih, in da ljudstvu, in so jedli. Potem vstane in hodi za Elijem in mu streže.