¹Kongen i Syria Benhadad samlet hele sin hær, og to og tretti konger fulgte ham med hester og vogner; og han drog op og kringsatte Samaria og stred mot det.

¹Ben-hadad pa, kralj sirski, je zbral vso vojsko svojo, in bilo je pri njem dvaintrideset kraljev pa konj in vozov; in pride in oblega Samarijo in se bojuje zoper njo.

²Og han sendte bud inn i byen til Akab, Israels konge,

²In pošlje sporočnikov v mesto k Ahabu, kralju Izraelovemu, da mu reko: Tako pravi Ben-hadad:

³og lot si til ham: Så sier Benhadad: Ditt sølv og ditt gull hører mig til, og de vakreste av dine hustruer og barn hører og mig til.

³Tvoje srebro in zlato je moje, in najboljše žene tvoje in otroci tvoji so tudi moji.

⁴Israels konge svarte og sa: Det er som du sier, min herre konge! Jeg og alt hvad mitt er, hører dig til.

⁴Kralj Izraelov pa odgovori in reče: Po besedi tvoji, gospod moj, kralj: tvoj sem in vse, kar imam.

⁵Men sendebudene kom igjen og sa: Så sier Benhadad: Jeg sendte bud til dig og lot si: Ditt sølv og ditt gull og dine hustruer og dine barn skal du gi mig.

⁵A sporočniki pridejo zopet in reko: Tako govori Ben-hadad: Ker sem poslal k tebi, rekoč: Meni daš srebro in zlato svoje in žene in otroke svoje,

⁶Men imorgen ved denne tid sender jeg mine tjenere til dig, og de skal ransake ditt hus og dine tjeneres huser, og alt som er dine øines lyst, skal de ta og føre bort med sig.

⁶zato pošljem jutri ob tem času hlapce svoje k tebi, in preiščejo hišo tvojo in služabnikov tvojih hiše, in karkoli z veseljem gledaš, vzamejo v roke in odneso.

⁷Da kalte Israels konge alle landets eldste til sig og sa: Nu ser I vel grant at han bare vil oss ondt! Han sendte bud til mig og krevde mine hustruer og mine barn, mitt sølv og mitt gull, og jeg nektet ham det ikke.

⁷Tedaj skliče kralj Izraelov vse starejšine dežele in reče: Premislite, prosim, in glejte, da ima ta mož le hudo v mislih! Zakaj poslal je k meni po žene in otroke moje in po srebro in zlato moje, in mu nisem odklonil.

⁸Da sa alle de eldste og alt folket til ham: Du må ikke høre på ham og ikke gi efter.

⁸In vsi starejšine in vse ljudstvo mu reče: Ne poslušaj ga in ne vdaj se mu!

⁹Så sa han til Benhadads sendebud: Si til min herre kongen: Alt det du første gang sendte bud til din tjener om, vil jeg gjøre; men dette kan jeg ikke gjøre. Med dette svar vendte sendebudene tilbake til ham.

⁹Zatorej veli sporočnikom Ben-hadadovim: Povejte gospodu mojemu, kralju: Vse, kar si sporočil hlapcu svojemu najprej, sem hotel storiti, a tega ne morem. In sporočniki odidejo in mu prineso ta odgovor.

¹⁰Da sendte Benhadad atter bud til ham og lot si: Gudene la det gå mig ille både nu og siden om Samarias støv skal kunne fylle nevene på alt det folk som er i mitt følge.

¹⁰Tedaj pošlje Ben-hadad in mu sporoči: To naj mi bogovi store in to še pridenejo, ako bode dosti prahu v Samariji, da ga vzame vsak iz ljudstva mojega, ki ga vodim, le peščico!

¹¹Da svarte Israels konge og sa: Si til ham: Ikke skulde den som binder sverdet om sig, rose sig lik den som løser det av sig!

¹¹Kralj Izraelov odgovori in reče: Povejte mu: Kdor se opasuje z mečem, naj se še ne hvali kakor oni, ki ga deva od sebe.

¹²Da Benhadad hørte dette svar, mens han selv og kongene satt og drakk i løvhyttene, sa han til sine menn: Still eder op! Og de stilte sig op imot byen.

¹²In zgodi se, ko Ben-hadad sliši to sporočilo, ko je ravno pil s kralji v šatorih, da veli hlapcem svojim: Postavite se! In postavijo se v boj proti mestu.

¹³Da trådte en profet frem til Akab, Israels konge, og sa: Så sier Herren: Ser du hele denne store mengde? Jeg gir den idag i din hånd, og du skal kjenne at jeg er Herren.

¹³In glej, prorok pristopi k Ahabu, kralju Izraelovemu, in reče: Tako pravi GOSPOD: Si videl vso to preveliko množico? Glej, jaz ti jo danes dam v roke, da spoznaš, da sem jaz GOSPOD.

¹⁴Akab spurte: Ved hvem? Han svarte: Så sier Herren: Ved landshøvdingenes menn. Så spurte han: Hvem skal begynne striden? Han svarte: Du selv.

¹⁴In Ahab vpraša: Po kom? On odgovori: Tako pravi GOSPOD: Po mladeničih pokrajinskih poglavarjev. Nato vpraša: Kdo naj začne boj? Odgovori: Ti.

¹⁵Så mønstret han landshøvdingenes menn, og de var to hundre og to og tretti; og efter dem mønstret han alt folket - alle Israels barn - syv tusen mann.

¹⁵Tedaj prešteje mladeniče pokrajinskih poglavarjev, in bilo jih je dvesto in dvaintrideset; in za njimi prešteje vse ljudstvo, vse sinove Izraelove, sedem tisoč.

¹⁶De drog ut om middagen, mens Benhadad satt og drakk sig drukken i løvhyttene med de to og tretti konger som var kommet ham til hjelp.

¹⁶In gredo ven opoldne. Ben-hadad pa je pil in se opijanil v šatorih z dvaintridesetimi kralji, ki so mu bili prišli v pomoč.

¹⁷Landshøvdingenes menn drog først ut; Benhadad sendte folk ut for å speide, og de meldte ham at det hadde draget krigsfolk ut fra Samaria.

¹⁷A mladeniči pokrajinskih poglavarjev so šli ven prvi. In Ben-hadad pošlje pogledat, in oznanijo mu, rekoč: Možje gredo sem iz Samarije!

¹⁸Da sa han: Enten de har draget ut i fredelig øiemed, eller de har draget ut til strid, så grip dem levende!

¹⁸On veli: Bodisi, da prihajajo po mir, ali da se gredo vojskovat, primite jih žive!

¹⁹Så drog de da ut fra byen, landshøvdingenes menn og hæren som fulgte dem,

¹⁹Oni torej gredo iz mesta, mladeniči pokrajinskih poglavarjev, druga vojska pa za njimi,

²⁰og de hugg ned hver sin mann; syrerne flyktet, og Israel forfulgte dem; og Benhadad, kongen i Syria, slapp unda på en hest sammen med nogen ryttere.

²⁰in vsak udari moža sebi nasproti; in Sirci zbeže, in Izrael dere za njimi. Ben-hadad pa, kralj sirski, je zbežal na konju z jezdeci.

²¹Så drog Israels konge ut og slo hestene og stridsvognene og voldte et stort mannefall blandt syrerne.

²¹In kralj Izraelov pride iz mesta in potolče konje in vozove in porazi Sirce z velikim pobojem.

²²Da trådte profeten frem til Israels konge og sa til ham: Gå nu i gang med å ruste dig og tenk vel over hvad du skal gjøre! For til næste år vil kongen i Syria igjen dra op imot dig.

²²Potem pristopi prorok h kralju Izraelovemu in mu reče: Pojdi, ojači se in premisli in glej, kaj delaš; zakaj kralj Sirije pride gori zoper tebe, ko mine leto.

²³Men syrerkongens tjenere sa til ham: Deres guder er fjellguder, derfor vant de over oss; men strider vi med dem på sletten, da vinner vi sikkert over dem.

²³In služabniki sirskega kralja mu reko: Njih bogovi so bogovi gorá, zato so nas premagali. Da bi se mogli ž njimi bojevati na ravnem, gotovo jih zmagamo!

²⁴Gjør nu således: Avsett kongene, hver fra sin plass, og sett stattholdere i deres sted!

²⁴Zatorej stóri to: Odstrani kralje, vsakega z njegovega mesta, in postavi namestnike na njih mesta!

²⁵Og få dig så selv en hær som er like så stor som den du mistet, og like så mange hester og vogner, og la oss så stride med dem på sletten! Da vinner vi sikkert over dem. Og han lyttet til deres råd og gjorde så.

²⁵In oskrbi si vojsko, kakor je bila vojska, ki si jo izgubil, tudi konje in vozove, enake prejšnjim; in bojevali se bomo zoper nje na ravnem, in gotovo jih premagamo! In slušal je njih glas in je storil tako.

²⁶Året efter mønstret Benhadad syrerne og drog frem til Afek for å stride mot Israel.

²⁶In ko je minilo leto, prešteje Ben-hadad Sirce in gre gori proti Afeku, da se bojuje zoper Izraela.

²⁷Og Israels barn blev mønstret og forsynt med levnetsmidler og drog ut imot dem; og Israels barn leiret sig midt imot dem som to små gjeteflokker, men syrerne opfylte landet.

²⁷In sinovi Izraelovi se tudi preštejejo in oskrbe z živežem ter gredo proti njim; in sinovi Izraelovi se utabore nasproti njim kakor dve majhni čredi koz. Sircev pa je bilo polno v deželi.

²⁸Da trådte den Guds mann frem og sa til Israels konge: Så sier Herren, sa han: Fordi syrerne har sagt: Herren er en fjellgud og ikke en dalgud, så vil jeg gi hele denne store mengde i din hånd, og I skal kjenne at jeg er Herren.

²⁸In mož Božji pristopi in reče kralju Izraelovemu: Tako pravi GOSPOD: Ker so dejali Sirci: GOSPOD je Bog gorá, a ni Bog dolin, zato dam vso to veliko množico v tvojo roko, in spoznate, da sem jaz GOSPOD.

²⁹Så lå de nu i leir midt imot hverandre i syv dager. På den syvende dag kom det til strid, og Israels barn hugg på én dag ned hundre tusen mann fotfolk av syrerne.

²⁹In taborili so eni nasproti drugim sedem dni. Sedmi dan pa se vname bitka, in sinovi Izraelovi pobijejo izmed Sircev stotisoč pešcev v enem dnevi.

³⁰Og de som blev tilbake, flyktet til Afek og inn i byen; men muren falt ned over de syv og tyve tusen mann som var blitt tilbake. Benhadad flyktet også og kom inn i byen og sprang fra kammer til kammer.

³⁰Preostali pa so bežali v Afek, v mesto, in zidovje je padlo na preostalih sedemindvajset tisoč mož. Ben-hadad je tudi zbežal in pritekel v mesto, iz hrama v hram bežeč.

³¹Da sa hans tjenere til ham: Vi har hørt at kongene av Israels hus er milde konger; la oss legge sekk om våre lender og rep om våre hoder og gå ut til Israels konge! Kanskje han lar dig få leve!

³¹In hlapci njegovi mu reko: Poglej, slišali smo, da so kralji Izraelove hiše milostivi kralji; dovoli, prosimo, da si denemo raševnike okoli ledij in vrvi ob tilnike, pa pojdemo ven h kralju Izraelovemu; lahko da te ohrani v življenju.

³²Så bandt de sekk om sine lender og rep om sine hoder, og da de kom til Israels konge, sa de: Din tjener Benhadad sier: La mig få leve! Han svarte: Er han ennu i live? Han er min bror.

³²Opašejo si torej raševnike in denejo vrvi ob tilnike in pridejo h kralju Izraelovemu, pa reko: Hlapec tvoj Ben-hadad pravi: Prosim te, daj mi živeti! On pa reče: Živi li še? Brat je moj!

³³Mennene tok dette for et godt varsel, og de søkte straks å få et ord fra ham som kunde vise om han mente det så, og de sa: Ja, Benhadad er din bror. Da sa han: Gå og hent ham! Så kom Benhadad ut til ham, og han lot ham stige op i sin vogn.

³³To pa so smatrali možje za dobro znamenje in so hitro povzeli to besedo od njega in dejali: Brat tvoj je Ben-hadad. Nato on veli: Pojdite, pripeljite ga! Tedaj pride Ben-hadad ven k njemu, in on mu veli stopiti na svoj voz.

³⁴Og Benhadad sa til ham: De byer som min far tok fra din far, vil jeg gi tilbake, og du kan gjøre dig gater i Damaskus, likesom min far gjorde i Samaria. Og jeg [sa Akab] vil på det vilkår gi dig fri. Så inngikk han et forbund med ham og gav ham fri.

³⁴In Ben-hadad reče: Mesta, ki jih je vzel moj oče tvojemu očetu, ti povrnem, in napravi si ulice v Damasku, kakor je oče moj napravil v Samariji. Jaz pa, reče Ahab, te izpustim s to zavezo. Storil je torej ž njim zavezo in ga je odpustil.

³⁵Men en av profetenes disipler sa på Herrens bud til en annen: Slå mig! Men mannen vilde ikke slå ham.

³⁵In neki mož izmed proroških sinov reče tovarišu svojemu po besedi GOSPODOVI: Udari me, prosim! A mož ga ni hotel udariti.

³⁶Da sa han til ham: Fordi du ikke lød Herrens røst, så skal en løve drepe dig, når du går bort fra mig. Og da han gikk fra ham, kom en løve imot ham og drepte ham.

³⁶Tedaj mu reče: Ker nisi slušal glasu GOSPODOVEGA, glej, umori te lev, brž ko pojdeš od mene. In komaj je šel od njega, naleti nanj lev in ga umori.

³⁷Så møtte han en annen mann og sa: Slå mig! Og mannen slo ham så han blev såret.

³⁷Nato se nameri na drugega moža ter mu reče: Udari me, prosim! In mož ga krepko udari in rani.

³⁸Derefter gikk profeten og stilte sig på veien for å møte kongen; men han gjorde sig ukjennelig ved å legge et bind over sine øine.

³⁸Prorok pa odide in se postavi kralju na poti in se pretvori z oglavno povezo nad očmi.

³⁹Da nu kongen kom forbi, ropte han til kongen: Din tjener hadde draget ut og var med i striden; men i det samme kom det en mann frem som førte en annen mann til mig og sa: Ta vare på denne mann! Blir han borte, skal ditt liv trede i stedet for hans liv, eller også skal du betale mig en talent sølv.

³⁹In ko gre kralj mimo, kliče kralju in reče: Hlapec tvoj je šel med boj, in glej, nekdo stopi vstran in mi pripelje moža in veli: Varuj tega moža! Ako ga bodo pogrešili, bode življenje tvoje namesto življenja njegovega, ali pa boš moral plačati talent srebra.

⁴⁰Men din tjener hadde noget å gjøre her og der, og så blev mannen borte. Da sa Israels konge til ham: Du har din dom; du har selv felt den.

⁴⁰Ko pa je hlapec tvoj imel tu in tam opravilo, je mož izginil. In kralj Izraelov mu reče: Taka je sodba tvoja; sam si jo izrekel.

⁴¹Da skyndte han sig og tok bindet fra øinene, og Israels konge kjente ham og så at han var en av profetene.

⁴¹Tedaj sname hitro povezo z oči; in kralj Izraelov ga spozna, da je izmed prorokov.

⁴²Profeten sa til ham: Så sier Herren: Fordi du lot den mann som jeg hadde lyst i bann, slippe dig av hendene, så skal ditt liv trede i stedet for hans liv og ditt folk i stedet for hans folk.

⁴²On pa mu reče: Tako pravi GOSPOD: Ker si pustil iz roke svoje moža, ki sem ga jaz izročil pogubi, zato bo življenje tvoje za njega življenje in ljudstvo tvoje za njegovo ljudstvo!In kralj Izraelov je šel hude volje in srdit v hišo svojo in je dospel v Samarijo.

⁴³Så drog Israels konge hjem mismodig og harm og kom til Samaria.

⁴³In kralj Izraelov je šel hude volje in srdit v hišo svojo in je dospel v Samarijo.