¹Men David tenkte ved sig selv: Engang kommer jeg nu allikevel til å miste livet for Sauls hånd; jeg har ikke noget godt i vente. Jeg vil undfly til filistrenes land; så vil Saul holde op med å lete efter mig i hele Israels land, og jeg slipper ut av hans hånd.

¹David pa reče v srcu svojem: Nekega dne pa vendar poginem pod roko Savlovo. Najbolje zame, da naglo zbežim v deželo Filistejcev, in Savel me neha iskati po vseh pokrajinah Izraelovih, in tako se rešim roke njegove.

²Så brøt David op og drog med de seks hundre mann som var hos ham, over til Akis, sønn av Maok, kongen i Gat.

²David torej vstane in gre na ono stran, on in šeststo mož, ki so bili ž njim, k Ahisu, sinu Maokovemu, kralju v Gatu.

³Og David blev boende hos Akis i Gat, både han og hans menn, hver med sitt hus, David med sine to hustruer, Akinoam fra Jisre'el og Abiga'il fra Karmel, Nabals hustru.

³In David je prebival z Ahisom v Gatu, on in možje njegovi, vsak z družino svojo, tudi David z dvema ženama svojima, z Ahinoamo Jezreelsko in Abigailo Karmelsko, bivšo Nabalovo ženo.

⁴Og da Saul fikk vite at David var flyktet til Gat, lette han ikke lenger efter ham.

⁴In ko so povedali Savlu, da je David pobegnil v Gat, ga ni več iskal.

⁵Så sa David til Akis: Har jeg funnet nåde for dine øine, så la mig få et sted å bo på i en av landsbyene. Hvorfor skal din tjener bo hos dig i kongestaden?

⁵In David reče Ahisu: Ako sem, prosim, našel milost v očeh tvojih, naj mi dado prostora v kakem mestu na deželi, da bi v njem prebival; kajti čemu naj prebiva hlapec tvoj pri tebi v kraljevem mestu?

⁶Da gav Akis ham samme dag Siklag; derfor har Siklag hørt Judas konger til helt til denne dag.

⁶Tedaj mu da Ahis Ziklag tisti dan. Odtod je Ziklag last kraljev Judovih do tega dne.

⁷Den tid David bodde i filistrenes land, var i alt ett år og fire måneder.

⁷In število dni, kar jih je David prebil v deželi Filistejcev, je bilo leto in štiri mesece.

⁸David og hans menn drog op og overfalt gesurittene og girsittene og amalekittene; det var de folk som fra eldgammel tid hadde bodd i det land som strekker sig bortimot Sur og helt til Egyptens land.

⁸David pa in možje njegovi so hodili gori in so naskakovali Gesurske in Girzejce in Amalekovce, zakaj ti so bili prebivalci te dežele od starodavna, do tja, koder se gre v Sur in do Egiptovske dežele.

⁹Og hver gang David herjet landet, lot han hverken mann eller kvinne bli i live; men han tok både småfe og storfe og asener og kameler og klær og drog så tilbake, og når han så kom til Akis,

⁹In David je pustošil deželo ter ni dal živeti ne možu, ne ženi, in ko je bil pobral ovce, goveda, osle, velblode in oblačila, se je vrnil in prišel k Ahisu.

¹⁰og Akis spurte: I har vel ikke gjort noget innfall idag? da svarte David: Jo, i sydlandet, både blandt Judas menn og blandt jerahme'elittene og kenittene.

¹⁰In ko je Ahis vprašal: Kam ste vdrli danes? je rekel David: V južno stran Judovo, in v južno stran Jerahmelijcev, in v južno stran Kenejcev.

¹¹David lot hverken mann eller kvinne bli i live eller tok dem med sig til Gat; for han tenkte: De kunde fortelle om oss og si: Så og så har David gjort. Således bar han sig at i all den tid han bodde i filistrenes land.

¹¹David pa ni ohranil živega ne moža, ne žene, da bi ju pripeljal v Gat, rekoč: Da bi nas ne ovadili in ne rekli: Tako je storil David! Tako je navadno delal, dokler je prebival v deželi Filistejcev.Zato je Ahis veroval Davidu in menil: Omrzil se je pri ljudstvu svojem Izraelu, zato bode hlapec moj vekomaj.

¹²Og Akis trodde David og tenkte: Han har gjort sig forhatt blandt Israel, sitt folk, og nu kommer han til å være min tjener for all tid.

¹²Zato je Ahis veroval Davidu in menil: Omrzil se je pri ljudstvu svojem Izraelu, zato bode hlapec moj vekomaj.