¹På den tid hendte det at filistrene samlet sine hærer for å dra i strid mot Israel; og Akis sa til David: Du vet vel at du må dra ut med mig i striden, både du og dine menn.

¹Zgodi se pa v tem času, da skličejo Filistejci bojne trume svoje na vojsko, da se bojujejo z Izraelom. In Ahis veli Davidu: Vedi za gotovo, da pojdeš z mano na vojsko, ti in moštvo tvoje.

²David svarte: Vel, da skal du få se hvad din tjener vil gjøre. Da sa Akis til David: Vel, jeg vil sette dig til vokter over mitt liv alle dager.

²In David reče Ahisu: Potem tudi zveš, kaj stori hlapec tvoj. Ahis pa reče Davidu: Zato te postavim za varuha glave svoje vse svoje žive dni.

³Samuel var dengang død, og hele Israel hadde sørget over ham og begravet ham i Rama, hans egen by; og Saul hadde drevet dødningemanerne og sannsigerne ut av landet.

³Samuel pa je bil umrl, in ves Iz rael je žaloval po njem. In pokopali so ga v Rami, v mestu njegovem. Savel pa je bil odpravil iz dežele rotilce mrtvih in vražarje.

⁴Da filistrene nu hadde samlet sig, trengte de frem til Sunem og leiret sig der. Da samlet Saul hele Israel, og de leiret sig på Gilboa.

⁴Ko se torej zbero Filistejci ter pridejo in se utabore v Sunemu, zbere tudi Savel vse Izraelce, in utabore se na Gilboi.

⁵Men da Saul så filistrenes leir, blev han sa redd at hjertet skalv i ham.

⁵In ko vidi Savel tabor Filistejcev, se zboji in srce mu obupa.

⁶Og Saul spurte Herren; men Herren svarte ham ikke, hverken ved drømmer eller ved urim eller ved profeter.

⁶In Savel je vprašal za svet GOSPODA, a GOSPOD mu ni odgovoril ne po sanjah, ne po Urimu, ne po prorokih.

⁷Da sa Saul til sine tjenere: Finn mig en kvinne som kan mane frem døde, så vil jeg gå til henne og spørre henne! Hans tjenere svarte: I En-Dor er det en kvinne som kan mane.

⁷Tedaj veli Savel hlapcem svojim: Poiščite mi ženo, ki se peča z rotenjem mrtvih, da bi šel k njej in jo vprašal. In hlapci njegovi mu reko: Glej, v Endoru je žena, ki je rotilka mrtvih.

⁸Så gjorde Saul sig ukjennelig og tok andre klær på og gikk så avsted i følge med to menn. De kom til kvinnen om natten, og Saul sa: Spå mig ved å mane frem en død og hent op til mig den som jeg nevner for dig!

⁸In Savel se preobleče za drugo osebo in gre tja, in dva moža ž njim; in pridejo po noči k ženi. In on reče: Vedežuj mi, prosim, po duhu mrtvega in pripelji mi gori, kogar ti bom imenoval.

⁹Kvinnen svarte ham: Du vet jo selv hvad Saul har gjort, hvorledes han har utryddet dødningemanerne og sannsigerne av landet, og hvorfor setter du da en snare for mitt liv, så du fører død over mig?

⁹In žena mu reče: Glej, ti veš, kar je storil Savel, kako je potrebil iz dežele rotilce duhov in vražarje; zakal pa nastavljaš zanko duši moji, da me spraviš v smrt?

¹⁰Da svor Saul henne en ed ved Herren og sa: Så sant Herren lever, skal ingen skyld komme på dig i denne sak.

¹⁰In Savel ji priseže pri GOSPODU, rekoč: Kakor res GOSPOD živi, za to te ne zadene nobena kazen!

¹¹Da sa kvinnen: Hvem skal jeg hente op til dig? Han svarte: Hent Samuel op til mig!

¹¹Nato vpraša žena: Koga naj ti pripeljem gori? On reče: Pripelji mi Samuela!

¹²Men da kvinnen så Samuel, skrek hun høit; og hun sa til Saul: Hvorfor har du narret mig? Du er jo Saul.

¹²In ko žena zagleda Samuela, zavpije z močnim glasom, in reče Savlu: Zakaj si me prekanil? ker ti si Savel!

¹³Da sa kongen til henne: Vær ikke redd! Men hvad så du? Og kvinnen sa til Saul: Jeg så en gud stige op av jorden.

¹³In kralj ji reče: Ne boj se! Kaj vidiš? Žena odgovori Savlu: Vidim boga stopati gori iz zemlje.

¹⁴Han spurte henne: Hvorledes ser han ut? Hun svarte: En gammel mann stiger op, og han er svøpt i en kappe. Da forstod Saul at det var Samuel, og han kastet sig ned med ansiktet mot jorden.

¹⁴On jo vpraša: Kakšna je njegova podoba? Ona reče: Star mož prihaja gori, ogrnjen s plaščem. In Savel zazna, da je Samuel, in se skloni z obličjem k tlom in stori poklon.

¹⁵Og Samuel sa til Saul: Hvorfor har du urodd mig og hentet mig op? Saul svarte: Jeg er i stor trengsel; filistrene strider mot mig, og Gud er veket fra mig og svarer mig ikke mere, hverken ved profeter eller ved drømmer; så kalte jeg på dig, forat du skulde la mig vite hvad jeg skal gjøre.

¹⁵In Samuel reče Savlu: Zakaj me vznemirjaš s tem, da me kličeš gori? In Savel odgovori: V stiski sem veliki, kajti Filistejci se vojskujejo z menoj, in Bog me je zapustil in mi ne odgovarja več, ne po prorokih, ne po sanjah; zato sem dal poklicati tebe, da mi oznaniš, kaj naj storim.

¹⁶Da sa Samuel: Hvorfor spør du da mig, når Herren er veket fra dig og er blitt din fiende?

¹⁶Samuel reče: Čemu pa vprašuješ mene, ker te je GOSPOD zapustil in je postal tvoj nasprotnik?

¹⁷Herren har nu gjort således som han sa gjennem mig - Herren har revet kongedømmet ut av din hånd og gitt det til en annen, til David.

¹⁷In GOSPOD je storil zase, kakor je po meni govoril, in GOSPOD je odtrgal kraljestvo iz roke tvoje in ga je dal bližnjiku tvojemu, Davidu.

¹⁸Fordi du ikke lød Herrens ord og ikke fullbyrdet hans brennende vrede på Amalek, derfor har Herren gjort dette mot dig idag.

¹⁸Ker nisi poslušal glasu GOSPODOVEGA in nisi izvršil silne jeze njegove nad Amalekom, zato ti je takole storil GOSPOD sedaj.

¹⁹Og sammen med dig vil Herren også gi Israel i filistrenes hånd, og imorgen skal du og dine sønner være hos mig; også Israels leir skal Herren gi i filistrenes hånd.

¹⁹Vrhutega bo dal GOSPOD Izraela s teboj vred v roko Filistejcem, in jutri bodeš ti in sinovi tvoji pri meni; tudi vojsko Izraelovo da GOSPOD Filistejcem v roke.

²⁰Og straks falt Saul til jorden så lang han var, så forferdet blev han over Samuels ord; og ikke var det nogen kraft i ham heller, for han hadde ikke smakt mat hele dagen og hele natten.

²⁰Tedaj pade Savel naglo na tla, kakor je bil dolg, kajti silno se je prestrašil zaradi Samuelovih besed, in ni bilo nič moči več v njem, zakaj zaužil ni kruha cel dan in celo noč.

²¹Kvinnen kom nu bort til Saul, og da hun så hvor forferdet han var, sa hun til ham: Din tjenerinne lød ditt ord og satte mitt liv på spill og gjorde som du sa til mig.

²¹In tista žena pristopi k Savlu in, videč, da je zelo preplašen, mu reče: Glej, dekla tvoja je poslušala glas tvoj, in izpostavila sem nevarnosti življenje svoje, poslušajoč besede tvoje, ki si mi jih govoril.

²²Så lyd nu du og din tjenerinnes ord og la mig få sette frem litt mat for dig og et, så du kan få krefter til din ferd!

²²Sedaj pa poslušaj tudi ti, prosim, dekle svoje glas: predložim ti grižljaj kruha, in jej, da si opomoreš, ko pojdeš svojo pot.

²³Men han vilde ikke og sa: Jeg skal ingen mat ha. Da nødde de ham, både hans tjenere og kvinnen, og han lød dem og reiste sig op fra jorden og satte sig på sengen.

²³On pa se brani in reče: Nočem jesti. Ali hlapca njegova s tisto ženo vred ga silita, in poslušal je njih glas. In vstane s tal in sede na posteljo.

²⁴Kvinnen hadde en gjøkalv i huset; hun skyndte sig og slaktet den, og så tok hun mel og eltet det og bakte usyrede kaker.

²⁴Žena pa je imela v hiši pitano tele, in hitro ga zakolje, in vzame moke in jo zamesi in speče opresnike.Potem prinese pred Savla in njegova hlapca, in jedli so. Nato vstanejo in odidejo še tisto noč.

²⁵Og hun satte det frem for Saul og hans tjenere, og de åt; så reiste de sig og gikk bort samme natt.

²⁵Potem prinese pred Savla in njegova hlapca, in jedli so. Nato vstanejo in odidejo še tisto noč.