¹Filistrene samlet alle sine hærer i Afek; men Israel leiret sig ved kilden i Jisre'el.

¹Filistejci pa so zbrali vse vojne trume svoje v Afeku; in Izrael se je utaboril ob studencu, ki je v Jezreelu.

²Da nu filistrenes høvdinger drog frem med sine hundreder og tusener, drog også David og hans menn frem sammen med Akis; de var bakerst i hæren.

²In knezi Filistejcev so šli pri sto in tisočih svojih, a David in možje njegovi so šli v zadnjem voju z Ahisom.

³Da sa filistrenes høvdinger: Hvad skal disse hebreere her? Akis svarte: Det er jo David, en av Sauls, Israels konges, tjenere, som nu har vært hos mig et år eller mere, og jeg har ikke funnet noget ondt hos ham fra den dag han gikk over til mig, og til denne dag.

³Tedaj reko knezi Filistejcev: Kaj hočejo tu ti Hebrejci? In Ahis reče knezom Filistejcev: Ali ta ni David, hlapec Savla, izraelskega kralja, ki je bil pri meni že mnogo dni ali let, in nisem ničesar našel na njem, odkar je uskočil k meni do tega dne?

⁴Men filistrenes høvdinger blev vrede på ham og sa til ham: Send mannen hjem og la ham vende tilbake til det sted som du har anvist ham! Han skal ikke dra med oss i striden; for da kunde han vende sig mot oss i slaget. Hvorledes skulde han vel kunne bedre gjenvinne sin herres yndest enn ved å komme til ham med disse menns hoder?

⁴Ali knezi Filistejcev se razsrde nanj in mu reko: Véli, da se vrne ta mož, da gre nazaj v mesto svoje, kamor si ga postavil, nikar naj ne hodi z nami doli v boj, da nam ne postane v bitki nasprotnik; kajti s čim bi si pridobil blagovoljnost gospoda svojega kakor z glavami teh mož?

⁵Er det ikke den samme David som de sang således om under dansen: Saul har slått sine tusener, men David sine titusener?

⁵Ali ta ni David, o katerem so plešoč pele druga drugi, govoreč: Savel je pobil svoj tisoč, a David svojih deset tisoč?

⁶Da kalte Akis David til sig og sa til ham: Så sant Herren lever: Du er en ærlig mann, og jeg ser gjerne at du går ut og inn hos mig i leiren; for jeg har ikke funnet noget ondt hos dig fra den dag du kom til mig, og til denne dag. Men høvdingene synes ikke om dig.

⁶Tedaj pokliče Ahis Davida in mu reče: Kakor res GOSPOD živi, pošten si, in všeč bi mi bilo, da hodiš z menoj ven in noter v vojski, zakaj nisem nič hudega našel na tebi, odkar si prišel k meni do tega dne; ali knezom nisi po volji.

⁷Så vend nu tilbake og dra bort i fred, så du ikke gjør noget som filistrenes høvdinger ikke synes om!

⁷Zato se zdaj vrni in pojdi v miru, da ne storiš, kar bi se videlo hudo filistejskim knezom.

⁸Da sa David til Akis: Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har du funnet hos din tjener fra den dag jeg kom i din tjeneste, like til denne dag, siden jeg ikke må dra med og stride mot min herre kongens fiender?

⁸David pa reče Ahisu: Kaj pa sem storil, ali kaj si našel na hlapcu svojem, dokler sem bil pred obličjem tvojim do tega dne, da ne smem iti in se bojevati zoper sovražnike gospoda svojega, kralja?

⁹Akis svarte David: Jeg vet at du i mine øine er god som en Guds engel; men filistrenes høvdinger sier: Han skal ikke dra med oss i striden.

⁹Ahis odgovori in reče Davidu: Vem, da si dober v mojih očeh kakor angel Božji; ali Filistejcev knezi so dejali: Naj ne gre ta z nami v boj!

¹⁰Så stå nu tidlig op imorgen, både du og din herres tjenere som er kommet hit med dig - gjør eder tidlig ferdige imorgen og dra bort så snart det blir lyst!

¹⁰Zatorej vstani zgodaj zjutraj s hlapci gospoda svojega, ki so prišli s teboj. In ko zjutraj, kakor hitro se zdani, vstanete, kar odrinite!Tedaj vstane zgodaj David in možje njegovi, da odidejo zarana in se vrnejo v deželo Filistejcev. Filistejci pa so šli gori v Jezreel.

¹¹Så stod David tidlig op med sine menn og gav sig samme morgen på hjemveien til filistrenes land; men filistrene drog op til Jisre'el.

¹¹Tedaj vstane zgodaj David in možje njegovi, da odidejo zarana in se vrnejo v deželo Filistejcev. Filistejci pa so šli gori v Jezreel.