¹Da David og hans menn på den tredje dag kom til Siklag, hadde amalekittene overfalt sydlandet og Siklag, og de hadde inntatt Siklag og brent det op.

¹Ko pa pride David z možmi svojimi tretji dan proti Ziklagu, so bili Amalekovci naskočili južno stran in Ziklag, in so udarili v Ziklag in ga požgali;

²Og kvinnene og alle som var der, både små og store, hadde de tatt til fange; de hadde ikke drept nogen, men hadde ført dem bort og hadde draget sin vei,

²in so ujeli žene in vse, kar jih je bilo v njem, male in velike: niso sicer nikogar ubili, a odgnali so jih in šli svojo pot.

³og da David og hans menn kom til byen, fikk de se at den var brent op, og at deres hustruer og sønner og døtre var tatt til fange.

³Ko torej pridejo David in možje njegovi k mestu, vidijo, da je požgano z ognjem, in njih žene in njih sinovi in hčere so odpeljani v sužnost.

⁴Da brast de i gråt, både David og de folk som var med ham, og de gråt til de ikke lenger var i stand til å gråte.

⁴Tedaj David in ljudstvo, ki je bilo ž njim, povzdigne glas svoj, in jočejo toliko, da niso mogli več jokati:

⁵Også Davids to hustruer, Akinoam fra Jisre'el og Abiga'il, karmelitten Nabals hustru, var tatt til fange.

⁵Tudi obe ženi Davidovi sta bili ujeti, Ahinoama Jezreelska in Abigaila, bivša žena Nabala Karmelskega.

⁶Og selv kom David i stor nød, for folket sa at de vilde stene ham; så harme og sorgfulle var de alle sammen for sine sønners og døtres skyld. Men David søkte styrke hos Herren sin Gud.

⁶In David je bil v veliki stiski, zakaj ljudstvo se je dogovarjalo, da ga posujejo s kamenjem, ker je bilo vse ljudstvo v srcu užaljeno, vsak nad sinovi in hčerami svojimi. Ali David se ohrabri v GOSPODU, Bogu svojem.

⁷Og David sa til presten Abjatar, Akimeleks sønn: Kom hit til mig med livkjortelen! Da kom Abjatar til David med livkjortelen.

⁷In David veli Abiatarju duhovniku, sinu Ahimelekovemu: Prosim, prinesi mi sem naramnik! In Abiatar prinese tja naramnik k Davidu.

⁸Og David spurte Herren: Skal jeg sette efter denne røverflokk? Kan jeg nå dem igjen? Herren svarte: Sett efter dem! Du skal nå dem igjen, og du skal frelse fangene!

⁸In David vpraša GOSPODA, rekoč: Ali naj udarim za tisto roparsko druhaljo? Jih li dohitim? On mu odgovori: Spusti se za njimi, zakaj gotovo jih dohitiš in izvršiš popolno rešitev!

⁹Så drog David avsted med de seks hundre mann som fulgte ham, og de kom til Besor-bekken. Der blev en del av dem igjen;

⁹David torej odrine, on in šeststo mož, ki so bili pri njem. In ko pridejo k potoku Besorju, jih nekaj obstane ondi.

¹⁰David satte efter fienden med fire hundre mann, men to hundre mann blev igjen - de var for trette til å gå over Besor-bekken.

¹⁰Ali David in štiristo mož se žene dalje; kajti dvesto jih je zaostalo, ker so bili tako upehani, da niso mogli iti čez potok Besor.

¹¹Så fant de en egyptisk mann som lå på marken, og de tok ham med sig til David. Og de gav ham mat, som han åt, og lot ham få vann å drikke,

¹¹In najdejo Egipčana na polju ter ga pripeljejo k Davidu, in mu dado kruha, in je jedel, in ga napojé z vodo,

¹²og dessuten et stykke fikenkake og to rosinkaker, og da han hadde ett, vendte hans livsånd tilbake; for han hadde ikke smakt mat og ikke drukket vann i tre dager og tre netter.

¹²in mu dado kepo smokev in dve gruči posušenega grozdja: in ko se naje, se poživi, kajti ni jedel kruha, ne pil vode tri dni in tri noči.

¹³Og David spurte ham: Hvem hører du til, og hvor er du fra? Han svarte: Jeg er en egyptisk gutt, tjener hos en amalekittisk mann; men min herre gikk fra mig her fordi jeg blev syk for tre dager siden.

¹³In David mu reče: Čigav si in odkod si? Odgovori: Mladenič iz Egipta sem, nekega Amalekovca hlapec, in gospodar moj me je zapustil, ker sem bil bolan pred tremi dnevi.

¹⁴Vi hadde gjort innfall i sydlandet hvor kreterne* bor, og i det land som hører Juda til, og i den del av sydlandet som hører Kalebs ætt til, og vi hadde brent op Siklag. / {* d.e. filisterne, 1SA 30, 16.}

¹⁴Naskočili smo južno stran Keretejcev in Judovo in južno stran Kalebovo, in Ziklag smo požgali z ognjem.

¹⁵Da sa David til ham: Vil du føre mig ned til denne røverflokk? Han svarte: Tilsverg mig ved Gud at du ikke vil drepe mig og heller ikke overgi mig i min herres hånd, sa vil jeg føre dig ned til den røverflokk du taler om.

¹⁵In David mu reče: Me li hočeš doli peljati k tej druhali? On reče: Prisezi mi pri Bogu, da me ne umoriš in tudi ne izročiš gospodarja mojega rokam, in popeljem te doli k tej druhali.

¹⁶Derefter førte han ham ned, og der lå de spredt rundt omkring over hele marken og åt og drakk og holdt fest med alt det store bytte de hadde tatt fra filistrenes land og fra Juda land.

¹⁶Peljal ga je torej doli; in glej, bili so razkropljeni po vsem tistem kraju in so jedli in pili in praznovali zaradi vsega velikega ropa, ki so ga bili vzeli iz Filistejcev dežele in iz dežele Judove.

¹⁷David hugg dem ned helt fra skumringen til næste dags aften, og ingen av dem slapp unda så nær som fire hundre unge menn som kastet sig på kamelene og flyktet.

¹⁷In David jih je pobijal od somraka do večera drugega dne, in nihče se ni rešil, samo štiristo mladeničev, ki so na velblodih pobegnili.

¹⁸Og David berget alt det som amalekittene hadde tatt; også sine to hustruer berget David.

¹⁸In David je otel vse, kar so bili vzeli Amalekovci; tudi dve ženi svoji je osvobodil David.

¹⁹Det manglet ikke nogen, hverken liten eller stor, hverken sønner eller døtre, heller ikke noget av byttet eller av det de hadde tatt med sig; alt sammen hadde David med sig tilbake.

¹⁹Nič se ni pogrešalo, ne malo, ne veliko, ne sinovi, ne hčere, prav nič, kar so jim bili poplenili: vse je David zopet dobil.

²⁰Alt feet tok David og, både det små og det store; og driftekarene gikk foran buskapen og ropte: Dette er Davids bytte.

²⁰In David je vzel vso drobnico in goved, in gnali so jo pred drugo živino in pravili: To je plen Davidov!

²¹Da David kom til de to hundre mann som hadde vært for trette til å følge ham, og som han hadde latt bli tilbake ved Besor-bekken, gikk de ut imot David og de folk som var med ham; og David gikk frem til folkene og hilste på dem.

²¹In David dospe k tistim dvesto možem, ki so bili tako upehani, da niso mogli iti za Davidom, zato so jim veleli ostati pri potoku Besorju; ti pridejo Davidu naproti in ljudstvu, ki je bilo ž njim. In ko pristopi David k ljudstvu, jih pozdravi prijazno.

²²Da tok de til orde alle de onde og illesinnede menn blandt dem som hadde fulgt David, og sa: Siden de ikke gikk med oss, vil vi ikke gi dem noget av det bytte vi har berget; bare sin hustru og sine barn kan hver av dem ta med sig og gå hjem.

²²Tedaj izpregovore vsi hudobni in Belijalovi možje med temi, ki so bili šli z Davidom, in reko: Ker niso šli z nami, ne dajmo jim nič plena, ki smo ga oteli; samo naj vzame sleherni svojo ženo in otroke svoje, pa naj odidejo!

²³Men David sa: Således skal I ikke gjøre, mine brødre, med det som Herren har gitt oss; han har bevart oss og gitt denne røverflokk som var kommet over oss, i vår hånd.

²³Nato veli David: Ne ravnajte tako, bratje moji, s tem, kar nam je dal GOSPOD, ki nas je obvaroval in nam dal v roke roparsko druhal, ki je bila prišla zoper nas.

²⁴Hvem skulde vel holde med eder i dette? Nei, den som drog med i striden, skal ikke ha større del av byttet enn den som blev igjen ved trosset; de skal dele likt.

²⁴In kdo bi vas v tem poslušal? Marveč kakršen je del tistega, ki je šel v boj, takšen bodi del tega, ki je ostal pri prtljagi: po enako naj si razdelijo.

²⁵Og således blev det fra den dag og fremover - han gjorde dette til lov og rett i Israel, således som det er den dag idag.

²⁵In tako je bilo od tega časa in poslej, da je to ustanovil kot postavo in pravilo v Izraelu, do tega dne.

²⁶Da David kom til Siklag, sendte han noget av byttet til Judas eldste, de som var hans venner, og lot si: Se, her er en gave til eder av byttet som jeg har tatt fra Herrens fiender -

²⁶In ko je David prišel v Ziklag, pošlje od plena starejšinam Judovim, prijateljem svojim, rekoč: Glejte, to vam je blagodar od plena sovražnikov GOSPODOVIH.

²⁷til dem i Betel sendte han, og til dem i Ramot-Negeb og til dem i Jattir

²⁷Namreč tem v Betelu in tem, ki so bili v Ramotu na jugu, in tem v Jatirju

²⁸og til dem i Aroer og til dem i Sifmot og til dem i Estemoa

²⁸in tem v Aroerju in tem v Sifmotu in tem v Estemoi

²⁹og til dem i Rakal og til dem i jerahme'elittenes byer og til dem i kenittenes byer

²⁹in tem v Rahalu in tem, ki so bili v mestih Jerahmelijcev in v mestih Kenejcev,

³⁰og til dem i Horma og til dem i Kor-Asan og til dem i Atak

³⁰in tem v Hormi in tem v Korašanu in v Atahu,in tem v Hebronu in v vseh mestih, v katera je kdaj zahajal David in možje njegovi.

³¹og til dem i Hebron og til alle de steder hvor David hadde vanket om med sine menn.

³¹in tem v Hebronu in v vseh mestih, v katera je kdaj zahajal David in možje njegovi.